29. november 2015

VINDEREN ER FUNDET!!!!

Det blev Lisglimt med kommentaren,

Ikke så meget som jeg gerne ville. Elsker hvidløg og har tit tænkt jeg ville sætte det i haven - uden at få det gjort. Vil meget gerne vinde :-) 

Stort tillykke. Nu kan du få hvidløg i haven. Kan du sende mig en mail på mettesexton@hotmail.com med din adresse. Så får jeg sendt dit Plant-Selv-Hvidløg-Sæt afsted til dig.

Til jeg alle derude, pas nu på ham Gorm, han lyder til at være en farlig en. Ellers go' søndag.

Fodre I fuglene i haven?

Vi kan ikke rigtig gøre det for Muffin, vores kat, ville jage dem. Det er jo ikke helt fair, vel? Vi har faktisk et lille fuglehus hængende på bagsiden af vores skur. Det hang her da vi flyttede ind og vi har faktisk ikke rørt det. I starten havde vi ikke kat men efter vi fik Muffin, har vi ikke fået det taget ned. Der er fugle der stadig bruger det trods det vi har Muffin så nu lader vi det bare hænge. Jeg må godt nok indrømme, at hun ind imellem har snuppet en fugleunge. Det er jo lidt synd også lidt træls, for hun efterlader stolt den døde fugl foran havedøren. Men det er også naturens gang eller er det bare mig der undskylder.
Klik her så kan du finde flere forskellige slags måder du kan fodre fugle på. Der er også fuglefrø og sådan skulle du være interesseret.
Faktisk er jeg ikke helt fan af solsorte for hold da op de synger højt. Om foråret og sommeren står de op sååååååå tidligt og synger og synger. Dem har jeg altså ikke nogen som helst interesse i at fodre på nogen måde. Vi har også fået skåret træet ned de sidder i om morgen, for jeg vil altså gerne ha' lov at sove lidt længere end til kl. 04.00!

Foder du fuglene i din have eller på din altan?

Indlægget er lavet i samarbejde med dyrenesnetto.dk men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her  


 

28. november 2015

Mine to små kagemænd.

I går fik vores by besøg af julemanden. Han kommer sejlende hvert år og kører gennem byen for at tænde lysene på juletræet. Vi tog farmor med ned i byen så hun kunne se ham komme med båden.
På vej hen for tænde juletræet gik vi forbi byens museum. De har en honningkagehus udstilling. Den skal vi tilbage og kigge på en dag, for vi nåede kun lige at titte ind i går. Håber vi når det inden jul. Nå, men vi fik set det juletræ på torvet blive tændt og så skulle ungerne selvfølgelig en tur i Tiger Butikken. Man havde jo fået lommepenge. Jeg fandt nu også noget, gør jeg altid, nemlig de her søde kopper til ungerne.
Jeg må hellere tilbage til at underholde farmor men husk jeg trækker vinderen af Give Away-en søndag aften og jeg vil lige understrege, at man ikke behøver en have for at plante hvidløg. De kan plantes i potter i vindueskarmen. Klik her, hvis du vil være med i lodtrækningen.

Hvad har du lavet i dag??

27. november 2015

Ville du turde gøre det selv?

Starte et firma? Udleve din drøm? Blive iværksætter?
Spørger du mig i dag vil svaret være nej. Havde du spurgt mig for 10 år siden, da vi boede i London og inden sclerosen, så havde svaret været ja! For der havde manden og jeg snakket om, at jeg skulle starte op som privat dagpleje. Det var der stor efterspørgsel på i London (eller det var der dengang - tænker det sikkert er nogenlunde det samme stadigvæk men hvem ved) og jeg arbejdede med børn allerede. Så hvorfor ikke starte egen forretning? Vi ville nok have haft brug for lidt startkapital, til at få startet det hele op. Læs mere her!
Det havde vi så nok også fundet. Nu var det så bare sådan, at livet drejede i en anden retning og jeg aldrig kunne kalde mig selv selvstændig. Det har jeg såmænd ikke noget imod overhovedet. Jeg kan nemlig i stedet for, kalde mig selv tekstforfatter på MS Bloggen. Det var ikke et erhverv jeg behøvede en startkapital til, bare en computer og lidt kurser.

Vi har heller ikke siden haft lyst til at starte noget op selv. For da vi rev teltpælene op da livet tog en drejning, startede vi jo et nyt liv mere eller mindre og det er et liv vi er glade for.

Har du en lille iværksætter i maven?

Indlægget er lavet i samarbejde med Lendino.dk men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her  




26. november 2015

Den kunne jeg bare slet ikke ligge fra mig.

Jeg havde på ingen måde regnet med, at læse den så hurtigt men jeg kunne slet ikke ligge den fra mig. The Accident hedder bogen og den er bare så spændende. Du sidder, eller det gjorde jeg, hele tiden lidt på nåle og venter på der sker noget. Den hopper fra nutid til datid men det er med til at holde spændingen oppe. Så har du lyst til en letlæselig meget go' thriller at læse i juleferien, så kan denne her altså varmt anbefales.

Jeg er nu, efter flere af jer har skrevet så meget fint om den, gået i gang med A Thousands Splendid Suns.

Vi har besøg af farmor fra England i øjeblikket og vi har haft travlt i dag med, at gemme julegaver. Vi har også fået drukket en del te og sludret.

Hvordan har din torsdag været?

25. november 2015

Når man er væk hjemmefra.

Så er det rigtig godt at låse dørene. Det gør vi normalt også og manden især, tjekker flere gange inden vi kører på ferie. Vi er godt nok så heldige at have mormor også. Hun er vores ekstra vagt (og katte-fodre-mester) så et avanceret låsesystem behøver vi vist ikke at installere. Vores nøgler er også den der slags der ikke kan kopieres, skulle en af os tabe en.
Vi har godt nok haft et indbrud her i nabolaget sidste vinter. Huset der blev brudt ind lå endda lidt højre end de omkringliggende. Det gjorde jo så ingen forskel for de dumme tyve, der synes de skulle bryde ind. En ting er de stjæler, en anden ting er mere tanken om der har været fremmede i ens hus. Det er så ubehageligt. Dem der havde indbruddet har nu sat lys op med sensorer. De tænder så snart nogen bevæger sig omkring deres hus.
Vi deler carport med naboen eller altså vi har hver vores men de hænger sammen. Vi kender vores nabo og vi kender vores genbo samt flere af dem der bor rundt omkring. Vi holder alle øje med hinandens  huse og derfor var det egentlig det også ret overraskende, at der var et indbrud her i nabolaget.

Indlægget er lavet i samarbejde med Mejlshede men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her 

24. november 2015

Hjemmelavet hvidløg. Give Away

Vi har plantet hvidløg så næste år til juli/august har vi hjemmelavet hvidløg. Eller det håber vi! Vi fik det her tilsendt og i går plantede prinsessepigen og hendes veninde hvidløg i haven. Det var de ret seje til og de fulgte instruktionerne.
En gravede og en pillede hvidløgene.
Vi fik tilsendt hele to sæt faktisk så en af jer skønne læsere kan være heldig, at vinde det andet sæt. Du skal såmænd ikke gøre andet end, at skrive en kommentar og lade mig vide om du bruger hvidløg i maden! Ganske nemt, ik'?!

Indlægget er lavet i samarbejde med Nelson Garden men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her

21. november 2015

Vi har malet, prinssepigen og jeg.

Det er ret så lang tid siden jeg har malet, hvilket billedet bærer præg af. Jeg er nu okay tilfreds og jeg ved jo øvelse gør mester. Jeg kan da også altid lyve og sige, at det var en af ungerne der har malet det. Det var så hyggeligt endelig at komme i gang igen og prinsessepigen og jeg hyggede os med vores malerier. Mindstemanden var til fødselsdagsfest hos en fra klassen og faren arbejdede så det var bare os. Mindstemnaden var nu lidt træt af, at han ikke var med så ham og jeg vil sætte os sammen en af dagene og male. Så må vi se, hvad det bliver til fra min side. Har ikke lige umiddelbart en ide men mon ikke der dukker en op, ellers er jeg åben for forslag til hvad DU synes jeg skal male. Ikke sikkert jeg kan men prøve kan jeg da.
Det her er prinsessepigens flotte maleri. Kører lidt paraply tema kan I nok se.
Nu vil jeg smække benene op og læse i min bog. Uh.... den er så spændende men det bliver ikke nu I høre mere om det.

Go' weekend.

20. november 2015

Her bor jeg, du kan kigge ind til mig. Jeg sidder her på puden og trykker næsen flad mod ruden.....

Vi elsker vores hus. Det er lille men dejligt og vi har det vi skal bruge. I foråret fik vi lukket vores overdækning lidt til på terrassen og det er jo næsten som et ekstra rum. Eller det er et ekstra rum det meste af året egentlig, for vi er i ly for vind og regn. Så med et tæppe om sig, kan man stadig godt sidde der med en cafe latte selvom vi skriver midten af november. Med tiden vil vi gerne udvide overdækningen så vi har en terrasse foran den nu lukkede del. Vi kan jo kigge her hvis vi vil ha' det gjort nu. Det har vi ikke planer om, for så tager vi ungernes basketballbane fra dem og det kan vi jo ikke ha'! Så vi venter nok til ungerne er lidt større, hvis vi vælger en overdækning i forlængelse af den anden. Vi er nemlig så heldige, at have sol fra ca 11 til den går ned i vores have. Altså når det er sommer og solen er der! Så det er ret rart med lidt skygge fra den man kan snige sig ind under, når det bliver for varmt.
Som jeg skrev i starten, så elsker vi vores hus. Vi var bare så heldige, at det var der da vi flyttede til Danmark for 8 år siden. Vi flytter aldrig og der er noget trygt og beroligende over, at være enige om og sikre på, at her skal vi bo resten af livet! Prinsessepigen var 2 år og mindstemanden var 7 måneder da vi i sin tid flyttede ind. Tror godt vi kan tillade os, at kalde det deres barndomshjem, ik'!?

Indlægget er lavet i samarbejde med boligportalen men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her 

19. november 2015

Run baby run......

Jeg har grinet siden går eftermiddags da jeg så denne her video for første gang. Jeg elsker pingviner og de her er da bare så søde.
Ha' en skønne dag i regn og blæst og solskin.... For det er da en forvirrende blanding af storm, hagl og rusk det ene øjeblik - det næste skinner solen og vinden har lagt sig.

18. november 2015

I spurgte så her kommer den!

Min top 5 bøger jeg har læst.

Nr 1 er 3 bøger af Paullina Simons. The Bronze Horseman. Summer Garden. Tatiana and Alaxander. Det er en trilogi.
Nr 2 er Where did you go Bernadette? af Maria Semple.
Nr 3 må gå til Elizabeth is Missing af Emma Healey.
Nr 4 er Before I go to Sleep af S.J Watson.
Nr 5 skal være The unlikely Pilgrimage of Henry Fry af Rachel Joyce.

Jeg har mange andre bøger jeg vil anbefale. Mange andre bøger der sagtens kunne være på min top 5. Men som tallet jo ligesom afslører, så var det her top 5. Nogle kan du finde på min bogliste her på bloggen. Den bliver opdateret løbende eller det er i hvert fald planen.

Har du nogle bøger du kan anbefale mig?


16. november 2015

Løgne, søstre, sandheden....

Jeg har så fået læst 25 bøger i år - det er lidt vildt synes jeg. Nogle bøger har været noget bedre end andre men alle jeg har læst, har været gode nok. Jeg havde ikke planlagt at læse meget i år, det er bare ligesom blevet sådan. Det hjælper noget på det, at jeg sidder to timer fastlåst til et drop hver 4 uge. Så er der ikke så meget andet at laveend at læse eller surfe internettet. Da internettet ikke altid er til at stole på så har jeg læst og det er nemt blevet til en halv bog sådan en dag. Jeg læser også meget i weekenderne. Ungerne sidder sammen med mig med deres tablets, mobil eller ser fjerner og jeg læser. Det er hyggeligt og jeg får hurtigt læst en del sider sådan en lørdag eller søndag morgen.

Tilbage til The Sisters! Det var en nem og letlæselig bog med et plot der var ok - ikke det bedste - men okay. Det kunne have været så godt, var der gjort mere men i stedet føles det lidt ligesom, der er sprunget over hvor gærdet er laveste. Bogen kan godt anbefales alligevel. Vil være helt perfekt til en uges ferie.

Nu vil jeg gå i gang med The Accident. Den ser såååå go' ud og jeg glæder mig til at læse den. Også fordi verden er dum og jeg ikke gider vide mere om ondskaben i den virkelige verden. Bogen kan jeg lukke når den bliver uhyggelig!

15. november 2015

På date!

Med ham her eller altså ikke daten - den var selvfølgelig med min mand - men vi skulle se ham her på den store skærm i biografen. Vi skulle se ham slå folk ihjel, køre vildt og stadig se godt ud i hans stramme jakkesæt. Vi var fantastisk underholdt i 2½ time og har du ikke set, så vil jeg da gerne anbefale den på det varmeste.

Er du til James Bond?

12. november 2015

Flyv lille fugl, flyv!

En lille fugl fandt vej ind i huset i går. Det passede ikke vores kat Muffin alt for godt og egentlig heller ikke mig. For jo, den var sød og sådan men dens basken og flyven rundt fik mig alligevel til at hoppe nervøst rundt sammen med den. Den var ikke særlig forhippet på at skulle ud igen så projekt fugl-flyv-ud-af-mit-hus tog alligevel næsten en time. Muffin the cat opgav hen ad vejen og forsvandt ud i haven. Jeg lod den lille fugl hvile lidt i køkkenet inden jeg for alvor satte jagten ind.
Ud kom den til sidst og sad rigtig længe under vores overdækning inden den helt forsvandt. Den nåede heldigvis ikke at lave fugleklatter indenfor.

I går aftes var vi også til skole/hjemsamtaler og det er dejligt, at høre om børnenes skolearbejde. begge hyggesnakker lidt for meget.... Hmmmm, det er vist det samme mine forældre fik af vide da jeg gik i skole.
Nu må jeg hellere gøre pølser og pølsebrød klar. Vi skal til fællesspisning i prinsessepigens klasse her kl 17. Jeg tænkte, at det vel er ok med en ordentlig gang hotdogs til fællesbordet , ik'?! Der er altid så mange lasagner.

I morgen er det fredag allerede - JUHUUUUUUUU!!!!!

10. november 2015

Go' men den anden var bedre.

Det var der også flere af jer der havde nævnt , da jeg skrev om Big Little Lies. Jeg synes ikke, at The Husbands Secret er dårlig. Slet ikke på nogen måde! Nej, jeg synes den var ret underholdende og spændende men noget nemmere at gennemskue end Big Little Lies. Jeg blev ikke helt så overrasket. Jeg vil nu gerne alligevel anbefale den. Historien er go' og der sker hele tiden noget så du har lyst til at læse videre. Jeg kan godt li' hendes måde at skrive på, den er let at læse.

Nu er jeg gået i gang med en spændende bog der hedder Sisters. Den er noget så spændende.

9. november 2015

Et tomt tog og mange farver.

Kl 10.17 i går stod jeg på toget. Jeg kom ind i vogn 11 fandt min plads og opdagede, at der ikke var andre nogen steder. Helt indtil Ringsted havde jeg en togvogn helt for mig selv. Der var helt stille og jeg havde fred til at læse min bog. Jeg er lige startet en ny, da jeg blev færdig med The Husbands Secret i lørdags. Det skriver jeg mere om i morgen.
Jeg ankom på hovedbanen og havde lidt småtravlt med at finde en taxi men ikke mere travlt end, at jeg da lige skulle ha' et billede af det her....
Åh, havde der ikke været lang kø derinde, havde jeg nok ikke kunne modstå fristelsen men jeg skulle nå et møde og måtte nøjes med billedet.
De mange farver er såååååå smukke og jeg ville så gerne blande dem lige på min måde. Ah, lige en anden ting om de farver.
Manden mener de alle smager helt ens. Jeg mener der er forskel og den blå er min favorit.

Kan du smage forskel på farverne??

7. november 2015

Jeg synes ansigterne er sjove.

I torsdag malede ungerne og jeg kastanjer. Det synes vi var mere spændende end, at lave kastanjedyr i år. Vi synes de blev okay fine eftersom, at det faktisk var mere bøvlet end først antaget. Det der med at holde de små kastanjer stille mens vi malede, var lidt svært. Nå, men malet blev de og nu ligger de og pynter i en skål på køkkenbordet. De her prinsessepigen malede, er mine ynglings.
Nå, men jeg må løbe. Skal have kørt prinsessepigen ud til en veninde til overnatning. De skal senere Skybe med deres klassekammerat i USA (eller det var hun - nu bor hun i Texas på 3. år men kommer vist hjem om et års tid) og vi skal til fødselsdag hos onkel.
I morgen skal jeg til København hele dagen og lave små videoer om sclerose. De skal bruges til dem der lige har fået af vide, at de har sclerose. Håber det kan være en go' hjælp.

Håber du har en dejlig weekend. Hvad skal du lave?

5. november 2015

Detour.....

Jeg så det her skilt engang for mange år siden da jeg kørte i myldretiden på M25 i London. Prinsessepigen var ikke engang et år. Hun sad i sit autosæde bag i bilen (en hvid meget gammel Nissan nu du spørger) og jeg var ret stresset for at sige det mildt. Jeg havde været på besøg hos en veninde, der var flyttet lidt syd for London. Det var gået helt fint på vej derned men så blev jeg fanget i myldretidstrafikken og drejede den forkert vej på M25. Nu går M25 hele vejen rundt om London så hjem til nord London skulle jeg nok være kommet uanset hvad. Men da jeg så skiltet mod Slough både græd og grinede jeg. Prinsessepigen skreg for hun var sulten og træt. Jeg ringede til min stakkels mand og tudede, ikke at han jo kunne gøre noget andet end at sige:
Rolig nu - kør tilbage på M25 og ikke mod Slough. 
Så det gjorde jeg og hjem kom jeg da. Prinsessepigen holdt op med at skrige, da hun faldt i søvn og turen hjem tog ikke så  lang tid som jeg havde frygtet.
Manden var hjemme, da vi endelig trillede ind i indkørslen på The Avenue i nord London. Han overtog en nu frisk men stadig sulten prinsessepige og så grinede vi af, at jeg var endt i Slough af alle steder.
Det er så nok ikke en joke man kan grine med af, medmindre man har set The Office.
En serie manden og jeg elsker og ser igen igen stadigvæk.
Jeg kørte ikke lange turer i London et stykke tid herefter.... Det er sååååå stressende, at køre med en skrigende unge på bagsædet. Tænker de fleste af jer kan nikke genkendende til det?
Nå, men hver gang jeg ser det her skilt smiler jeg til jeg kommer i tanke, om min detour på M25 i den forkerte retning.

Har du været kørt forkert med et skrigende barn i bilen helt alene? Kan du grine af det nu?? 

4. november 2015

Honning der kom langvejs fra.

Da vi var i Newcastle i sommer fik vi honning af vores venner der. Jeg spiser ikke honning men kan godt lide smagen på f.eks. mysli. Heller ikke noget jeg egentlig spiser ofte men så lige i dag, tog en mysli ting fat i mig.... Eller hvad man nu siger!
Jeg fik en stærk trang til at lave min egen topping til min lille skål græske yoghurt. Rema havde mandler på bud, jeg elsker græskarkerner og Lidl havde havregryn på bud. Jamen, så var der da ingen undskyldning for ikke, at prøve den der hjemmelavet mysli ting af, vel!?
Honning skulle binde det hele sammen har jeg læst, så jeg brugte lidt af vores nordengelske honning. Varmede det, blandede mandler, græskarkerner og havregryn i. Ind i ovnen i ca 15 minutter og wupti....
Jeg er ret så imponeret over mine evner som myslimaker. Det smagte så lækkert oven på noget græsk yoghurt.

Jamen, velbekomme!

Drømme.

Det er noget alle har, tror jeg. Vi har drømme der er realistiske - Vi har drømme der er knap så realistiske. Nogle drømme fører vi ud i livet - Nogle lader vi forblive drømme. De fleste drømme koster penge og der kommer der for mange, en naturlig stopklods.
Vi har en drøm, manden, ungerne og jeg. Vi vil rigtig gerne til USA og se en masse. Manden har noget familie rundt omkring. Vi har et par venner der også. Både familie og venner ville helt sikkert være helt ok med vi kom. Det gør jo vores drøm mere håndgribelig.
En anden drøm vi som familie har (eller det er nu nok allermest ungerne der har denne her drøm) er en tur i Lalandia. Det er nok mere den drøm vi kan virkeliggøre inden for en overskuelig fremtid. Ungerne har i flere år snakket om det og jo, det er da også noget manden og jeg godt kan hygge os med. Så måske det er tættere på, at denne drøm går i opfyldelse end lige USA-turen.

Indlægget er lavet i samarbejde med fair-laan.dk men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her 

2. november 2015

Wow det smagte godt.

I går aftes var manden og jeg på Cafe Mums og spise deres lækre Mums, Mør og Mos gryde. Det var jo mig der fandt på navnet og som tak fik vi en middag der. Nøj.... det smagte godt som i helt vildt fantastisk godt. Det var  lige, hvad manden og jeg havde brug for i går aftes til aftensmad. Der var også rigtig hyggeligt der og vi hyggede os. Helt sikkert et sted vi kommer igen. De har en vildt lækker brunch der som jeg tror vi snart skal prøve.
Så er du i Fredericia og har lyst til lækker mad et hyggeligt sted, så prøv Cafe Mums.

Det her er ikke sponsoret. Jeg var bare heldig at finde det navn de bedst kunne li' og derfor vinde en lækker gang aftensmad.

New York i 50erne.

En dejlig nem bog at læse og en sød kærlighedshistorie. Den handler om en italiensk familie i 50ernes New York. Der er lidt drama og vi følger Lucia kærlighedshistorie. Jeg kan varmt anbefale den. Jeg hyggede mig med at læse den.

Jeg er gået i gang med The Husband's Secret nu og indtil videre lover den godt.

1. november 2015

Halloween var så hyggelig eller uhyggelig.....

Mindstemanden og hans kammerat klar til at skræmme naboerne. Prinsessepigen var hos en veninde og jeg er sikker på, at de også fik skræmt en masse.
Vores naboer er så søde og elsker ungerne kommer. Hvert år spørger jeg dem godt nok lige, for jeg synes det også skal være i orden med dem. Det er jo en 'nyere' tradition som ikke alle tageer lige godt imod.
Vi bagte cookies i går eftermiddags eller rettere prinsesepigen og faren gjorde. Dem skulle prinsessepigen ha' med ud til veninden. Vi fik lov at beholde lidt spøgelser, de smagte skræmmende godt......
Jeg er lige blevet færdig med min bog så skriver senere eller i morgen om den. Jeg vil nu gå i gang med en af de mange svoger havde med til mig fra England. Lige vejr til en eftermiddag i sofaen med en go' bog og en cafe latte.
Uh.... havde nær glemt det. Jeg vandt jo den der konkurrence forleden og i aften skal manden og jeg på date og nyde den lækre Mums, Mør og Mos gryde. Det skal I nok få lov at høre mere om.

Ha' en dejlig søndag - Hvad skal du lave?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...