Viser opslag med etiketten Bibliotek. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bibliotek. Vis alle opslag

11. april 2015

I går skinnede solen.

Altså det gør den også i dag og sikke dejligt lunt det også er. Ikke at vi kan nyde det i eftermiddag for da står den på gymnastik opvisning.
I går nød vi den solrige og varme eftermiddag i byens nyeste park og naturlegeplads.  Det var endda så varmt jeg kunne lufte mine fusser.....
Nå jeg skal ha' lavet kage færdig til gymnastik kage salget så jeg smutter.

Nyd din lørdag og solen.

Her er lidt billeder fra i går - først fra biblioteket, hvor vi lige skulle forbi og har lånt nye bøger. Og ungerne liiiige skulle lave lidt dukketeater inden turen gik til parken. Kan I spotte ungerne oppe på bakken?? 

11. juli 2014

Vores lille læsehest.

Jeg tror nok jeg har pralet med prinsessepigens læselyst før (hun har nu læst 12994 sider)
Jeg har vist også nævnt vores skønne bibliotek flere gange. Vi var på biblioteket i går og opdagede læseudfordringen. Den ville prinsessepigen gerne deltage i.
Eftersom hun jo alligevel læser en bog dagen også her i ferien, så mente hun det ville være nemt at anmelde 4 bøger inden d 22 august. Hun er også allerede godt på vej - hun lavede den første i morges.

Det varmer mit læsehjerte, at hun elsker at læse ligeså meget som sin mor.

16. juni 2014

Bare prinsessepigen og mig.....

Mindstemanden skulle med en kammerat hjem i dag så prinsessepigen og jeg tog på biblioteket. Det var nødvendigt for vi havde ikke mere læsestof derhjemme.
Hun læser rigtig meget og elsker det. Jeg elsker vores bibliotek - det gør ungerne også - så det er altid en fornøjelse, at komme der. Prinsessepigen klarer sig selv, tøffer rundt og finder bøger, mange bøger og vil som regel gerne læse mindst en inden vi tager hjem. Jeg sidder bare og nyder udsigten og slapper af!
Da vi kom hjem fra biblo bagte vi boller. Det var matematiklektier - de har om mål og vejning. Bollerne smagte godt og der er nok til hun kan dele ud i klassen i morgen.

It's a win win situation......

11. januar 2014

Biblioteket - et sted vi kan bruge rigtig lang tid!

Vi var der igen den anden dag i 2½ time. Vores bibliotek er nyt og smart med en masse forskellige aktiviter foruden bøgerne. Der er et bord med kreative sysler, et tegnebord, et med 4 laptops og en tablet, en box med uendelige spejle, en box med alt du kunne ønske dig i køkkenet og en box med spillekonsoller, det er den er nyeste.
Efter der var fundet læsestof til både prinsessepigen og mindstemanden, skulle der leges. Først tegnede de lidt så fik køkkenet en tur indtil mindstemanden opdagede den store box.... Han var helt opslugt og der blev kørt bil i stor stil.

"Se mor, bilen spænder hjul"
"Mener du ikke hjulspind?"
"Nej, se bilen spænder hjul ligesom når man spænder ben..."

Jamen, så lærte jeg da lige det! Prinsessepigen brugte lang tid i køkkenet men nåede også at spille et par spil på tabletten inden vi skulle hjem.

Har I også et godt bibliotek hvor I bor?


10. april 2013

Eventyr.

Mindstemanden har om eventyr i denne her uge i førskolen. De blev spurgt, hvilket eventyr der var deres ynglings? Mindstemanden fortalte, at han havde svaret Robin Hood. Det er en film vi ofte ser, faktisk har vi kun læst bogudgaven en gang men filmen ser vi som sagt ofte. På fredag i næste uge skal de så lave skuespil og det er snehvide de skal opføre.
Hele skolen, bedsteforældre, mor og far er alle inviteret til at se de mindste på skolen lave deres første (af mange) optrædener. Lidt synd for de små spirende skuespillere, at der er lock out så der stort set ikke er nogen elever på skolen men så må vi andre jo klappe og huje det højere....

Alle de mange bøger prinsessepigen lånte på biblioteket i mandags, er blevet kigget igennem og nogle af dem er læst allerede. For det kan godt være prinsessepigen kun behøver læse 10 sider hverdag men hun læser gerne flere. Især hvis mindstemanden gider høre med, 45 sider er jo så ingen sag at læse inden sengetid.


Man kan lukke børnene ude af skolerne men man kan ikke lukke deres glæde ved at læse og lære ude af børnene....

8. april 2013

Nå, men der jo stadig tvungen fri for skole.....

I dag står den så på besøg af en veninde fra prinsesspigens klasse. De startede dagen med at bygge Friends lego. De samarbejdede, talte, lagde sammen og trak fra. Jamen, det var så matematiktimen for i dag! Op ad formiddagen smuttede vi en tur på biblioteket, hvor de klippede, klistrede, spillede kryds og bolle. I mens tøffede jeg rundt og fik lånt en masse læsebøger til prinsesspigen. Hun læser troligt sine mindst 10 sider hverdag, ja gerne mere. Så nu kan vi da klare end uge mere mon ikke??



Nu har de så brugt den sidste times tid herhjemme på at lege skole. Forhåbentlig behøver de ikke kun lege skole ret længe mere.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...