Viser opslag med etiketten Bryllup. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bryllup. Vis alle opslag

11. august 2016

Grænseoverskridende! Hvordan ville du ha' det, hvis det var dig?

Som de sidste par indlæg jo afslører, så var vi til bryllup sidste fredag. Det er næsten en uge siden nu. Sidste fredag i England var vejret flot, lunt og det perfekte bryllupsvejr. Stedet brylluppet blev holdt, var en slags herregård. Vielsen blev klaret der - en borgerlig vielse - billederne blev taget der, middagen og festen foregik der. Det var fantastisk og dejlig nemt. Da vi først var ankommet der, skulle vi ikke andre steder hen før festen sluttede. For mig, der er dårligt gående og har min stok og rollator med altid, er det endnu mere fantastisk. Det gør det så meget nemmere for mig - og for manden og ungerne.
Nå, men tilbage til brylluppet. Efter vielsen var vi alle i den store have. Vi fik hilst på familie vi ikke har set længe, og hilst på noget af brudgommens familie vi aldrig havde mødt før. Det fede ved en rollator er, at jeg kan sætte mig på den når benene ikke vil mere. Så efter lidt tid satte jeg mig og nød solen og kiggede på mennesker. Ungerne legede med de andre børn - manden stod ca 30 meter fra mig og snakkede med nogle fætre.

Og så er det det sker.....

En midaldrende dame kommer hen til mig. Hun er noget familie til brudgommen. Lidt efter kommer en anden dame også hen til mig. Hende havde jeg hilst på tidligere, sådan lige ganske kort. Vi snakker lidt om den fine vielse, de dejlige omgivelser samt vejr og vind. Den ene dame fortæller om sig selv, at gud hjalp hende m.m. Jeg er ved, at finde på en undskyldning for at bevæge mig væk derfra men i det samme spørger damen mig, om hun må bede for mig? Jeg formoder hun mener den kommende søndag, når hun skal i kirke og svare derfor ja! Hun taler videre - jeg hører ikke rigtig efter mere- og jeg skal lige til at rejse mig, da hun spørger:

"Må jeg lægge hånden på din skulder?" 

Jeg bliver paf og ved ikke, hvad jeg skal sige så nikker bare. Hun lægger hånden på min skulder og det samme gør den anden dame. Og så begynder de at sige en masse ret så vredt og totalt uforståeligt. Indtil den ene dame siger:

"Jesus make the MS leave her body" 

Det er nu temmelig grænseoverskridende for mig men jeg bliver siddende. Da de er færdige ved jeg ikke, hvad jeg skal sige. Ender med at sige tak! For hvad siger man lige??
Og så rejser jeg mig, undskylder med jeg er tørstig og går derfra med min hjælp fra min rollator. For jeg kan afsløre, at jeg IKKE blev helbredt! At jeg IKKE kunne gå/løbe derfra! At jeg Stadig går dårligt og mine ben sover hele tiden!
Min mand kom hen til mig og jeg fortalte ham det hele. Han undskyldte og undskyldte, at han ikke var der til at få mig væk i tide. Det var ok forklarede jeg ham. No harm done! Det gik jo og ja, det var en grænseoverskridende og ubehagelig oplevelse. For de to søde damer viste ikke tegn på noget før håndspålæggelsen. Burde jeg ha' set det komme? Skulle jeg ha' sagt nej? Jamen, jeg var til bryllup og havde ikke lyst til at være uhøflig og jeg havde altså ikke lige set, den der håndspålæggelse komme med efterfølgene chanting!
Vi kom dog lidt til at grine af hele den absurde oplevelse bagefter. For det var altså en meget mærkelig oplevelse.

Jeg har ikke noget mod religion i nogen former men jeg har noget imod det, når nogen prøver at pådutte mig deres tro.
Manden og jeg tror ikke på nogen religion, vi er ikke religiøse. Vores børn er ikke døbt. Jeg synes religion er yderst interessant men for mig er det ligesom et godt eventyr, en go' bog eller en interessant historie. Jeg respekterer, at folk tror forskelligt og finder det interessant. Jeg vil bare ikke fortælles af nogen, at der findes en gud m.m. for det vil jeg altså selv bestemme om jeg tror på. Ligesom vores børn selv må bestemme. Hvis de en dag fortæller os de vil døbes og konfirmeres, så respekterer vi selvfølgelige det.

N.B. nu håber jeg selvfølgelig, at jeg ikke har stødt nogen af mine læsere. Det var i hvertfald ikke min mening.

9. august 2016

Et rigtig bryllup

Det her bliver et laaaangt indlæg i billeder. Vi tog mange selv, farfar tog mange, onkel, tante, fætter tog mange. Samlet har vi såååå mange billeder. Ikke af maden for det glemte vi men det var lækkert. Her er et lille udpluk:
Manden og jeg klar til bryllup. Det var varmt i fredags i England og jeg havde ondt af alle mændene i deres jakkesæt. Manden tog da også jakken af, hvergang det var muligt. Jeg havde det helt ok i min helt tynde kjole og halvt bare ben. Vi kvinder har det bare så meget nemmere når det kommer til tøj.
Prinsessepigen var glad for sin lette lyseblå kjole. Og yndig så hun ud. Hun ville så gerne jeg krøllede hendes helt glatte hår, så det gjorde jeg et forsøg på.
Mindstemanden er ikke altid den store fan af alt det der fotografering, hans forældre hele tiden synes de skal.
Her beundres lille bitte kusinen som opførte sig eksemplarisk hele dagen samt aftenen. Hun synes hendes store kusine og fætter er sjove og smiler til dem, når det altså lige passer hende.
Vi venter i spænding på bruden skal komme. Musikken er gået igang og alle har rejst sig. 
Der kom hun endelig med sin stolte far ved hendes arm.
Efter vielsen var der canapé, champagne og orange juice. Jeg blev da også hurtigt venner med den ene søde unge pige med de der canapé. Hun kom først hen til mig, hver gang der var nye klar. Hold op, de var lækre og bitte små. Der var også garden games og det er vores unger og manden I lige kan skimte under det store træ. Mindstemanden brugte stammen til at løbe op af og lave en baglæns salto. Jeg valgte at ignorer de grønne pletter på hans pæne lyse bukser.
 

Der var en tryllekunstner - faktisk den samme som til onkel og tantes bryllup for 3 år siden - som gik rundt og lavede amazing magi. Her er mindstemanden tryllebundet. Tryllekunstneren kunne huske os og kom senere,  flere gange hen til vores bord under middagen for at trylle for os.
Den lille puslespilsbrik var en del af et billede. Et billede man først kunne se når alle brikker var der. Vi skulle skrive vores navn bagpå. Kuglen var fyldt med chokolade eller sæbebobler eller små drinks og vist en del andet. Min havde chokolade i. Mit navneskilt er jeg helt vild med. Vi tog alle vores med hjem og ungerne har nu deres på værelset og mandens og mit er i stuen. 
Efter maden og talerne (the best man's speech var sjov og på et tidspunkt, da han skulle til at starte en historie om gommen, råbte en af de andre venner: You can't say that!! Men det gjorde han og jeg kan afslører det handlede om et hesteben) hyggede vi alle i den kæmpe store have mens bordene blev ryddet og bandet blev klar. Efter brudevalsen var der fri dans. Jeg tror prinsessepigen var på dansegulvet hele tiden. Der var en anden pige, Summer, på hendes alder. De lærte hurtig hinanden at kende og så blev der ellers danset. Da bandet havde pause, kunne prinsessepigen jo lige indtage scenen i mellemtiden.

Sorry, det er ikke de bedste billeder men det var blevet mørkt. Der var et kamera til fri brug og en masse udklædning til fri afbenyttelse. Især prinsessepigen hyggede sig med det men mindstemanden var også lige med. Der var godt og vel 20 børn i alle aldre og allesammen havde en fest. Der blev serveret fish and chips i små søde papirs både til natmad. Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke fik et billede af dem. De var noget så søde og det smagte såååå godt. Festen sluttede til midnat med fyrværkeri.
Jeg elsker at være til bryllup og det her var et fantastisk et. Vi hyggede os og fik snakket med familie vi ikke lige ser så tit. Lørdag, dagen efter brylluppet, var vi alle, brudens og brudgomens nærmeste familie, samlet hos brudens forældre. Vi fik paella og spillede bordtennis i haven. Vejret var endnu varmere end om fredagen, og igen blev det næsten midnat inden vi kom i seng. Heldigvis skulle vi først flyve hjem ved 19 tiden søndag, så vi kunne sove længe. Flyet var ikke forsinket og vi var hjemme hos os selv lige før midnat søndag.

Næste indlæg er det med den meget grænseoverskridende håndspålæggelse.

8. august 2016

Forsinkede fly er da ikke det fedeste......

Over en time forsinket var vi. På billedet er klokken blevet 23 og vi er ikke engang ved Gaten endnu. Ungerne klagede nu ikke men de voksne brokkede sig. Jeg har ikke tålmodighed med forsinkede fly sent om aftenen, dagen før et bryllup.

Ikke, at jeg har mere tålmodighed med forsinkede fly i alt almindelighed heller. Bare lidt nemmere når jeg ikke skal noget dagen efter flyveturen. Frem kom vi dog og faktisk fik vi alle sovet på flyet. Ungerne faldt i søvn med det samme - manden og jeg fik en times tid begge to.

Børn der sover er bare så afslappende at se på. Så jeg faldt da også selv i søvn det meste af flyveturen.

Fantastiske onkel D hentede os i lufthavnen (der er en time fra farmor og farfar) og klokken 02.30 var vi der endelig. Vi hoppede i seng med det samme og fik faktisk en go' nat/morgens søvn. Brylluppet var først klokken 13.30 så vi havde go' tid til at blive klar, få krammet lille bitte kusinen og slappet af.
Brylluppet skal I nok høre om snart for det var fantastisk. Og så kommer der et indlæg om noget med noget håndspålæggelse.
Jeg forlader jer med det obligatoriske selfie-bryllyps-billede!
Vi starter bagerst: Cool onkel D - Aunty E med lille bitte kusine - prinsessepigen - mig - mindstemanden - manden min - yderste til venstre er Aunty V.

Håber I alle har haft en dejlig weekend?

20. juni 2016

Her er lidt billeder fra en fantastisk by og et endnu mere fantastisk bryllup.

Udsigten fra vores hotelværelse.
En blandet bunke billeder fra en fantastisk by med åh så mange smukke bygninger og den smukkeste udsigt.

Vi ankom til Budapest sent fredag aften. Vi kunne heldigvis sove længe om lørdagen, da brylluppet først var om eftermiddagen. Så vi brugte også lørdag formiddag på lidt sigthseeing, eller vi tøffede bare rundt lige omkring hvor hotellet var. Det var ikke langt fra floden og et smukt indendørs marked, så lidt småting til ungerne og mormor blev købt ind. Vi fandt en Tesco, mit ynglings surpermarked i England, og vi fandt et kebabsted vi helt sikkert ville have frokost fra om søndagen. Vores hotel lå meget tæt på floden og den smukke grønne hængebro. Udsigten over byen fra The Fisherman Bastian, var såååå smuk. Det var også lige der vielsen skulle finde sted.
En blandet bunke billeder fra vielsen og festen om aftenen. Vi har så mange billeder og det her kun et lille udpluk. Det var det første humanistiske bryllup nogensinde i Ungarn og vi er ret rørte over, at have været en del af det.

Vi kom sent hjem i går aftes så det trak lidt tænder ud i morges, da vækkeuret ringede kl. 05.45
Jeg kunne skrive meget om brylluppet, hvor ud af 55 gæster var der mindst 12 forskellige nationaliteter samlet. Hvor de 4 brudepiger fra Ukraine fortalt os om, at vokse op i et land med uro, krig og meget andet. Hvor alle 4 i dag højtuddannede og bosatte rundt om i verden. Et bryllup, hvor traditioner mødtes på kryds og tværs. Hvor the best man speach var sååååå pinlig, at der var dødstille i perioder. Altså når manden, mest ham men også jeg, ikke var ved at dø højlydt af grin. Vil du vide mere om vores tur, så spørg endelig bare løs i kommentarfeltet.

Håber I alle har haft en dejlig weekend?

7. april 2016

A girl gotta love a dress......

Eller det skal pigen selv bestemme men jeg kan godt li' kjoler. Især kjoler der kan bruges til hverdag. Jeg kan da også li' kjoler der kan bruges til bryllupper eller lign. men hverdagskjolen er mit ynglingsbeklædningsstykke. Jeg fandt denne her hjemmeside den anden dag. Sommerkjolen hedder den.
Efter at have kigget lidt, endte jeg faktisk med at købe to kjoler der. Den ene er den på billedet ovenover. Den anden må I få at se senere, den skal jeg bruge til de to bryllupper vi skal til i år. Det lilla tørklæde var en lille ekstra ting de sendte med sammen med kjolerne og det ret lækkert. Jeg har tørklæde på hverdag og har rigtig mange men jeg kan aldrig få for mange.
Jeg bliver så glad når jeg falder over en butik/webshop der lige sælger min type ting. Derfor ville jeg også lige dele det med jer. Så indlægget her er ikke spons bare ren info til jer, om en fin webshop med fede kjoler.

Går du i kjole?

5. august 2014

12 år er lang tid og meget er sket men det føles også lidt som om det var i går.

Her for knap to uger siden var vi til bryllup hos vores venner i England - Ja, det husker I sikkert for jeg skrev jo om det!
Min kære veninde der blev gift, har jeg kendt i 12 år. Det er næsten lige så længe som jeg har været sammen med min mand. Mit første job i London var i en vuggestue og min veninde arbejdede der den sommer. Vi faldt i snak på min første dag og har snakket lige siden.....
Det er sket rigtig meget på de 12 år vi har kendt hinanden. Jeg har fået 2 børn, fået sclerose, er flyttet til Danmark og blevet gift med manden min. Vores venner var med for to år siden da vi blev gift efter 10 år sammen og for knap 2 uger siden var vi med, da de gav hinanden deres JA!
Jeg har veninder jeg har kendt meget længere (en helt siden 0 klasse) så 12 år lyder umiddelbart ikke af så meget men når vi ses, er det jo som om vi så hinanden i går! . Og så alligevel virker det som lang tid - især når vi de 6 af årene har levet i hvert sit land.


Er 12 år lang tid?? Hvad kommer det an på??

29. juli 2014

Bryllupper, åh hvor jeg elsker dem......

Vi har nemlig lige været til vores dejlige venners bryllup i Nassington i England. Det er en charmerende og dejlig landsby nogle timer nord fra London - altså sådan ca. Vi har glædet os længe til vi skulle afsted og i weekenden var det så. Fredag aften afleverede vi ungerne hos momse og så var det ellers hjem og i seng. For kl. 02.30 lørdag morgen ringede vækkeuret og afsted til Billund turen gik.
Kl. 06.10 landede vi i Stansted Airport og fik lokaliseret stedet, hvor vi kunne hente vores udlejningsbil. Den flinke (men en anelse truende omkring ridser i udlejningsbil og pris af dette) mand udleverede en lille Fiat 500 som vi så var lidt stressede over, at kører i. Eller manden var for denne her biludlejningsmand havde virkelig understreget det med ridser.
Så det var med ca 50km i timen (okay måske lidt mere) manden kørte ad motorvejen mod hotellet, hvor vi skulle bo og brylluppet skulle holdes. Vi stoppede hurtigt for at få spist en kæmpe gang English breakfast, for energi skulle vi jo ha'! Så måske ikke så kønt ud men hold op det smagte godt.


Turen gik så videre med endnu et stop så jeg lige kunne shoppe lidt til ungerne og nå, ja et par solbriller og et par sko til mig selv, blev det også til. Masser af chokolade og andre lækkerier fik vi også købt til dem derhjemme.
Vi havde lige nogle timer på hotelværelset til at slappe af inden vielsen kl 17.Den grønne dør var vores hotelværelse - de andre billeder er fra landsbyen. Jeg synes det var nogle smukke mursten der var bygget med de fleste steder.


Det var sådan en dejlig og romantisk vielse. Godt min mascara var vandfast....
Efter vielsen var der drinks og lidt lækkert i haven i en times tid. Så var der ellers tændt op i grillen og vi fik serveret de lækreste burgere, kyllingestykker, pølser, kartoffelbåde, salater og dressinger. Der var rørende taler og til dessert kom der en gammeldags isbil med softice til alle med krymmel.... Gæt hvem der ikke fik taget billede af den!!! Argh...
Nå, men jeg fik taget af cupcaketårnet og slikket som også var desserten. Der var discomusik og manden, min stok og jeg rockede da også lidt til Bon Jovi, Backstreet Boys og Tiffany.
Kl. 01.30 gik vi i seng men da havde vi også været oppe i 22½ time. Ret cool ik'? Altså for sådan nogen som os, der ikke er vant til det. Sclerosen opførte sig endda anstændigt så jeg kunne nyde brylluppet.Søndag formiddag spiste vi alle lækker English breakfast inden vi kørte mod lufthavnen. Søndag aften var vi hjemme igen efter 36 timer ca i england.
I går kunne vi godt mærke, at vi havde været afsted og sovet knap så meget men heldigvis var ungerne også trætte. De havde haft travlt hos momse og søndag hos moster. Derfor blev der også set rigtig meget fjernsyn og film i går trods det skønne vejr.


 Jeg elsker bryllupper.

4. oktober 2013

Så skal vi være sådan 'rigtig voksne'

Vi skal nemlig bruge en af vores bryllupsgaver (vi stadig har her 1½år efter) et hotelophold med morgenmad. Vi glæder os helt vildt og mormor (som i sin tid gav os gaven) er hyret til at passe prinssepigen og mindstemanden.
Når vi er tilbage engang i morgen eftermiddag så bliver vinderen af Fotobogen fundet. Så du kan sagtens nå at smide dit lod i bøtten ved at ligge en kommentar her!

Nu vil jeg smutte på hotel med min mand, sådan rigtig voksenagtigt.

Go' fredag til jer andre....

8. september 2013

7-9-13 sikke et fantastisk bryllup.

Så fik vi giftet min kære veninde væk og ikke et øje var tørt, i hvert fald ikke mine! Vi fik fejret det glade par, sunget sange, holdt taler og danset lidt til Proud Mary med Tina Turner. Okay, danset er muligvis en lille overdrivelse men jeg rokkede da fra side til side og sang med, stokken virkede forøvrigt fint som mikrofon. Jo, der findes en fire et halvt minuts video og nej, den skal ikke på youtube. Selvom vi i kampens dansens hede alle synes det da var en super ide.... Jeg er dog kommet til fornuft og da jeg er i besiddelse af ovennævnte video, bestemmer jeg den ikke skal offentlig gøres, nok mere for omverdens skyld!

Jeg havde en fantastisk dag og det er ikke så ofte vi 4 barndomsveninder er samlet, så det sørgede manden for blev foreviget.... Det her er ikke det bedste billede men nok det der beskriver os bedst som mennesker!

Var du til bryllup i går?

4. september 2013

Bryllup igen.

Min allerældste veninde (altså hende jeg har kendt længst) skal giftes på lørdag. Yeah.... Glæder mig rigtig meget. I aften skal hende og jeg ud og spise en dejlig middag sammen. Livet er en kæmpe tidsrøver og sclerosen bare en røv, så det er ikke lige så ofte vi bare er os to sammen. Jeg glæder mig til at en sludder for en sladder og god mad. Det er nemlig noget vi er gode til, snakke og spise. Håber de finder et afsides bord til os på restauranten så vi ikke forstyrrer de andre gæster.

Sidst vi var til bryllup var i maj da mandens bror blev gift. Der var ungerne med, prinssepigen var blomsterpige og mindstemanden ringbærer. På lørdag bliver de hjemme hos mormor og hygger sig mens vi smider ris i hovedet på de nygifte og fester for dem.
Ved godt I har set billedet flere gange før men hold da op hvor er de kære... Så det kan godt tåle at blive brugt endnu engang på bloggen.


27. maj 2013

Endnu en advarsel om pral....

Denne gang omhandler det prinsessepigen! Så ja, stop med at læse for pral af den dygtige prinssepige på 7år starter nu... I dag var det nemlig hendes skole/hjem samtale. Endnu engang var det ros, ros, ros! Hun elsker at læse og er god til det, har siden starten af 1 klasse og indtil nu læst 3478 sider. Det er da flot, ik'? Stavningen er også helt i top. Matematikken er hun med på men må godt være lidt mere tålmodig. Jamen, vi kan da kun være stolte af hende og det er vi.
Så vi har nu fået af vide på mindre end en uge, at vores børn er dygtige. Det er altså skønt! Så kan jeg godt lige holde deres skænderier ud her til aften for jo jo, de forekommer altså alligevel om de er dygtige i skolen eller ej!

Lige til noget helt andet.... Jeg mistede jo alle vores billeder fra onkel D og tante E's bryllup men svigerfar tog mange. Han har været så rar og sende dem til os så i mangel af bedre får I lige lidt flere billeder fra det skønne bryllup! Her er prinsesspigen, mindstemanden og deres kære lille kusine.


Her er manden og jeg...


Hovedbordet, hvor vi sad og børnebordet....


16. maj 2013

Hvad mon de kigger på??

Billedet er taget lige efter vielsen og de ser alle ud til at være yderst interesserede i, hvad det end er de kigger på!


14. maj 2013

Brylluppet, tryllekunstneren og ingen billeder....

Æv æv, jeg ved I har ventet i spænding... Kun lidt billeder kan jeg vise lige nu og ingen af de fantastiske nogen jeg tog.... Min telefon gik i stykker lige efter vielsen og billeder + kamera har ikke virket siden! Faren tog nogle stykker men mest af vores unger men lidt kan jeg da vise frem....






Solen brød frem gennem skyerne præcis klokken to da vielsen startede, regnen blev væk og vinden stilnede af. Prinsessepigen gik stolt forreste sammen med kusinen mens de kastede rosenblade. Mindstemanden fortrød i sidste øjeblik og ville ikke holde ringene men sad i stedet hos mig. Faren tog sig af ringene (glemte dem næsten...) og alt forløb som det skulle. Der var taler  og ikke et øje var tørt, farens tale var fantastisk og han kan være stolt af den! Maden var skøn og da kaffen skulle indtages kom en tryllekunstner. Tjek hans hjemmeside her han var fantastisk. Især mindstemanden var såååå imponeret, han viste os selv lige hans egne tricks bagefter. En sten der forsvandt når man lukkede øjnene og kom frem igen hvis man lukkede dem igen! Jo jo, han havde lært noget!!



Det var et fantastisk bryllup og det glade brudepar havde haft lige det bryllup de havde ønsket sig! Prinsessepigen havde endelig været til et rigtig bryllup og mindstemanden har opdaget, at tryllekunstner måske er vejen frem....

7. maj 2013

Søndag eftermiddag på legepladsen og hjemmebagte Gingerbread mænd!

Vejret var da bare så skønt i søndags og faren syntes der skulle bages. Prinsessepigen og mindstemanden valgte der skulle bages Gingerbread mænd. Mindstemanden deltog lidt men efter en 10 minutters tid var der andre ting der var vigtigere. Prinsessepigen og faren fik så selv lov til at lave resten.... Her i huset er faren den store bager og han har så meget tålmodighed, at ungerne må være med! Ikke ligesom mig, der helst vil ha' køkkenet for mig selv.
Nå, men der blev bagt og så skulle de lækre kager indtages, det bedste sted til det er da legepladsen, ik'?? Afsted det gik og man bliver jo tørstig af sådan nogle kager så en is var vel på sin plads. Moren var jo ikke med til at sige nej, hun slappede af der hjemme. Det tager åbenbart 2 hele dage for en sclerosekrop at komme ovenpå igen, når man har overnattet på en skole med en flok 7-8årige!!






Nu vil jeg ind og pakke færdig for vi stikker til søs her kvart i syv. Vi skal med båden til England, til stort bryllup på fredag! Nå jo, jeg er ikke panisk mere. Tøjkrisen er løst, for jeg fandt denne her lille sag som kunne kombineres med noget af det tøj jeg allerede havde i skabet!!!


Måske I hører fra mig mens vi er afsted måske ikke..... Men vent i spænding for der vil være billeder!!

2. maj 2013

Krise....(okay, muligvis en smule overdramatiseret)

Ikke desto mindre har jeg lidt af en krise med at finde lige det rigtige tøj til på næste fredag. Det er et stort romantisk engelsk bryllup vi skal til og jeg vil se ordentlig ud! Det er bare svært med en garderobe, hvor alt mit tøj kan kaldes farverigt posh hippie tøj. Det er i hvert fald en blandet landhandel jeg har i skabet, tøj jeg er glad for men ikke tøj jeg kan bruge lige til det her bryllup. Nu er det ikke fordi jeg ikke har været på udkig, det har jeg men jeg er sååååå svær at købe tøj til. Jeg giver sclerosen skylden for når ens ben altid sover og man kun kan gå i flade sko, er der altså begrænsninger.
Nederdele/ kjoler er heller ikke det behageligste for mig så selvom min kære søster har lånt mig en meget smuk rød kjole (som jeg vil tage på hvis jeg ikke finder andet) er det bare ikke det bedste, for jeg føler mig ikke tilpas. Jeg vil allerhelst have bukser med en tunika-type-ting på sammen med.

Det er her I kommer ind.... Gode råd og ideer vil blive modtaget med kyshånd og jeg er godt klar over, at jeg muligvis er lidt sent ude. Jeg har stadig nogle dage tilbage inden vi rejser, til at lede. Vi sejler til England på tirsdag, ankommer onsdag sent om eftermiddagen så torsdag er eneste dag derovre jeg kan shoppe.

Så har du et forslag/god ide vil jeg blive rigtig glad for at høre den!

Mindstemanden skal bære ringene og ha' det her på....


Prinsessepigen skal være flowergirl og have denne her smukke kjole på....


Faren skal være best man og hans bror har sørget for jakkesæt, skjorte og slips.

Så det store spørsgmål er: "Hvad skal moren ha' på???"

15. januar 2013

Det der med bryllupstaler.

Da vi blev gift sidste år den 2 juni havde vi trukket lod om, hvem af os der skulle holde tale først. Jeg vandt og det er jeg glad for, for jeg ville ikke have kunnet holde tale efter min mand. Ingen gider hører på en tudende kvinde.... Nå, men jeg holdt min tale og alle grinte (endda på de rigtige tidspunkter) og græd, især min kære mand var helt ødelagt. (Jeg er også god til at holde taler... synes jeg selv!) Så han måtte lige tage nogle meget dybe indåndinger inden det var hans tur. Igen var det en kæmpe succes især den han holdt på dansk, hvor ikke en af de engelske gæster forstod en lyd! Til sidst hylede vi alle. Min nevø filmede talerne og det er jeg bare så glad for. Vi ser dem engang imellem og tuder hver gang!
Jeg er glad for jeg holdt tale, ved godt bruden ikke altid gør, men jeg ville gerne. Jeg elsker at være til bryllup og især bruden (hvis hun holder tale) og brudgommens taler er dem jeg glæder mig mest til. Så jo så lige denne her bryllupstale eller rettere sang, som McFly's Tom Fletcher holdte til sit bryllup i maj sidste år. Han lagde den på YouTube den 6 januar i år og indtil videre har næsten 8 millioner set den og måske som mig, tudet alle 14 minutter og 41 sekunder den vare! Den er fantastisk.... (hvis du ikke gider se det hele så se i det mindste det sidste, hvor han taler til sin brud)


Tudede du også?? Eller det bare mig?

5. november 2012

Sikke træt man bliver når man slapper af.....

Vi havde en fantastisk tur til København. Vi lavede ikke meget andet end at slappe af og alligevel er vi så trætte! Der var bare skønt i Charlottehaven, hotellejligheden var super lækker så vi besluttede at hente noget lækker mad og hygge os der i stedet for på en restaurant. Vi smuttede en tur i torvehallerne for at købe ind til aftensmaden og også et smut forbi den lille havfrue. Hende havde faren aldrig set i virkeligheden og det kan vi jo ikke ha'!! Så efter 10år sammen med en dansker, og nu også gift med, fik han endelig den lille dame (fisk??) at se!



Efter en dejlig aften i skønt selskab med vores venner sov vi hele 8 timer uden at blive vækket.... Jeg var i bad uden der var et barn der lige skulle på toilettet samtidig! Vi spiste den mest fantasiske brunch i hotellets restaurant inden turen gik hjemad igen.

Nå ja, så kørte vi jo lige ved et tilfælde igennem Valby da de sprang siloen i stykker. Det så vildt ud...
Vi kom hjem til to glade børn som ikke havde spurgt efter os men som vi havde savnet helt vildt Jeg er altså ikke god til at være væk fra dem så længe!! ( 1½ dag...) Mormor var pænt træt, da de to bøller var stået op lidt over fem.... Vi var også trætte selvom vi ikke burde være det. Vi havde jo sovet længe og slappet af men trætte var vi og i dag har jeg sgu også været træt!! Men pyt da med det efter sådan en skøn weekend.

Bliver du også træt når du slapper af??

5. september 2012

Når faren spiller fodbold.....

Møder vi selvfølgelig op for at heppe!

Farens hold tabte og prinsessepigen syntes det var meget synd for især målmanden. Han så nemlig rar ud... I eftermiddag skal mindstemanden til fodboldtræning. Han har ikke tidligere villet men nu er to af hans venner fra børnehaven startet, så han vil gerne prøve.

Jeg er gået i gang med en lille forlovelsesgave! Onkel D skal giftes med sin skønne kærste så bliver hun Tante E!! Faren er allerede gået i gang med hans 'best man speach'! Prinsessepigen er rigtig spændt over endnu et bryllup i udsigt. Mindstemanden har ingen mening om sagen og jeg glæder mig til at høre mere om deres planer..... Onkel D kommer på torsdag og bliver i weekenden så han kan få denne lille hjemmelavede forlovelsesgave med hjem!

Der skal lidt billeder af det glade par på, så I kan ikke lige se det færdige resultat før de har fået gaven. Jeg skal jo lige have lov til at ligge billeder på bloggen af dem. Den lille flaske og love hearts'ne skal limes i hvert deres lille rum, det samme med hjerterne. Der skal forskellige farver papir på og billederammen skal pyntes. Der skal også klippes forbogstaver og limes på!

Papiret og sættekassen fandt jeg faktisk i Netto i går (rigtig billigt), de har altså nogle super ting der engang imellem. Tænker jeg lige skal en tur derind igen efter lidt flere, hvis ikke det hele allerede er udsolgt!



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...