Vi elsker vores hus. Det er lille men dejligt og vi har det vi skal bruge. I foråret fik vi lukket vores overdækning lidt til på terrassen og det er jo næsten som et ekstra rum. Eller det er et ekstra rum det meste af året egentlig, for vi er i ly for vind og regn. Så med et tæppe om sig, kan man stadig godt sidde der med en cafe latte selvom vi skriver midten af november. Med tiden vil vi gerne udvide overdækningen så vi har en terrasse foran den nu lukkede del. Vi kan jo kigge
her hvis vi vil ha' det gjort nu. Det har vi ikke planer om, for så tager vi ungernes basketballbane fra dem og det kan vi jo ikke ha'! Så vi venter nok til ungerne er lidt større, hvis vi vælger en overdækning i forlængelse af den anden. Vi er nemlig så heldige, at have sol fra ca 11 til den går ned i vores have. Altså når det er sommer og solen er der! Så det er ret rart med lidt skygge fra den man kan snige sig ind under, når det bliver for varmt.
Som jeg skrev i starten, så elsker vi vores hus. Vi var bare så heldige, at det var der da vi flyttede til Danmark for 8 år siden. Vi flytter aldrig og der er noget trygt og beroligende over, at være enige om og sikre på, at her skal vi bo resten af livet! Prinsessepigen var 2 år og mindstemanden var 7 måneder da vi i sin tid flyttede ind. Tror godt vi kan tillade os, at kalde det deres barndomshjem, ik'!?
Indlægget er lavet i samarbejde med boligportalen men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvad du synes om det.....