Viser opslag med etiketten Legekammerater. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Legekammerater. Vis alle opslag

1. november 2015

Halloween var så hyggelig eller uhyggelig.....

Mindstemanden og hans kammerat klar til at skræmme naboerne. Prinsessepigen var hos en veninde og jeg er sikker på, at de også fik skræmt en masse.
Vores naboer er så søde og elsker ungerne kommer. Hvert år spørger jeg dem godt nok lige, for jeg synes det også skal være i orden med dem. Det er jo en 'nyere' tradition som ikke alle tageer lige godt imod.
Vi bagte cookies i går eftermiddags eller rettere prinsesepigen og faren gjorde. Dem skulle prinsessepigen ha' med ud til veninden. Vi fik lov at beholde lidt spøgelser, de smagte skræmmende godt......
Jeg er lige blevet færdig med min bog så skriver senere eller i morgen om den. Jeg vil nu gå i gang med en af de mange svoger havde med til mig fra England. Lige vejr til en eftermiddag i sofaen med en go' bog og en cafe latte.
Uh.... havde nær glemt det. Jeg vandt jo den der konkurrence forleden og i aften skal manden og jeg på date og nyde den lækre Mums, Mør og Mos gryde. Det skal I nok få lov at høre mere om.

Ha' en dejlig søndag - Hvad skal du lave?

20. oktober 2015

Nogle gange er det okay. Musical og en ny computer.

Lad os starte med min fødselsdagsgave, computeren. Ihhh, hvor er den dejlig og stille. Den gamle lød som en damptromle efter 2 minutters brug. Batteriet virkede heller ikke i den gamle så jeg kunne aldrig sidde i sofaen med den. Det kan jeg med den nye  og den er helt helt stille og pæn og let. Jeg er så glad for den. Ser den ikke fin ud på mine nye sofaborde? De er også en fødselsdagsgave. Sikke forkælet jeg er.
Ungerne havde glædet sig til at komme i skole i går. Prinsessepigen havde glædet sig endnu mere til i går aftes, hvor hun skulle med hendes dansehold ind og se Chicago i Odense. De skulle backstage og så se prøverne bagefter. Vi snakkede med hende om, hvad den handlede om og at den nok ikke var så børnevenlig. Viste hende lidt sange derfra og mente nok hun ville kunne forstå det meste. Faren og jeg snakkede lidt frem og tilbage om det nu også var ok, at være længe oppe på en mandag. Det var jo op og i skole hertil morgen. Vi valgte, at gi' hende lov og hun lovede ikke at være morgensur. Det holdte hun og det havde været en kæmpe oplevelse for hende i går aftes. Hun fortalte og fortalte hertil morgen.
Kender du Chicago?

24. juni 2015

Det var nu så hyggeligt.

Vi tog hen og så heksen flyve til Bloksbjerg i går aftes. Vi bor jo med vand alle steder så det var egentlig bare, at finde det mest børnevenlige sted. Det var så her med bål-tændning allerede 19.15 som ungerne så næsten ikke fik set, da der både var et godt klatre træ og en gynge der. Der var også en klassekammerat fra hver deres klasse (så fedt der er et søskendepar, hvor pigen går i prinsessenpigens klasse og drengen i mindstemandens) som de legede med. Vejret holdt, det regnede ikke og var tilmed varmt sådan da. Jamen win win og vi hyggede.

I dag har jeg set 3,4 og 5 klasserne på ungernes skole (prinsessepigen går i 3) lave deres eget MGP. Mine øre er stadig lidt tonedøve eller bare døve. De havde selv skrevet musik og sange - behøver jeg sige mere.... Men ungerne havde fest.

To dage mere og så er det sommerferie. Ungerne glæder sig til nogle stille uger med hygge herhjemme inden vi drager til England. Jeg glæder mig også - allermest til at der ikke står 05.55 på vækkeuret.

2. juni 2015

Vi kan så konkludere......

- At tegne en side fuld af cirkler IKKE er min stærke side. Ved faktisk ikke, om de kan kaldes cirkler.

- At jeg også har lidt svært ved, hvilke dag det er sommetider. Sagde konsekvent i morgen onsdag i går. Fuldstændig overbevist om, at det var tirsdag i går. Gjorde så, at min manglende evne til at holde styr på dagene, fik lavet rod i en legeaftale. Sorry!

- At begge børn var ret trætte af mig i går, grundet den manglende evne til at holde styr på dagene.

- At faren og jeg godt kan klappe os selv på ryggen, for vi huskede vores bryllupsdag i dag.

- At hjemmelavet burgere er perfekt aftensmad på en tirsdag, hvor nogen har bryllupsdag.

- At jeg har købt den sødeste lille gave til manden. Vi har et budget på en 20-er hver og jeg har brugt min rigtig godt i år!

- At I måske ikke helt tror på, at man kan være dårlig til at tegne cirkler men jeg kan bevise det.... Beviset vil være at finde nederst i indlægget.

- At jeg til gengæld bager en super go' spongecake og sådan en skal bages i dag til ungerne og deres legekammerater. Det var ikke den legeaftale jeg fik rodet rundt i....

- At der nu er mindre en 4 uger til ungerne har 6 ugers sommerferie.

Bevismatriale 1:

26. september 2014

Wow... hvor blev ugen så lige af!

Altså det ved jeg jo egentlig godt - den gik.....! Synes bare den er fløjet afsted og det er da et godt tegn, ik'?! Hvad har vi så lavet? Jamen, egentlig bare de sædvanlige hverdagsting og så'rn.....

Tirsdag er prinsessepigens dramaklasse, det involverer en del kørsel og en time med Netflix på telefonen til den der kører mens prinsessepigen er 'dramatisk' ha ha ha... Get it!?

Onsdag er begge ungers springgymnastik (de er nu på samme hold for mindstemanden blev rykket op) og 1½ times Netflix på telefonen til den der kører og 2 timers ro og valgfrit tv derhjemme (burde lave aftensmad og lign) til den der blev hjemme.

Både tirsdag og onsdag sneg der sig også lige lidt legeaftaler ind. Det passer fint for de går også til drama og gym.... De skulle fodres af så hvad er nemmere end hjemmelavet pizza og pølsehorn?! Og når så de to gæster siger det er den bedste pizza de NOGENSINDE har smagt, ja så.... Vi lader lige billedet stå et øjeblik!


I går var bare torsdag og med det mener jeg ingen aftaler. I dag, fredag er der endnu en legeaftale for prinsessepigen. En hun har ventet længe på skulle lykkedes.... Ikke altid nemt at få aftaler i stand når det skal passe ind med aktiviter, skole, lektier og familietid. Men nu lykkes det og de glæder sig.

På tirsdag kommer farmor i 5 dage, yeah!!!

Go' weekend. Hvad skal du lave?

15. august 2014

Prinsessepigen holder fødselsdag for pigerne.

Det har jo lige været prinsessepigens fødselsdag her i sommerferien. Det skal jo fejres med veninderne nu de er tilbage i skole.  Hun vil gerne holde den i en legepark ikke så langt fra, hvor vi bor. Det passer mig glimrende og jeg har aftalt med dem der styrer vejret, at det bliver tørvejr i morgen.
Jeg har bagt cupcakes (nej det er ikke særlig overskudsagtigt for de er såååå nemme at bage) købt mini frikadeller, smurt sandwich med tun, ost, leverpostej, skinke og salami som prinsessepigen har bedt om. Der er chips, agurk, gulerod og en slikpose til alle. 

Faren har gjort kondierne klar så han kan spæne rundt med drengene mens tøserne bare er cool.... Mindstemanden skal nemlig ha' en kammerat med og mormor kommer også for hyggens skyld.  Hun har en flaske kaffe med og jeg har husket rigtige kopper....

Jamen, så tror jeg vi da vist er klar til en gang fødselsdags tamtam.

6. april 2013

Vi nåede det hele....

Så fik vi vel overstået anden og sidste gymnastikopvisning. Prinsessepigen havde glædet sig og endnu en gang var de bare super gode....


Og vi nåede det hele, fødselsdagsfest, legeaftale og gymnastikopvisning. Nu er jeg også pænt brugt, det er vi alle vist så aftensmaden blev leveret af pizzamanden!! Pænt af ham, ik'??

18. februar 2013

Første dag og mit hjerte smelter....

Vinterferien er godt i gang og et par legeaftaler til ungerne, var måden vi startede op på. Det var så hyggeligt og mit hjerte nåede at smelte hele to gange inden klokken var to! Mindstemandens ven ankom og ville da lige fortælle, at sidst han var her havde det bare været så hyggeligt. Det får altså mit hjerte til at smelte, når en 5årige lige synes jeg skal vide det.

Bare en time senere kom prinsessepigen med et brev til mig. Hende og veninden legede post (de skrev selv alle brevene som så skulle sendes) derefter skulle de jo så fordeles rundt i byen (huset) og der fik jeg så dette skønne brev fra prinsessepigen.


Det er da ikke til at stå for, vel??

Mindstemanden og hans lille ven fik lov at spille lidt Cars2 x-box. Deres samtale, samarbejde og ikke mindste deres højlydte begejstring og jubelhyl da de endelig besejrede professeren (ingen ide hvem det er, så spørg ikke) var simpelthen heller ikke til at stå for.


Så vores første dag i vinterferien går på hæld men sikke en skøn en af slagsen. I morgen kommer farmor og torsdag følger farfar trop, der har han nemlig også lidt fridage!!

23. november 2012

Britney Spears, Spice Girls.....

Vi hører musik i bilen hver morgen på vej til skole og børnehave. Vi har en masse cd-er med blandet musik, alt fra Beatles til Guns'N'roses. Prinsessepigen og mindstemandens ynglings sange på køreturen for tiden er:
Britney Spears med Baby, one more time!
Spice Girls med Wannabe!

Der er skruet op og vi synger med af fuld hals (okay, måske mest mig)  men rocket bliver der!

Vi er klar til endnu en omgang pop når jeg henter dem og deres kammerater lige over middag i dag. Måske jeg skal skal skrue lidt ned for min syngen med, så jeg ikke er den der pinlige mor..... Ah, who cares!! Jeg synger altså godt (igen, nok mest mig der mener det) så sådan bliver.

Hvad hører du når du kører, cykler eller hvordan du nu kommer frem??

16. september 2012

Det der med plus og minus......

Det er ikke altid nemt at holde styr på. Mindstemanden elsker at regne både plus og minus. Han har også nogenlunde styr på det og bruger fingrene til at tælle på. Det er straks lidt mere besværligt når han skal forklare det. Den anden dag sagde han: "4+4 er lig med nul bagvendt" Vi kunne ikke nænne at rette ham for vi viste godt, at han mente 4-4 er nul. Han behøver jo heller ikke vide alt inden han starter i førskole til marts!

Lige nu leger faren, prinsessepigen og mindstemanden restaurant med prinssepigens nyindkøbte (de sidste af hendes fødselsdagspenge) muffin ovn. Den får den store og lille muffin til at vokse så det ligner de hæver! Meget magisk.....



Involverer jo også lidt regning at lege restaurant så det er jo super!





14. september 2012

To aftaler, fire børn, pølsehorn og en hulens masse pandekager!

Det er fredag og næsten weekend.... Mindstemanden skulle have bedstevennen med hjem fra børnehave og lege, prinsessepigen en af veninderne fra klassen. De fik lidt nylavede pølsehorn samt saftevand men det er vel fredag så en bunke pandekager var vel også på sin plads.... Det er da sådan rigtigt overskudsagtigt, ik'?? Det tog så også lige 40 minutter at bage de her pandekager, 18 stk blev det til! 4 hver og 2 til faren, da han kom hjem fra arbejde.
Ha' en dejlig fredag.

10. august 2012

Allersidste feriedag....

... er i dag. I morgen er der kun en 'almindelig' weekend tilbage så starter hverdagen for alvor op igen. Kan dog lige nå en sidste ferie-hygge fredag. Kl 15 kommer en af prinsessens veninder fra klassen, hun skal sove her! Der bliver spurgt ca hver 10 minut, hvornår hun kommer.... Værelset er gjort klar med det legetøj der skal leges med , alt sammen sat frem og klar!
Der kommer lidt ekstra i slikskålen i aften, for når ens 7årige datter aflevere sådan et brev her til sin mor , må moren jo leve op til titlen.... (vadn er børnestavning for verden)
Det er da ikke til at stå for, er det....??? Nu er det officielt, at jeg har titlen!! Faren var da rørt på mine vejene meeeen ikke helt ok med andenpladsen, der ikke er gjort noget ud af. Han fik ingen brev....
Til gengæld har han ungerne på sin side, når det kommer til tossede ideer og skøre ansigter!
Hvad skal du lave i weekenden??

16. juni 2012

28 meget stolte børn.....

.... var der til prinsessepigens afslutningsfest med børnehaveklassen i går aftes. Alle vi forældre var der, alle med en ret mad til den fælles buffet. Først holdt deres fantastiske lærer en tale til hver enkelt barn mens de sad i guldstolen. Et knus, en rose og et fint diplom fik de også!
Prinsessepigen var så glad men også lidt betuttet, faren og jeg var ved at revne af stolthed! Så var der hygge og fællesspisning, ikke at børnene fik meget at spise. Der blev løbet rundt på skolen som var tom på nær os, hvilket de nød og man måtte godt løbe på gangene! Vi forældre fik snakket, det er jo ikke alle man ser i hverdagen når der afleveres eller hentes børn. Vi fik sagt go' ferie, hørte lidt om de andres ferieplaner og aftalte sommerferie legeaftaler... For selvom der stadig er to uger til sommerferien, er chancen for man lige får hilst på de andre forældre og sagt go' ferie ikke stor!
Prinsessepigen havde en skøn aften! Ja, det havde vi alle.
Jeg kan nu ikke helt forstå, at min lille pige skal i første klasse efter sommerferien.

13. juni 2012

Den om de hjemmelavede Donuts......

Jublen ville ingen ende tage, da faren i mandags kom hjem med en Donut maker! Han synes det var noget , vi havde ønsket os længe og der stod den så lige pludselig foran ham i Føtex.... Det kunne ikke ignoreres, ej heller diskuteres! Beslutningen blev taget på stedet og kan ikke ændres! Den blev afprøvet i går både mindstemanden og prinsessepigen var imponeret! Måske endnu mere fordi der blev drysset godt med sukker på....




I eftermiddag skal faren og ikke mindst Donut makeren stå sin store prøve. Både prinsessepigen og mindstemanden har en legekammerat her og faren glæder sig til at lave donuts til dem, når han kommer hjem fra arbejde!

Jeg er i undertal herhjemme for jeg er ikke donut fan, er du??

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...