31. august 2013

Vil det give mig god karma og et fantastisk held??

Det kan jeg svare jer på lige umiddelbart efter Lottotrækningen i aften. Mindstemanden og jeg var i Føtex i formiddag, vi står i køen foran bageren så mindstemanden kan bede om denne her gratis børnebolle. Jo jo, vi tager da imod alt der er gratis...
Af årsager stadig uvisse (muligvis er det her, det der skæbne er involveret) kigger jeg ned og der ligger der en spritny, ikke krøllet Lottokupon til aftenens trækning. Den samler jeg da selvfølgelig op og står så der med den i hånden i nogle sekunder. Hmmm... hvad gør jeg lige?? Ingen af de andre kunder omkring mig lader til at have set jeg har samlet den op, så egentlig kunne jeg da lige stikke den i tasken, ik'? Nå, men samvittigheden (ved faktisk ikke om det var min samvittighed) overtager og jeg spørger højt om der er nogen der har tabt en Lottokupon. Det var der ikke....
Inde i hovedet kører der nu to scener, en hvor jeg vinder millioner på denne her kupon men derefter går alt galt. En anden hvor jeg afleverer den fundne kupon og så er åh så heldig, at vinde stort på min EGEN Lottokupon som jeg købte i går hos Købmanden. Jo, det er helt sikkert den sidst nævnte scene der er den jeg må vælge... Er godt nok nødt til at indrømme jeg tvivler lidt på nu, om det også var den rigtige beslutning.

"Jeg har fundet denne her derhenne på gulvet" siger jeg.

Den unge pige i kundeservice ved ikke rigtig, hvad hun skal gøre og siger hun hellere må tage den hvis nu nogen kommer og spørger efter den. Tror både hun og jeg kan høre, hvor dumt det egentlig lyder i samme sekund hun siger det... For hvis der kommer en og siger de har tabt deres Lottokupon, hvordan kan pigen i kundeservice så vide det er den rigtige person? Det er jo ikke ligesom når man mister sit kørekort, vel? Nå, men enten beholder hun den selv eller annullerer den som hun sagde hun ville. Jeg finder aldrig ud af det og jeg finder heller aldrig ud af om det var den stor gevinst jeg lige gav væk.

Mindstemanden og jeg gik ind og handlede mens jeg desperat forsøgte på, at overbevise mig selv om jeg er fantastisk! For jeg har da lige gjort noget godt ik'? Eller hva'?

Hvad ville du have gjort?? Kom nu, vær ærlig....


30. august 2013

Weekend og så skal der da slappes af, ik'!

Vi skal ikke noget eller det er jo så heller ikke helt rigtigt. Det vi skal er bare ikke noget der kræver særlig meget af os og det er dejligt. Især efter alle de her weekender i streg med fødselsdage, den ene efter den anden. Næ, denne her weekend er det kun familie ting som i, prinsessepigen og faren skal i svømmehallen så dem ser vi nok ikke i mange timer...
Det er nemlig et lille vandland/svømmehal og dejligt varmt så der kan der bruges rigtig lang tid.
Mindstemanden og jeg skal ud og handle bukser for alle hans lange bukser stumper. Nu har han jo kun haft shorts på i 3 måneder så nok ikke den store overraskelse, at han er vokset i mellemtiden uden vi har lagt mærke til det.

I dag havde prinsessepigen sin veninde med hjem. Det er bare så dejligt, at hente dem i skolen og det første veninden siger er: "Jeg glæder mig til at være hos jer, det er altid så hyggeligt"
Så kan sclerosen og stokken da bare tage den kan de, for ungernes venner synes alligevel det er hyggeligt hos os. Og hygget os har vi! Prinsessepigen og veninden går i klasse med naboens dreng. De havde besøg af deres fætter og kusine og lige pludselig var alle ungerne ude med løbehjul, cykler, skateboards... En af drengene kommer susende tilbage på cykel og råber, at prinsessepigen er kørt ind i en lygtepæl. Så faren styrter afsted og kommer tilbage med en lidt rystet men okay pige. Hun havde kørt meget stærkt og havde ikke lige set lygtepælen....

Nu er gassen gået af ballonen, veninden er taget hjem og både mindstemanden og prinsessenpigen sover. Faren ser fodbold, Chelsea spiller så jeg tænker jeg vil læse lidt. Er lige gået i gang med Maeve Binchy's sidste bog, A week in Winter, som hun nåede at skrive færdig lige inden hun døde. Den er god indtil videre og jeg skal nok fortælle jer om den er værd at læse, når jeg er færdig.

Skal du noget i weekenden?

 

28. august 2013

Nu det også var på TV i morges, kan det vel godt nævnes.

Jeg er jo så heldig (okay, måske ikke det bedste ord at brug) at have sclerose som har gjort, at jeg kun kan arbejde en lille smule hjemmefra. Det gør jo så at jeg kan se morgen tv når børnene er afleveret og jeg har trænet. Det kørte i baggrunden her i formiddag (altså genudsendelsen) og der gik snakken på forholdet mellem forældre i deres børns skole.

Jeg kan sagtens huske da prinsessepigen startede i skole, hvor nervøs jeg var for at møde de andre forældre. For når man har skolebørn er man jo voksen og har styr på tingene. Det at jeg går med stok gjorde, at jeg samtidig var lidt usikker på de andre forældres reaktion eller mangle på samme. Min største frygt var, at ingen ville med prinsessepigen hjem og lege, eller at forældrene ikke ville have det når jeg nu var handikappet. De gik nu helt fint, i dag går hun i 2 klasse og vi forældre har det fint sammen. Selvfølgelig snakker man mere med nogen forældre parend andre, men alt i alt synes jeg da vi har det fint. I aften er der forældremøde, hvor jeg overgiver min plads i forældrerådet til en anden forældre. Vil gerne i forældrerådet i mindstemandens klasse nu og kan ikke helt overskue at være i to.

Mindstemanden er også startet i skole for 3 uger siden men jeg følte mig ikke nervøs på hans første dag. Vi kendte flere af forældrene fra børnehaven og de nye forældrepar vi ikke kendte, virkede rigtig søde. Nu ligger skolen som ungerne går på, også stor vægt på den gode tone mellem alle, lærere, børn og forældre. Der er heller ikke (eller bør ikke være)  nogen undskyldning for ikke at deltage i de sociale arrangementer skolen eller klassen arrangerer. For os er det så sådan det er og vi vil i hvert fald gøre vores til ungerne får en god skolegang.

Ja, der er da børn man helst ikke vil have ens børn leger med. Jeg har da også sukket når en af ungerne har ønsket at lege med en af de 'trælse' men det er jo ikke fair, vel? Og aldrig barnets skyld...
Selvfølgelig er det irriterende at hente sit barn hjem fra en legeaftale som så er kropumuligt, men sådan er verden vel skruet sammen. Så må manden og jeg brokke os til hinanden når mindstemanden og prinsessepigen sover. Nej, der er da ingen der brokker sig over os, eller synes vi er trælse. Hverken som forældre eller når vores børn har leget med deres børn.... Selvfølgelig ikke, vi er jo sååå cool en familie.

Hvad med dit/dine barn/børns børnehave eller skole? Er der et godt forhold mellem forældrene?

27. august 2013

Der bliver læst til den helt store guldmedalje...

Jeg har skrevet om det før, da prinsessepigen fik sit diplom efter at have læst 1000 sider. Jeg har altid læst meget som barn, biblioteket var et sted jeg kunne bruge mange timer sammen med min bedste veninde, og vi kom gerne hver uge. Jeg læste helst detektivhistorier men også andet.
Det ser ud til prinsessepigen også er glad for at læse, yeah! Det har aldrig været et problem at få hende til at læse 10 sider om dagen, faktisk læser hun gerne mere. Da hun startede i 2 klasse her for en tre uger siden, synes vi hun skulle have lov at læse et kvarters tid når hun kom i seng om aftenen. Hun elsker det, i øjeblikket læser hun Lademands Børneleksikoner?! Hun læser både på dansk og engelsk for når man er to-sproget og har knækket læsekoden, så kan man tilsyneladende læse på begge sprog. Vi tog en snak med hendes dansklærer og fik af vide, at det var helt fint hun læste både danske og engelske bøger. Hendes engelsklærer er også glad for hun læser på engelsk. Jamen, så fik vi da heldigvis lige styr på det.

Nu er mindstemanden jo startet 0 klasse og fra næste år af skal han læse 10 sider hver dag. Det ved han allerede godt for han har jo set sin søster læse højt for en af os hverdag. Nu er det gået let for prinsessepigen med at lære at læse men vil han også have let ved det? Han er interesseret, vi læser højt for ham og han kan alfabetet. Men vi må jo ikke forvente han bare lærer det lige så let, det prøver jeg at huske mig selv på. For børn er forskellige, drenge og piger kan jo heller ikke sammenlignes. Men jeg kan da håbe, at han også vil elske at læse.

Nu vi er ved det med at læse kan jeg da lige nævne, at jeg er blevet færdig med Dan Browns, Inferno! Den kan anbefales, hvis man altså er til den slags. Jeg nød den i hvert fald men jeg elsker også alle hans bøger. Har du læst nogle af hans bøger?


26. august 2013

Ej, man må altså gerne være lidt doven en gang imellem.

Og det er jeg så i dag. Faren er nemlig til fodbold, der blev holdt fødselsdagsfest (det kan læse i sidste indlæg) i går for ti 6årige og nå, ja og så er det jo mandag. Så aftensmaden i dag blev fugt, grønt, ost, salami, pasta og hold fast....
Franskbrød, hvidt, ingen fuldkorn men med birkes. Ja, det spiser vi altså en gang imellem her i huset. Hvis jeg skal forsvare mig selv lidt, så fik prinsessepigen og mindstemanden altså spaghetti med ketchup til eftermiddagsmad i sfo-en. Okay det var hvidt spaghetti og ikke øko ketchup men det var da varm mad, ik'?
Så jeg mener da godt jeg kan slippe afsted med en aftensmad som denne til ungerne. De har også fået en skål frugt mens de så fjernsyn, da de kom hjem fra sfo så vitaminbehovet er dækket for i dag.
Nå, men sådanne dage har vi altså her i huset, dovne dage hvor vi jeg laver rigtig mange overspringshandlinger. Ungerne klager ikke, ej heller manden og sclerosen lader mig være i fred, uden at straffe mig for en travl weekend.
Er det bare mig eller har du også sådanne dage??

25. august 2013

Den om endnu en børnefødselsdag.

Hold da op, man skulle ikke tro vi lige har sendt 10 6årige piger og drenge hjem. Ja, vejret var med os så maden blev indtaget uden for men alligevel. Legetøjet ligger ikke spredt over det hele, drengene ryddede togbanen op uden at blive bedt om det og pigerne stillede alt det de havde leget med tilbage på prinsessepigens værelse. Der var ingen dramaer eller nogen der ikke måtte være med, næ... de legede bare sammen, spiste hvad vi gav dem og sagde tak.
Mindstemanden havde en dejlig fødselsdagfest og prinsessepigen nød at være den store pige, de små piger flokkedes om.
Og det er så det, ikke flere børnefødselsdage før om et år. Så ja, selvom der er meget med to fødselsdagsbørn indenfor en måned, så er det altså pænt dejligt med 12 måneder inden det skal ske igen!
Jo, vi er trætte nu men det er ungerne også, så vi kan alle slappe af og nyde resten af eftermiddagen.

Fortsat go' søndag derude. Husk, hvis I Like-er (hold op det lyder forkert men hvad ellers skal jeg kalde det) min facebook side så får I straks af vide når der er nyt på bloggen.

23. august 2013

Info, en masse af det og noget om barn nr 2!

Egentlig ikke så meget nyt, andet et par nye tiltag. I går aftes var vi til forældremøde i mindstemandens 0 klasse. Det er kun et par år siden vi sad der, da prinsessepigen startede 0 klasse så mange af oplysningerne havde vi fået før. Vi havde også glemt dem igen så det var dejligt lige, at få det hele frisket op.

For det er det der med barn nr 2 og det der med man nemt glemmer, at gøre det samme. Altså første barn blev der husket alt men 2-eren følger bare trop uden brok. I går blev vi lige mindet om det, ikke af nogen som sådan, men vi kiggede på hinanden og var pludselig begge klar over, at mindstemanden jo også skal dit og dat.

Det var et godt møde og hyggeligt at snakke med de andre forældre. Nogen kendte vi og andre var nye ansigter. Det var lidt en underlig fornemmelse, at være de garvede forældre som nu har barn nr 2 i skole, for vi føler os altså ikke helt voksne nok til det.

Nu er det weekend og det er en lidt travl en af slagsen. Morfars 70års fest lørdag og mindstemandens fest for klassen søndag formiddag. Jeg er helt klar til de 11 børn på søndag. Slikposerne til skattejagten er lavet, pølsehorn, pizzasnegle og cupcakes er bagt. Vejrmanden på TV har lovet godt vejr, så mon ikke det bliver et brav af fødselsdagfest for mindstemanden! Jo, det gør det da og så kan vi slappe af næste weekend.

(jeg har tjekket med sclerosen og aftalt, at den accepterer at jeg lige er lidt travl for tiden. Krydser fingre for den hører efter)


22. august 2013

Fortsættelsen kommer først nu....

For moren er træt, mindstemanden er nemlig blevet 6år. Ja ja, det er selvfølgelig ikke trættende i sig selv og så lidt alligevel, for det er min yngste der bliver stor så følelserne koger lidt inden i.
Han havde en dejlig dag og han fortalte os det også flere gange mens han krammede os. Han fik også sit højeste ønske opfyldt for bedsteforældre og vi havde slået os sammen, så han kunne få en DS.
Jublen og glædeshylende ville ingen ende tage... Han blev også glad for sine andre gaver og der er endda flere på vej (hvis ellers der kommer post i dag, vi har ikke fået post i 3 dage??? hva' f..... sker der lige! Nå. men det er et helt andet indlæg)
I aften skal vi til forældremøde i 0 klassen og høre om de små nye skolebørn er faldet godt til. Moster kommer og passer prinsessepigen og mindstemanden. Der er mere chokoladekage fra i går, så ungerne og hende skal rigtig hygge.
En chokoladekage der smagte dejligt men jeg spiste et alt for stort stykke (må altså lærer at styrer mig) og havde derfor kvalme i flere timer! Spiste heller ikke aftensmad, så ka' jeg lærer det kan jeg, or not!
Her er lidt billeder fra mindstemandens fødselsdag, den bedste han nogensinde har haft (hans egne ord)


21. august 2013

HURRAAAAAAA.....

"Det er min fødselsdag i dag, mor"

Ja, det er det men klokken 3.30 så vi skal lige sove lidt mere. Jeg var godt nok glad for, at det stadig var mørkt udenfor ellers havde løbet nok været kørt. Mindstemanden faldt da også i søvn og sov til kl 6, hvor vi alligevel skulle op.
Op i tøjet og så blev der åbnet nogle af gaverne. Målmandshandskerne fra onkel R og tante E vakte stor stor glæde.  Det gjorde de andre gaver også, mindstemanden var yderst tilfreds og helt okay med , at resten af gaverne ville blive overakt i eftermiddag.




Morgenmaden blev indtaget og så afsted til skole med de lækre cupcakes vi bagte i går eftermiddags. Mindstemanden kunne næsten ikke vente og det blev til et hurtigt "vi ses, mor" og så var han ellers afsted.
I eftermiddag når familien kommer, er det til en (forhåbentlig) lækker chokoladekage med glasur og pyntet med smarties. Det er faren og mindstemandens værk, de bagte kagen i går og den bliver så pyntet lige inden gæsterne ankommer.


Jamen, fortsættelse følger senere eller morgen....

20. august 2013

Overspringshandlinger - dovenskab....

Ja, kært barn har mange navne. Kald det hvad du vil, det skal være meget nemt her i huset ellers er det altså ikke sikkert det er hjemmelavet.... Jo, bollerne her er hjemmelavet om end måske lidt flade men de smagte godt. De var også lækre luftige så pyt da med de ser flade ud. Prinsessepigen og hendes veninde spiste 3 hver, mindstemanden 2 så skal vi ikke bare blive enige om de var okay!?

De var såååå nemme at lave og jeg vil rigtig gerne videregive opskriften men den er i hovedet. I kan få den sådan lidt løst og så prøve jer frem, ik'?

50g gær - 300ml lunket vand - 50ml olie - 1tsk salt - mel som behag. Jeg brugte lidt kerner, fuldkornsmel og hvedemel til dem jeg lavede i dag.
Opløs gæren i vandet, kom salt i og så mel til det er lidt tørt klistret. Så olien, måske lidt mere mel efter behag. Læg de klistrede klumper på en bageplade i en passende størrelse (passende størrelse for dig altså) og lad dem hæve en halv time eller mere. I dag hævede mine i 2 timer for jeg glemte dem. Bag ved 200grader i ca 15 minutter.

Så skulle du gerne have nogle lækre (måske flade) luftige boller.


19. august 2013

Endnu en i dag og en mere fødselsdag er på vej...

I dag bliver prinsessepigen og mindstemandens skole 117år. De råbte hurra til morgensang og der var en is til alle eleverne. På onsdag er det så mindstemanden der fylder år, 6år helt præcist. Han glæder sig og i morgen eftermiddag bager ham og jeg cupcakes, dem skal han så dele ud i klassen på onsdag. Der vil blive sunget fødselsdagssang for ham til morgensang, hvor alle skolens elever er med inden de går i klassen. Om eftermiddagen kommer familien til kaffe og kage inden aftensmad efter mindstemandens ønske.
På søndag er det så hans tur til at holde fest for sin klasse. Vejrguderne har lovet dejligt vejr så det håber vi på er rigtigt, det er altså nemmeste med skattejagt udenfor. Fredag bager jeg en ordenlig bunke pølsehorn og pizzasnegle til søndag. Det er så dejligt nemt at servere for en flok 5-6årige. Kagen bliver cupcakes igen for det er også dejligt nemt og de fleste børn kan li' dem. 

Ja, I har nok opdaget det er den nemme løsning vi går efter her i huset....

Her er mindstemanden på lige om lidt 6år...

18. august 2013

Fødselsdagsfesten.

Så blev der festet, spist cupcakes, leget og slikposerne fundet i skattekisten efter en spændende skattejagt. 3 timer med mange meget højrøstede men søde unger. Det fede var, at vi holdte det hos bedsteveninden i deres hus. Ja, vi hjalp da selvfølgelig til men vi var jo to sæt forældre så det var samtidigt bare så hyggeligt. Pigerne var enige om de havde en haft en dejlig fest, vi forældre var enige om det ikke er sidste gang med fælles fødselsdagsfest.
Den ene af posterne i skattejagten udløste store skrig, da pigerne fik af vide drenge skulle putte neglelak på dem.
Indrømmet ja, jeg er træt nu! Det er vi vist alle, så smider en nogle billeder på i stedet så I kan se lidt fra festivasen....




 

17. august 2013

Aftensmad, billigt, nemt og skønherligt lækkert.

Vi fik chili Gouda bøf (det er hvad jeg kalder dem, tror altså ikke det er i nærheden af hvad de hedder) til aftensmad i går og blandet salat til. Altså det var tykke skiver Gouda ost vendt i chili, de steges på panden ved høj varme og smager helt ubeskriveligt dejligt. Vi fik en stor portion salat til og det var perfekt.


Jeg kan varmt anbefale dem og det var en dejlig middag til billige penge. Jeg fandt dem i Lidl, 4 stk til en 20er, det er lige til at overkomme. Tænker jeg vel egentlig bare kan købe et stykke Gouda ost og selv skære tykke skiver. Ja, det må jeg prøve.

16. august 2013

Så blev det fredag, tror jeg nok!

Ugen er sådan lidt gået og det jo så blevet fredag, mindstemanden er startet i 0 klasse -and loving it! Prinsessepigen er startet i 2 klasse og ved da ligesom alt, ik'! Har jo gået i skole i evigheder nu og hvis mindstemanden spørger: "lavede I også det da du gik i 0?" Ja, så sukker hun og siger: "ja, det kan jeg nok ikke huske. Det er meeeeget lang tid siden jeg gik i 0 klasse"

Hverdagen har sneget sig ind på os igen, det er nu dejligt nok selvom jeg er noget så træt. Er jo blevet vækket af et vækkeur hver morgen.... Lige nu slappes der af i sofaen med det der slik men skal ha' om fredagen, ungerne er trætte og heldigvis står den på ingenting i morgen, sådan næsten da. Søndag er det så fælles fødselsdagsfest med hele klassen for prinsessepigen og hendes veninde. Venindens forældre ligger hus til, Yeah! Vi medbringer bare kage, slikposer og noget sundt... Pigerne har arrangeret skattejagt, hvor på den ene af posterne skal drenge give pigerne neglelak på! Jo jo, det skal nok blive sjovt.

Næste søndag skal vi så også feste, denne gang for mindstemanden sammen med hans klasse. På onsdag bliver han nemlig 6år, hvor blev min lille baby af!
Nå, jeg er altså træt så det bliver ikke særlig intelligent det her indlæg. Lidt billeder kan jeg vel altid spise jer af med så... Uh og før jeg glemmer det så er I altså nødt til lige at kigge her. Faren og ungerne har stået for underholdningen eller rettere magien!



12. august 2013

Første skoledag for mindstemanden.

Og første skoledag for prinsessepigen, hun starter i anden klasse så det var lige på og hårdt. Mødetid som normalt kl. 8.20, morgensang, morgenmotion og så ellers i gang med bøgerne. Hun havde glædet sig og havde sommerfugle i maven hertil morgen. Hun havde travlt med at komme ind til vennerne og det var bare et flydigt "hej hej, mor. Vi ses" da hun løb ind i klassen.

I dag skulle mindstemanden først møde kl 10.30 og havde fri allerede igen kl 11.50 men fra i morgen er det rigtig skole som mindstemanden sagde her til morgen, så kl 8.20 til 13.45
Han glæder sig og nævnte flere gange i løbet af weekenden, hvor meget han glæder sig. Især til tirsdag for der skal han have svømning.

Det er helt mærkeligt, at have to børn i skole. Ikke flere småbørns ting eller spontane fridage, nu er det skole hver dag med hvad det nu indebærer. Det er også dejligt, at det ligesom er det næste skridt på vejen og de næste 10år. De sidste to et halvt år prinsessepigen har gået i skole er gået stærkt og hun har udviklet sig helt enormt. Hun læser, skriver og regner på livet løs. Hun ved en helt masse, jeg bliver overrasket en gang imellem når hun fortæller noget og jeg tænker, hvor ved hun lige det fra....
Nu er det så mindstemandens tur og han er bare så spændt. De 4 måneder i førskolen før sommerferien var bare et hit og han er så klar til at starte i 0.

Han fik endda lidt lektier for her den første dag, så han var åh så stolt. Det var faren og jeg også....




10. august 2013

Et eventyr, vores eventyr!

Jeg har fået lov at lave endnu en fotobog her www.cewefotobog.dk. Denne gang brugte jeg billeder fra vores bryllup, bryllupsrejse, ferier, onkels bryllup og meget andet. Det er denne her http://www.cewefotobog.dk/fotobog-kvadratisk-format.php. Vi elsker den ligeså meget som den anden fotobog vi har. Det er altså noget andet at se billederne på tryk end bare på computeren. Min mor har set begge vores fotobøger og der blev straks hintet, at det da var en fantastisk bog også som gave..... Hun har nok lidt ret, ik'? Det er en dejlig bedsteforældre gave at lave såvel som give. Nå, men her er den så, vores nyeste fotobog.

Indlægget er sponseret, ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her 

7. august 2013

Der var engang i London.

Som jeg lovede for nogle uger siden, kommer her lidt om vores tur til London og vores gamle 'neighbourhood'. Efter vi havde vist prinsessepigen og mindstemanden hvor de blev født, kørte vi hen og så gaden vi boede på. Vi gik i Tesco og handlede ind til frokost, derefter gik turen til 'vores' park med legeplads og mini pool. Vi skulle mødes med en af mine veninder der og hygge med frokost. Ungerne legede, badede og det føltes faktisk helt naturligt og som at være hjemme igen. Det havde vi ikke helt regnet med, det har taget os 6 år at komme tilbage. Vi har ikke rigtig været klar før, når livet tager en uventet drejning tager det tid...
Nå, men vi nød at være 'hjemme' igen og efter nogle timer i Priory Park i Crouch End drog vi op til Alexandra Palace for at mødes med en anden af mine veninder og hendes datter som er på alder med prinsessepigen. Pigerne fandt sammen med det sammen, snakkede om skole og gymnastik. På vej tilbage til farmor og farfar meddelte prinsessepigen da osse at, hun altså vil flytte til London og bo!
Mindstemanden havde sit løbehjul med så ham og faren brugte laaaang tid i skateparken, hvor mindstemanden snakkede lidt med nogle cool store skater drenge. Den ene fortalte ham: "Når du blive lige så stor som mig bliver du også en sej skater..." Mindstemanden er overbevist om, at det er selvfølgelig helt rigtigt!
Vi er glade for vi endelig tog os sammen til at vende tilbage og vise børnene hvor de er født, hvor prinsessepigen boede i 2 år og hvor vores liv var i 7 år. Faren og jeg havde godt af, at se vores gamle gade og mindes tiden der. Det var en dejlig oplevelse.

4. august 2013

Sit højeste ønske og en blog.....

Prinsessepigens højste ønske til sin fødselsdag i år var et kamera. Hun fik sit ønske opfyldt og på vores ferie i England blev der taget mange mange billeder. For et års tid siden spurgte hun meget til mine blogge og måtte hun også få en. Vi lavede en blog til hende, hun valgte selv design og farver. Hun skrev lidt men efter et par indlæg mistede hun interessen. I går spurgte hun så igen til sin blog og ville gerne skrive om sin ferie med billeder derfra. Altså dem hun selv havde taget.... Nu er hun 8år, kan læse, skrive og har fuldstændig styr på, hvordan man gør det på computeren. Faktisk var det eneste jeg skulle hjælpe hende med, at ligge billeder på. Selv det fik hun nu hurtigt styr på og jeg var næsten overflødig. Om hun fortsætter jævnligt med at skrive fra nu af ved jeg ikke, men hun hyggede sig gevaldigt med det i går. I kan se hendes blog her


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...