Her er en af mine 'flyvende' bogreoler, kære frue. Jeg elsker dem og ønsker mig flere til min fødselsdag. Det har jeg fortalt manden!
YEAH!!! Det er weekend og i går fredag slappede vi bare af. Ingen legeaftaler, ingen aftaler overhovedet bare afslapning, da ungerne kom hjem fra skole. Prinssepigen lavede sin matematik aflevering til næste uge. Hun er så fornuftig med hendes lektier. Laver dem i go' tid. Det er ikke fra nogen af hendes forældre hun har det - ingen af os var sådan. Alt blev lavet aftenen før, der var til tider hysteriske tårer og råben! Men ikke prinsessepigen. Nej, hun tænker frem og er på forkant med det hele. Bortset fra sangmappen hver tirsdag når hun skal til sang og drama, den glemmer hun hvergang! Nå, men som hun sagde igår, så ville hun ikke sidde med det søndag og lørdag (
i dag) for hun skal i Legoland med hendes klasse. En af drengene har inviteret hele klassen med, det er hans fødseldag. De mødes hos ham og kører så i samlet trop i Legoland. Hvordan ved jeg ikke men hold da op, prinssepigen glæder sig! Jeg tager hatten af for drengens forældre, der 'orker' sådan en tur med en flok 11-12 årige.
Mindstemanden skal også til fødseldag hos en kammerat i dag. De har lånt en gymnastiksal og de grønne områder ved siden af. Jeg tænker vi får en træt dreng hjem engang over middag. Manden kører 4 drenge derhen her i formiddag, så henter en af de andre drenges mødre når festen slutter. Vi forældre er gode til samkørsel i klassen. Måske fordi børnene bor ret spredt. Arrangere I samkørsel i klassen når der er fødseldage og sådan?
Jeg er lige gået igang med en ny bog
black eyed susans. Den lover godt. Fik den anbefalet af en for noget tid siden. Jeg vil sætte mig med den når manden er kørt afsted med mindstemanden, og naboen (p
rinsessepigen og nabodrengen går i klasse sammen) har taget prinsessepigen med ud til klassekammeraten. Jeg har lovet at hente dem, når de er hjemme ved 19 tiden i aften.
I morgen skal vi igen lave så lidt som muligt. Manden har købt en deep fryer så igår fik vi 'rigtige' pomfritter. Don't care, de smagte såååå godt! Manden har købt den, da han savner rigtige donuts. Nu vil han selv lave dem som de skal laves i olie, ikke som de der mini nogen han bager i donutmakeren. jeg vil gerne prøve at lave noget fried stuf with cheese.
Hov, det blev lidt langt. Så jeg vil smutte så jeg kan få de andre ud af huset, lavet en kop kafe mere og læse i min bog. Rigtig go' lørdag derude i blogland!