30. april 2014

Blå som i himmel og hav - eller sådan noget, ik'!

Så blev det blå i Regnbue Bloglegen Blå har vi da også herhjemme, jo jo! Altså især i form af Chelsea fodboldbilleder på væggen i mandens del af huset, hvor det er i orden. Jo, han har et sådan sted og det er i gangen/stuen....
Nå, men vi har også et blåt tæppe, blåt vand på vores verdenskort, himlen var blå i går da jeg tog billedet og mindtemandens Teen Wolf t-shirt er blå! Jamen, så er det vist klaret.
Forøvrigt er det ungernes nye skateboards de har købt for deres lommepenge (ja, prinsessepigen ville gerne ha' et? Måske hun er i gang med at imponerer drengene - er vi mon noget dertil?) Midstemanden er jo prof nu (mener han selv efter de store skatere i London sagde, at han da skulle ha' et stort skateboard nu) og han er da også cool på det store board.


27. april 2014

Fodbold - Skating ??? Uh, svært at afgøre....

Tror nu skating vinder men fodbold ligger også højt oppe på mindstemandens liste af aktiviteter i haven. Han vil helst stå på mål og det passede hans kammerat fint i går da de spillede i haven. Vi nyder solen er her og det meste af dagen i går og i dag er foregået i haven. Nej, ikke med havearbejde og den slags... Næ, med bare at sidde (altså os voksne) og ungerne har skatet, spillet fodbold og hoppet på trampolinen. Faren har selvfølgelig brilleret lidt med bolden og scoret mange mål på mindstemanden. Jamen, så lærer han da, at man ikke kan vinde hele tiden, ik'? Det er go' opdragelse er jeg sikker på....
Ligesom det da er fin opdragelse, at de her mange påskeæg forsvinder langsomt ud af syne. Jo, ungerne får da men de kan da aldrig huske hvor mange de har, vel!?! Så vi kan jo lige så godt smage lidt til aftenkaffen.... Og jeg kom så lige til at grine for det er en sætning der lyder som om vi er gamle - det er vi da ikke!




Muffin (katten) har ikke noget i mod en lille køretur med mindstemanden... Det blev til flere turer frem og tilbage.

Har du haft en dejlig weekend her i det skønne solvejr??

25. april 2014

Skaterdreng....

Mindstemanden elsker at skate og han havde glædet sååååååå længe til vi igen skulle til London, Alexandra Palace helt nøjagtigt, så han kunne skate med de seje og lidt større drenge. Der er ingen skatepark i nærheden af hvor vi bor, hvilket er træls når barnet kunne bruge timer der hver dag!
Nå, men Skærtorsdag drog vi til nord London for at mødes med nogle venner. I de næste ca 8 timer skatede mindstemanden det bedste han havde lært. Der er en helt speciel stemning mellem skatere - de større drenge gav gode råd, lod ham prøve deres skateboard og lærte ham nye tricks. Jublen ville ingen ende tage...
Prinsessepigen havde sine rulleskøjter med men gav hurtigt op, hun ville hellere lave gymnastik på græsset.
Nu vil jeg finde ud af hvorfor vores by ikke har en lille skatepark. Vi har en skøjtebane om vinteren, en beach volly bane om sommeren, fantastiske parker og legepladser men ikke eneste rampe til skaterne. Det gad jeg godt lave om på men er ikke helt sikker på hvordan.

Nå, men her er lidt billeder af min seje skaterdreng!


24. april 2014

Grøn som græsset....

Denne uge er det farven Grøn i Regnbue Bloglegen. Her er lidt billeder - beskrivelse til dem følger under....
- Vi kan vist godt li' limegrøn. Brødkassen kom først, så måtte jeg ha' et matching skærebræt og senest ankommet er kedel og brødrister som vi købte i England her i påsken.
- Tic Tacs er også indkøbt i England og igen går der limegrøn i den... What's wrong with us??
- Ah, det er ikke vores stol! Næ, det er bibliotekets og grøn er den.
- Kusiner og fætter leger i solen på det grønne græs hos farmor og farfar....

Ja, lidt grønt blev det til men vist mest limegrønt!

15. april 2014

Farven Gul - Påske - Ferie - England

Fem dage har vi været her nu. Har vi slappet af og holdt ferie?? Not so much... Vi har set venner og familie - Vi har hygget og været på Tante E's bibliotek, ungerne lavede daffodils der blev hængt op på et kæmpe påskeæg. Ungerne har brugt deres opsparede lommepenge og de har fået deres første påskegaver og  påskeæg af Tante I som var her i går.

Det er Gul der er ugens farve i Regnbue Bloglegen og det har ikke været alt for svært at finde noget gult så her er lidt foto spam....

10. april 2014

England, here we come.....

Eller i morgen gør vi for vi skal lige sejle lidt først, helt nøjagtigt 18 timer. Vejrmanden har sagt det ikke bliver blæsende så det tror vi på.... Vi glæder os såååååå meget til at komme afsted, bilen er næsten helt pakket, ungernes rygsække er klar til at tage med på færgen og køletasken er fyldt med lækkerier til turen.
Jeg er lige startet på en ny bog, den er pakket ned, elkedel, kopper, kaffe og te er også pakket så vi kan drikke kaffe i kahytten. Ungernes dvdafspillere er ladet op, ds-er er ladet op, legetøj og bamse er pakket. Skateboard, rulleskøjter, beskyttelse og hjelme er pakket - klar til skaterparken ved Alexandra Palace i London. Noget mindstemanden glæder sig sååååå meget til. Jeg glæder mig til at kigge på og drikke en Starbucks latte imens i solen. For selvfølgelig passer det ikke, at det måske bliver koldt og regnvejr i London i næste uge.... Det må være en fejl, ik'?
Jamen, det var vist det for nu - jeg må hellere lige gøre det sidste klar inden ungerne har fri fra skole og manden kommer hjem. For kl 15 kører vi altså....
Vi skrives ved, ik';)




9. april 2014

Teater af høj klasse....

Sikke et fantastisk skuespil de kære unger havde fået skrevet. Alle kunne deres replikker, alle viste hvornår de skulle sige noget og alle talte med høj klar stemme. De små søskende der var med, var tryllebundet. Vi forældre var meget stolte, og de mange bedsteforældre som også var mødt op var imponerede.
I dag skal de opføre stykket for resten af skolen lige efter morgensang.

Det er ikke det bedste billede af den syngende og dansende paryk but you get the picture, right? Prinsessepigen var en super heks måske hun skal være det når hun bliver stor....

8. april 2014

Orange er ugens farve, farve rimer på larve - Jeg har ikke en orange larve ikke engang en som jeg kan farve.....

Men igen opdager jeg, at jeg har rigtig mange andre orange ting i huset bare ikke lige larver! Længere nede kan du se et udpluk.
I aften skal vi til fællesspisning og skuespil på skolen. Prinsessepigens klasse og den anden 2 klasse, har i fællesskab skrevet et skuespil. Der er popstars, hekse og en dansende paryk så det skal nok blive interessant godt. Prinsessepigen er heks....



Ha' en dejlig orange uge!

6. april 2014

Den sidste opvisning.

I går var det prinsessepigens anden og sidste gymnastikopvisning. De var igen super cool og dygtige.


Vi havde en dejlig tur på Asia i fredags og det kan godt være prinsessepigen ikke spiste kød de 5 første år af hendes liv men det gør hun nu.... Formoder mindstemanden lige pludselig også gør. Han er stadig mest til grøntsager og carbs....



Hvad har du lavet i weekenden?

4. april 2014

Beløningen.....

Prinsessepigen er jo for nyligt kommet over de 10.000 læste sider (det har jeg vist pralet med her) og vi havde lovet hende en overraskelse når hun nåede det magiske tal.
Det er en tur på restaurant, altså en rigtig en - ikke Mac Donalds, og hun har valgt Asia som har rigtig meget lækkert mad. Der skal vi så spise i aften og sikke vi glæder os...
Jeg skal ikke lave mad og kan bare sætte mig til bords og nyde. Det er også hyggeligt med restaurantbesøg, og ikke noget vi ofte gør så det er altid noget særligt!

Så egentlig ikke så meget andet fra mig i dag end go' fredag aften til alle jer skønne læsere!

2. april 2014

Farven rød!

I denne her uge er det rød i Regnbue Bloglegen og shocking eller muligvis ikke, vi har rigtig meget rødt i huset opdagede jeg så lige.
Så jeg har taget mange billeder herhjemme af rød men så var jeg jo lige i Købehavn i går og sørme om DSB ikke også kan levere rødt i pudeform, der var rød sød peberfrugt på min middag, røde bær på min dessert, jeg har et par sko der er røde, min latte kop var rød og lidt rødt er der også på min bog.... Jamen, jublen vil ingen ende tage med alt det røde. Men det er jo bare mig der ævler løs og det kommer der ingen rød farve ud af - altså kun når jeg bliver rød i hovedet af at tale så lad os se billederne....



1. april 2014

Hjemme igen...

Fra København, helt nøjagtigt Amager. Jeg smuttede med toget i går eftermiddags, spiste en lækker middag, sov mange timer i streg uden at blive vækket af en lille mand der skulle tisse, spiste lækker lækker morgenmad inden jeg skulle på klokken 8.40.....


Jamen, tak fordi du spørger.... Det gik rigtig fint og jeg fik dem endda til at grine, jo jo. Ikke længe efter jeg var færdig kunne jeg så tage toget hjem igen. En latte og min bog næsten helt alene i hvilekupeen, ahh.... det er okay jeg nød det, ik'?


Jeg har ikke glemt det er rød uge i regnbuelegen. Mit indlæg er på vej! Jeg ser seriøst rødt alle steder....
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...