Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag

10. januar 2017

Første og sidste bog

Den nærmeste bog, var den jeg læser i øjeblikket. Sætningen var: "It's just a handstand against the wall" fra bogen Everything Everything af Nicola Yoon.

Jeg må smile af lige den sætning for en handikapper som mig med dårlige ben, er en håndstand nok lige at tage munden for fuld, selv mod en mur. Men nu skal sætningen jo ikke tages bogstaveligt, hvis den skal beskrive mit liv i 2017.
Så jeg læser sætningen igen..... Jamen, uhh spændende for det må betyde jeg lærer at stå på hænder mod en mur i 2017 - igen skal sætningen ikke tages bogstaveligt. Det er spændende for er sikker på jeg gør noget, jeg ikke har kunnet længe på et tidspunkt i 2017.
Bonusinfo: Jeg kunne sagtens stå på hænder uden en mur inden sclerosen synes det var åndsvagt og stoppede den aktivitet.

Denne her blev min 17 og sidste bog i 2016.

Uhhh, den kan jeg ikke anbefale nok. Den er virkelig god og twistet.... Did not see that coming! Som titlen ligesom afsløre handler den om, at nogen gange burde man have vist! Jeg vil egentlig ikke skrive så meget om den. Læs den skulle du mangle en god og spændende bog.

Bogen Everything Everything af Nicola Yoon er min første bog i år. Jeg er cirka halvvejs.

Kunne være sjovt, hvis I skriver anden sætning på side 117, i den bog der er nærmest dig, i kommentarfeltet.

Vil du lege med?

2. december 2016

I gang med næstsidste bog

Læste denne her bog for et stykke tid siden.

Det er ikke en ret tyk bog og den var letlæselig. Ikke store ord eller lange forklaringer eller, hvad der nu gør en bog i ikke-letlæselig-kategorien. Twistet var fantastisk - jeg havde ikke set det komme overhovedet. Det var en god historie. Det er en bog om familie, en rig familie. Om arv, hvem skal have hvad og hvorfor. Der er børn. Familien ejer en ø og der foregår historien primært. Mere vil jeg ikke sige. Ikke andet end det er en god bog, hurtig læst, godt twist og rigtig god underholdning. Genren ved jeg ikke helt, hvad er men det er en god bog. Altså det synes jeg.

Nu er jeg igang med min anden sidste bog men tre nye (brugte) bøger er bestilt så de er klar, når vi ankommer til England.

Go' weekend.

22. oktober 2016

Om at være anderledes

Blev færdig her i onsdags. Åh, det er en sød og rørende historie.

August, drengen i bogen, er anderledes. Normal men deform i ansigtet. Han fortæller en del af historien. En anden del fortæller hans storesøster, en del fortæller nogle af klassekammerater. Det er en sød, rørende og rigtig go' bog. Meget nem at læse og hvornår er vi egentlig anderledes? Hvordan reagerer du på et tydeligt handikap eller deform hos et barn eller voksen? Jeg kan varmt anbefale bogen og det er en bog, jeg udelukkende købte fordi jeg kunne li' forsiden og titlen.

Nu er jeg jo så heldig, at jeg er tydeligt handikappet. Ja, jeg skriver heldig for det er jeg, synes jeg. Mit handikap kan ses. Det er tydeligt jeg ikke går ret godt og det synes jeg er meget lettere. For mig altså. Måske ikke for dig men for mig er det, da jeg ikke rigtig behøver forklare. Folk kigger ikke skævt til som sådan for det er jo tydeligt der er noget galt med mig, når jeg går med en rolator. Eller i hvert fald med mine ben.

Nå, det var et lille sidespring. Bogen er virkelig go' og skulle du mangle en let læselig bog, er den her værd at læse. Selvom den er nem og hurtig at læse så er det en historie med tyngde. Der kan tænkes over den.

Ellers ikke så meget herfra. Efterårsferien er snart slut, det regner helt vildt og vi slapper af. Jeg har fået æren af, at skrive et blogindlæg på engelsk for MS Society UK, den skottiske afdeling. Det har jeg brugt de sidste dage på og jeg glæder mig til det ligger på deres hjemmeside. Ha' en fortsat go' weekend.

13. oktober 2016

Viste ikke de blomster hed det

Blev færdig med den her i weekenden. Fantastisk bog. 

Bogen vil  jeg varmt anbefale. Den er spændende - ikke en krimi men nok nærmere en psykologisk thriller. Eller måske det heller ikke er den rigtige beskrivelse. Historien handler om Tessie eller Tessa. For den skifter mellem nutid og datid. Jeg vil varmt anbefale den, skulle du mangle en bog. Twistet i slutningen havde jeg ikke gættet.

Jeg er nu gået igang med en bog der hedder Wonder - endnu en bog jeg har købt fordi jeg synes den så go' ud udenpå. Den lover godt indtil videre.

Og så er manden og jeg igang med en BBC serie på Netflix der hedder Doctor Foster. Forøvrigt så vi også en dokumentar om unge piger i Amerika, der bliver voldtaget men de unge mænd går fri.... Det er jo pigernes egen skyld og drengen er jo stjernen på fodboldholdet..... Skriver om det, når jeg lige er faldet lidt ned igen. Hold det gør en vred!

Nå, men ellers er ugen bare fløjet afsted, også derfor der har været stille her på bloggen. Nu er det jo så ferie lige om lidt og det glæder vi os til.

Go' torsdag fellow bloggers og andet godtfolk der er søde at læse med!

28. september 2016

Otto er et næsehorn

Mindstemanden har tegnet og malet billedet. Det var en del af lektien den første uge de læste Otto er et næstehorn. De fik et stykke karton så de ikke kunne ligge papiret oven på billedet i bogen, kun kigge efter. Jeg er da ret stolt af mindstemandens kreative evner.

Mindstemanden har lige læst sidste kapitel af Otto er et næsehorn. De har skulle læse et kapitel hverdag derhjemme og så har de snakket om kapitlet på klassen samt lavet nogle opgaver. Jeg har nydt genfortællingen af kapitlet hverdag, når han lige havde læst. Mindstemanden har også nydt historien og glæder sig nu til de skal se filmen. Han kunne bare ikke huske hvornår det lige var de skulle se den men jeg er sikker på, at jeg ser det på intra.
Jeg læste også Otto, da jeg var barn og elskede den så jeg er glad for den var en af de bøger, mindstemanden skulle læse.
Prinsessepigen læste også Otto er et næsehorn i 3 klasse og så filmen. Hun er derfor meget informerende og hjælpsom (det hjælpsomme kan muligvis diskuteres)

Hvad læser jeres børn hjemme og i skolen?? Prinsessepigens absolut favorit de alle læste i 4 klasse, var En som Hodder. De så også filmen og vi har også flere gange set den herhjemme. Den kan vi varmt anbefale.

24. september 2016

Flyvende bøger og weekend

Her er en af mine 'flyvende' bogreoler, kære frue. Jeg elsker dem og ønsker mig flere til min fødselsdag. Det har jeg fortalt manden!

YEAH!!! Det er weekend og i går fredag slappede vi bare af. Ingen legeaftaler, ingen aftaler overhovedet bare afslapning, da ungerne kom hjem fra skole. Prinssepigen lavede sin matematik aflevering til næste uge. Hun er så fornuftig med hendes lektier. Laver dem i go' tid. Det er ikke fra nogen af hendes forældre hun har det - ingen af os var sådan. Alt blev lavet aftenen før, der var til tider hysteriske tårer og råben! Men ikke prinsessepigen. Nej, hun tænker frem og er på forkant med det hele. Bortset fra sangmappen hver tirsdag når hun skal til sang og drama, den glemmer hun hvergang! Nå, men som hun sagde igår, så ville hun ikke sidde med det søndag og lørdag (i dag) for hun skal i Legoland med hendes klasse. En af drengene har inviteret hele klassen med, det er hans fødseldag. De mødes hos ham og kører så i samlet trop i Legoland. Hvordan ved jeg ikke men hold da op, prinssepigen glæder sig! Jeg tager hatten af for drengens forældre, der 'orker' sådan en tur med en flok 11-12 årige.

Mindstemanden skal også til fødseldag hos en kammerat i dag. De har lånt en gymnastiksal og de grønne områder ved siden af. Jeg tænker vi får en træt dreng hjem engang over middag. Manden kører 4 drenge derhen her i formiddag, så henter en af de andre drenges mødre når festen slutter. Vi forældre er gode til samkørsel i klassen. Måske fordi børnene bor ret spredt. Arrangere I samkørsel i klassen når der er fødseldage og sådan?

Jeg er lige gået igang med en ny bog black eyed susans. Den lover godt. Fik den anbefalet af en for noget tid siden. Jeg vil sætte mig med den når manden er kørt afsted med mindstemanden, og naboen (prinsessepigen og nabodrengen går i klasse sammen) har taget prinsessepigen med ud til klassekammeraten. Jeg har lovet at hente dem, når de er hjemme ved 19 tiden i aften.

I morgen skal vi igen lave så lidt som muligt. Manden har købt en  deep fryer så igår fik vi 'rigtige' pomfritter. Don't care, de smagte såååå godt! Manden har købt den, da han savner rigtige donuts. Nu vil han selv lave dem som de skal laves i olie, ikke som de der mini nogen han bager i donutmakeren. jeg vil gerne prøve at lave noget fried stuf with cheese.

Hov, det blev lidt langt. Så jeg vil smutte så jeg kan få de andre ud af huset, lavet en kop kafe mere og læse i min bog. Rigtig go' lørdag derude i blogland!



21. september 2016

Bogen uden ansigt


Bogen jeg valgte udelukkende fordi jeg kunne li' titlen og forsiden. 

Jeg er lige blevet færdig med den i dag og jeg blev ikke skuffet. Det er en go' bog. Letlæselig og historien fangede mig med et samme. Det er ikke en dyb bog eller med en stor åbenbaring til sidst eller noget. Bare en go' historie, sørgelig til tider men en god historie. Den får en til at tænke lidt over flere ting men er som sagt ikke dyb. Så nok mere bare, at den berør et emne mange af os, ikke tænker så meget over i dagligdagen. Eller jeg gør ikke. Jeg kan varmt anbefale bogen. Jeg vil kalde det en kærlighedshistorie men også en når-livet-ændre-sig-drastisk-historie. Nogen vil måske kalde det en ungdomsbog. Jeg vil ikke men jeg læser jo også alt uden egentlig, at hænge mig i hvem bogen er ment for. Jeg kan på en måde godt identificere mig lidt med hovedpersonen og det der med, at blive kaldt heldig!

10. september 2016

Læren

Bog nr. 13 er læst og lagt på bogreolen.

Det er en krimi eller en thriller. Eller er det, det samme? I hvert fald er der mord, klamme ulækre mord. Der skiftes hele tiden mellem de forskellige personer fra kapitel til kapitel. Det er nemt nok, at følge med og det gør bogen endnu mere spændende. Der en kærlighedshistorie i historien også men det er ikke den, der er vigtigst. Jeg synes det er en god og spændende bog. Den er nem, at følge med i og letlæselig. Det er ikke den bedste krimi/thriller jeg har læst men den bedre end andre jeg har læst.
Nu er jeg gået igang med en bog jeg udelukkende købt fordi jeg kunne li' titlen. Jeg aner ikke hvad den handler om. Eller jeg har en fornemmelse, da jeg har læst de første 3 kapitler i dag. Den lover godt indtil nu. Køber du også bøger uden at vide noget om dem? Fordi titlen lyder rigtig go'? Eller er det bare mig?

Nå, jeg vil videre. Har lovet ungerne popcorn til Voice Junior. Ha' en forsat dejlig weekend allesammen.

8. september 2016

Biblioteker er bare det bedste og ret så James Bond

Jo jo, du læste rigtig. Vores små lokale bibliotek er sådan lidt James Bond. Her i morges kl 08.03 åbnede døren af sig selv, da jeg havde bippet sygesikringskortet. Der var helt stille og kun mig derinde. Jeg skulle bare aflevere 3 bøger og låne 3 andre, der var bestilt og lå klar. Havde jeg ikke skulle til fys nu her om lidt, så var jeg blevet der lidt. Der var magisk og helt stille på biblioteket.

Vi plejer at køre derind efter skole ca hver 14 dag men vi er ikke inde i rytmen endnu. Bøgerne skulle afleveres i dag, de andre hentes i dag. Der er legeaftale efter skole og mindstemanden mente ikke, at ham og kammeraten havde tid til biblo efter skole lige i dag. Så jeg jeg sagde ok og klarede det efter de var afleveret i morges. Det er ikke sidste gang jeg gør det, bare mig helt alene på biblo.

Har I et James Bond bibliotek hvor I bor?? Også kaldet et selvbetjeningsbibliotek.

29. juli 2016

3 bøger - jeg er sååå meget bagud med dem, så her er alle tre

Det her er en krimi. Ja, det tror jeg godt jeg kan kalde den. Den er rigtig spændende og jeg gættede ikke rigtigt, hvem det var. Jeg kan varmt anbefale den, hvis du kan li' krimier eller hvilken genre den nu skal puttes i.
Denne her nød jeg rigtig meget. Det er en kærlighedshistorie men ikke af den traditionelle slags. Opdagede efter jeg havde læst den, at det vist er en bog til 'de unge' men som sagt opdagede jeg det først efter jeg havde læst den. Så enten er jeg bare åh så ungdomlig eller er den også velegnet til voksne. Jeg stornød den og synes historien er yderst relevant. Igen kan jeg varmt anbefale den.
Denne her blev jeg færdig med i dag. Den er ikke lang og bogstaverne er store, så den tog ikke lang tid at læse. 4 dage tog det mig og det er kort tid for mig. Det er en barsk historie, rigtig barsk men så meget værd at læse. Det er en historie om, uskyldighed i en verden af uvidenhed! 
Der er en film som manden og jeg skal se. Jeg er bagud med både bog og film, tror jeg. Fik bogen anbefalet for ikke lang tid siden, og nu kan jeg kun varmt anbefale den videre til jer.

Ellers ikke så meget nyt herfra. Ungerne er travle næste uge. Vi skal også til England til bryllup og så er sommerferien jo næsten slut.

14. juni 2016

Det er ikke til at tro det

Bog nr. 9 er læst.

Jeg blev færdig med den, den anden aften. Ja, jeg har lige skrevet om bog nr. 8 den anden dag, og det er ikke fordi jeg er totalt speed reader men jeg var ret sent ud med anmeldelsen af bog nr. 8. Godt nok tog det ikke lang tid at læse Let it Snow men et par uger har jeg da været om det.
Det er en sød eller det er 3 søde historier. De er kædet sammen men alligevel 3 forskellige historier. Da det er 3 forskellige forfattere der har skrevet, bliver historierne jo naturligt forskellige også selvom der er en sammenhæng. Det er en dejlig nem bog at læse og tænker den ville være perfekt som ferielæsning. Der er ikke dybde eller et twist som sådan men bare nogle søde historier. Bare god afslapningslæsning ved poolen, hvis du er på ferie ved en pool.

10. juni 2016

Enhver forældres mareridt

Jeg er færdig med bog nr. 8. Spændende en af slagsen.

Det er en uges tid siden jeg blev færdig med bogen. Måske egentlig to uger mere nøjagtigt. Beskrivelsen på forsiden af bogen lyver ikke - det er en meget spændende og fængende bog. Tanken om en af mine børn forsvandt, er en tanke jeg slet ikke kan tænke. Og det er det bogen handler om samtidig med den også handler om hukommelsestab. To ting der er så skræmmende når de går hånd i hånd. Så kan du lide at læse en spændende bog, er det her en bog for dig. Den er også nem at læse og svær at ligge fra sig.

Nu vil jeg få vasket tøj - prinsessepigen var meget beskidt efter to dage i Giveskud Løvepark. Hun var også meget træt.... Hun er dog vasket og udsovet så nu er det tøjets tur til vask. Jeg skal nok skrive senere i dag eller i morgen eller måske først søndag om den der overnatning med nogle ulve.

Go' fredag og go' weekend.


3. maj 2016

Alle kender en.....

Jeg er blevet færdig med denne her bog i weekenden. Det er en historie om en pige der lærer at leve, af en dreng der gerne vil dø! Det er en historie om skyldfølelse over, at være den der overlevede. Det er historie der handler om emner, der burde være naturlige og okay at snakke om. Meget mere er der nok ikke at sige, tror jeg. Historien er sørgelig måske fordi den ikke ligge langt fra virkeligheden. Vi kender nok alle en! Eller kender en som kender en.
Jeg ved ikke om jeg kan sige jeg nød at læse bogen, tror ikke nød er det rigtige ord at bruge nemlig. Jeg synes egentlig heller ikke jeg kan sige jeg var underholdt, for ordet passer ikke på det. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal kalde det historien gjorde. Det var bare en rigtig god bog, interessant, sørgelig, ærlig uden berøringsangst for emner vi ikke altid snakker om.
Det er ikke sikkert den er noget for alle - Nogen ville finde den udfordrende - Nogen ville føle den rammer plet. Jeg læste den og fik noget med fra den. For jeg er sikker på vi alle kender en.

5. april 2016

Kunsten at være normal.....

Hvad er normal egentlig? Er det det du er født som? Eller kan du være født forkert? Bogen her er fantastisk og jeg kunne ikke holde op med at læse, da jeg først var startet. Jeg kunne heller ikke holde op med at græde mens jeg læste den. Den er sørgelig og meget rørende. Den gjorde mig også vred ind imellem men mest var det en rørende fortælling.
Vi følger to teenagere, to drenge. Mere vil jeg egentlig ikke sige for jeg havde ingen ide om, hvad bogen handlede om da jeg startede med at læse den. Eller da jeg bestilte den for den sags skyld. Jeg var bare draget af titlen The Art of Being Normal.
Kan kun varmt anbefale den, skulle du mangle en go' bog der er nem og hurtig at læse.

1. april 2016

Virkelig en rigtig god bog.

Jeg blev færdig med denne her bog i påskeferien. Jeg har efterladt den hos min svigermor for hun vil gerne læse den. Det må være mine store ord om den, der har gjort hun vil læse den er jeg sikker på.

Og jeg har kun godt, at sige om bogen. Jeg var fanget af dramaet, sandheden og kærligheden i historien. Den handler om det her ægtepar - hun er kok, han er musiker og de bor i London - som venter deres første barn. Barnet bliver født og er handikappet. Ikke dårlige ben eller blind men hjerneskadet så der ingen reaktion er eller nogensinde vil være. Det er her historien starter og fra de første sider, er bogen svær at ligge fra sig.

Måske historien betyder mere for mig, fordi jeg arbejdede med en lille pige i London der var hjerneskadet fra fødslen. Kate var 7 år da jeg startede hos hende og kunne intet selv. Moren forklarede, at Kate ikke viste hvem vi var, at hun ikke reagerede på noget. Hun kunne selv trække vejret men det var det eneste hun kunne. Jeg vil nu alligevel påstå jeg engang imellem fik øjenkontakt med hende.

Jeg kan kun varmt anbefale du læser bogen. Den er virkelig go', sørgelig, fustrerende, interessant og hjertevarm. Den er godt skrevet og nem at læse.

Måske jeg er så betaget af bogen, fordi jeg som sagt har arbejdet med Kate og over årene børn med forskellige handikaps.

12. marts 2016

Dengang alle kiggede op!

Jeg er lige blevet færdig med denne her bog. Jeg ved ikke hvilken genre den skal placeres i eller om det er en uhyggelig, sørgelig, fustrende eller positiv. Den er vel egentlig lidt af det hele. Den er i hvert fald yderst underholdende og tankevækkende, synes jeg. For hvad nu hvis!?! Hvad nu hvis vi pludselg var i den situation som bogen handler om?

Noget er på vej mod jorden - Der er 2 måneder inden det rammer - Hvis det gør - Hvad gør du?

Jeg læste den ret hurtigt for den var fængende og jeg måtte hele tiden vide, hvad der nu ville ske. Det er unge mennesker vi følger men for mig kunne det for så vidt være gamle, middelaldrende eller børn vi fulgte. For historien er den samme på en måde og det er det der gør den fantastisk, synes jeg.

For hvad ville DU gøre??

18. februar 2016

Sørgelig historie så godt det var en bog.

Min svigermor efterlod denne her bog for et stykke tid siden. Så da jeg løb tør for læsematriale, de bestilte bøger var ikke ankommet, gik jeg i gang med den. Jeg har læst den på lidt over en uge så den kan vist rolig kaldes en nem bog at læse. Den var god, sød og ret så sørgelig på flere forskellige måder. Det er vist en sådan bog du rigtig gerne tager med på ferie, for den er underholdende og nem at komme igennem. Kan varmt anbefales i hvert fald.

Så fik manden også et par fridage så i dag står den på skatepark, shopping for prinsessepigen og jeg og nok en gang Burger King at spise. Jo, det må man i hvert fald gerne når det er ferie!

Ha' en dejlig torsdag.

31. januar 2016

Hvad slags bog??

Årets anden bog blev jeg færdig med sidste søndag. Den var go' rigtig og hurtig læst. John Greens bøger er nemme at læse og historierne gode - eller det synes jeg jo så. De berør alvorlige emner men på en måde, der er til at læse og forstå uden det bliver sort og forfærdeligt. Det er altid unge mennesker ca. 17-20 årige historierne handler om men det har jeg egentlig aldrig skænket en tanke. Er de ungdomsbøger?? De synes jeg egentlig ikke, da emnerne er store men en spurgte mig: Er de ikke ungdomsbøger? men det synes jeg altså personligt ikke de er.

Har du læst nogle af John Greens bøger?? Er de ungdomsbøger?

Om de er eller ej, så kan jeg i hvert li' dem og vil da gerne anbefale dem og lige denne her, Looking for Alaska, er letlæslig og go' underholdning.

Nu er jeg gået i gang med at læse Lucy Atkins, The Other Child. Den er bare spændende fra første side. Tror ikke der går ret længe inden den er læst.

Hvad læser du for tiden?

12. januar 2016

Første bog i det nye år.

Jeg blev færdig med den i søndags. Jeg havde virkelig glædet mig til at læse den og den skuffede absolut ikke. Jeg var helt opslugt fra start og det var tæt på mand og børn måtte gå for lud og koldt vand (eller hvad man nu siger) for jeg havde svært ved, at ligge den fra mig.

Jeg vil ikke sige så meget om bogen andet end det der beskrives med, at køre forbi huse når man kører med tog og kigge ind i folks haver - gætte på hvem de er og hvad de laver, hedder og sådan - det kender jeg godt. Det første job jeg havde i London, skulle jeg med et tog to stop. Der var undergrunden jeg kunne tage men der var også the overland train og det passede bedre med mine arbejdstider. Eftersom vi kørte i London lå husenes haver helt ned til sporerne næsten så jeg kunne kigge ind i haver og huse ret nemt. Tit holdt vi stille i flere minutter når der var signalfejl  eller noget, og jeg kunne rigtig få kigget og digtet en lille historie om lige det hus der var lige der.

 Jeg vil så også sige, at bogen er helt igennem AMAZING så læs den hvis du altså ikke allerede har!

3. januar 2016

28 bøger blev det til i 2015.

Det blev denne her fantastiske bog der afsluttede 2015. Jeg blev færdig om formiddagen den 31. dec. så tættere på kommer jeg vel nærmeste ikke. Jeg lagde ud med #50booksin2015 på Instagram sammen med svigerinden. Opdagede dog hurtigt, at det da vist var lidt for optimistisk så det blev #25booksin2015 et lidt mere realistisk mål. Et mål jeg så faktisk nåede og med hele 28 bøger. Nu tænker du nok, at jeg da vist ikke har meget andet at give mig til end at læse....
Faktisk læser jeg mest om aftenen (når jeg går i seng og når jeg nu ikke sover så mange timer, bliver det hurtigt til nogle kapitler. Søvn er overvurderet, ik'!) Jeg får også slugt ret så mange sider hver 4 uge når jeg sidder fastlåst til et drop et par timer. I morgen sidder jeg der igen og så glæder jeg mig til at læse. Er lige startet på the Girl on The Train og er helt opslugt. Fik læst en hel del i morges, da ungerne ikke havde brug for mig før de blev sultne!

Nå, men tilbage til bogen And The Mountains Echoed. Den er lige så go' eller bedre end de andre. Jeg synes alle hans bøger er gode på hver deres måde. Jeg nød denne her, græd og havde ondt i hjertet. Ikke at jeg nyder, at tude og have ondt i hjertet men jeg nyder at læse en fantastisk bog. Så vil gerne varmt anbefale den, hvis du ikke allerede har læst den.

I morgen er det hverdag igen. Er du klar??
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...