29. juli 2014

Bryllupper, åh hvor jeg elsker dem......

Vi har nemlig lige været til vores dejlige venners bryllup i Nassington i England. Det er en charmerende og dejlig landsby nogle timer nord fra London - altså sådan ca. Vi har glædet os længe til vi skulle afsted og i weekenden var det så. Fredag aften afleverede vi ungerne hos momse og så var det ellers hjem og i seng. For kl. 02.30 lørdag morgen ringede vækkeuret og afsted til Billund turen gik.
Kl. 06.10 landede vi i Stansted Airport og fik lokaliseret stedet, hvor vi kunne hente vores udlejningsbil. Den flinke (men en anelse truende omkring ridser i udlejningsbil og pris af dette) mand udleverede en lille Fiat 500 som vi så var lidt stressede over, at kører i. Eller manden var for denne her biludlejningsmand havde virkelig understreget det med ridser.
Så det var med ca 50km i timen (okay måske lidt mere) manden kørte ad motorvejen mod hotellet, hvor vi skulle bo og brylluppet skulle holdes. Vi stoppede hurtigt for at få spist en kæmpe gang English breakfast, for energi skulle vi jo ha'! Så måske ikke så kønt ud men hold op det smagte godt.


Turen gik så videre med endnu et stop så jeg lige kunne shoppe lidt til ungerne og nå, ja et par solbriller og et par sko til mig selv, blev det også til. Masser af chokolade og andre lækkerier fik vi også købt til dem derhjemme.
Vi havde lige nogle timer på hotelværelset til at slappe af inden vielsen kl 17.Den grønne dør var vores hotelværelse - de andre billeder er fra landsbyen. Jeg synes det var nogle smukke mursten der var bygget med de fleste steder.


Det var sådan en dejlig og romantisk vielse. Godt min mascara var vandfast....
Efter vielsen var der drinks og lidt lækkert i haven i en times tid. Så var der ellers tændt op i grillen og vi fik serveret de lækreste burgere, kyllingestykker, pølser, kartoffelbåde, salater og dressinger. Der var rørende taler og til dessert kom der en gammeldags isbil med softice til alle med krymmel.... Gæt hvem der ikke fik taget billede af den!!! Argh...
Nå, men jeg fik taget af cupcaketårnet og slikket som også var desserten. Der var discomusik og manden, min stok og jeg rockede da også lidt til Bon Jovi, Backstreet Boys og Tiffany.
Kl. 01.30 gik vi i seng men da havde vi også været oppe i 22½ time. Ret cool ik'? Altså for sådan nogen som os, der ikke er vant til det. Sclerosen opførte sig endda anstændigt så jeg kunne nyde brylluppet.Søndag formiddag spiste vi alle lækker English breakfast inden vi kørte mod lufthavnen. Søndag aften var vi hjemme igen efter 36 timer ca i england.
I går kunne vi godt mærke, at vi havde været afsted og sovet knap så meget men heldigvis var ungerne også trætte. De havde haft travlt hos momse og søndag hos moster. Derfor blev der også set rigtig meget fjernsyn og film i går trods det skønne vejr.


 Jeg elsker bryllupper.

6 kommentarer:

  1. Åh, hvor gennemført skønt :-)

    .. Også, at din sclerose opførte sig pænt, så du kunne klare strabadserne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var nemlig gennemført fantastisk:) og vores dejlige venner havde en skøn dag, sagde de selv:)

      Slet
  2. Sikke en turbo-weekend. Og fede oplevelser!
    Dejlige billeder fra landsbyen og brylluppet. Ville nu gerne have set den isbil, men jeg overlever (håber jeg). Kan godt forstå hvis i var lidt matte ovenpå den omgang. Men sikke en herlig måde at bruge weekenden på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nævn ikke den isbil - er sååååååå træt af jeg ikke fik taget billeder af den eller min lækre is med krymmel:( Det var en travl men bare så dejlig weekend go vores venner var såååå glade for vi kom:)

      Slet
  3. Det lyder som et fantastisk bryllup, selvom det også er lidt af en hård omgang med sådan en weekend (godt at I har så store børn, at de er helt friske på sofahygge og afslapning efter sådan nogle dage;-)). Og så fik du lige vækket min England-længsel med de billeder. Det er alt for længe siden, at jeg har været den vej forbi...

    SvarSlet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...