27. februar 2017

Pandekager

I morgen er det Pancake Day så altså en hel dag man kan spise bare pandekager. Helt uden madpolitiet kommer efter en, for det er Pandekage Dag. Hvis ikke dagen findes i Danmark så er vi så heldige, at 3 ud af 4 her i familien er britiske, og i England er Pancake Day stort!
Så i morgen skal vi have:

- Pandekager til eftermiddagsmad (burde lave dem klar til morgenmad i morgen tidlig men det overskud har jeg ikke, og vores morgener skal bare klappe) er nu sikker på the tween og hendes veninde er ok med pandekager inden de skal til sang og drama i morgen eftermiddag.

- Pandekager med lækkert fyld af forskellig art til aftensmad.

- Pandekager pakket i madpakken til onsdag.

Jeg har hørt, at det her pandekage dag noget, er en gammel tradition af en art. For mig er det en 15 år gammel tradition, da jeg ikke kendte til den før jeg flyttede til London. Manden har forklaret for han er jo vokset op med Pancake Day. Det var hans anden mest ynglingsdag næst efter juledag. Jul nr. 1 - Pancake day nr.2 - Hans fødselsdag nr. 3
For mig er pandekage dagen en glad dag med pandekager uden spørgsmål og løftet pegefinger. Så kom I bare i gang - i morgen må vi alle spise pandekager lige så tosset vi vil.

24. februar 2017

I biografen igen, siger du!

Og ingen bif-tur uden popcorn. Selv på en torsdag....

I går var manden og jeg igen i biografen. The tween kommenterede det men synes nu det er lidt hyggeligt hendes forældre går i biffen. Eller hun synes det er hyggeligt, at mormor er her og hun må blive en ½ time længere oppe.
Hvad det end er så synes manden og jeg det er hyggeligt, at gå i biografen. Nu kan der normalt godt gå meeeeget lang tid i mellem vi er afsted, men lige i disse måneder har der bare været sååååå mange gode film.
La La Land så vi i går aftes og vi kan godt forstå den er nomineret til så mange Oscars. Vi elskede den og musikken var fantastisk. Ryan Gosling var fantastisk! Jeg er sikker på filmen ikke er for alle men vi elskede den. Det er en musical, den er sjov, sød, romantisk og bare fantastisk. Vi gik derfra med et kæmpe smil på læben. Vi nød samtidig vores 'date' manden og jeg. Næste weekend skal vi til Kobberbryllup hos nogle gode venner. Tænk vi kender nogen der har Kobberbryllup - eller vi har jo selv været sammen i snart 15 år så det er vel meget naturligt. Virker bare så voksent.

Ha' en dejlig fredag derude.

21. februar 2017

Når alt går ned.....

TV signal - Internet ja,  så er det godt.....

- der kan der lyttes til Radio,  lige nu 'gammelt' musik den næste time
- der findes mobilt internet på min telefon
- at der findes mobilt internet på the  tween's telefon
- at det der telefon internet kunne afværge en større nedbrud af menneskelig art....
- at elkedelen stadig virker så her ikke også er kaffe panik
- at jeg kan bruge telefonen til det jeg skal nå i dag
- signalet er meldt tilbage igen kl ca 13

Og så ville jeg ønske jeg havde taget et billede af ungernes fuldstændig forvirrede ansigter i går under aftensmaden.
Jeg fortalte om den discman jeg havde engang og lyttede til musik på....

18. februar 2017

Her er stille og mere plads - og så alligevel ikke

Store er de blevet og elektronik er sagen. 11½ - 9½ og lige om lidt 8 år er de. De har haft nogle skønne dage sammen. På billedet er der ca 2 timer til farmor og  kusinen skulle afsted til lufthavnen. 

Vi har haft en dejlig dejlig vinterferie og vi har rigtig nydt farmor, farfar og kusinen var her. Altså farfar fløj hjem torsdag morgen. Han skulle hjemtil en begravelse. Farmor og kusinen fik 12 timer ekstra med os, da der var gået koks i flybilleterne. Lang historie!!

De ankom tirsdag aften. Onsdag og torsdag blev bare brugt på hygge (farmor strikkede og syede som en gal) turer på legepladsen og lidt god mad, chokolade og andet lækkert. Fredag var bonus dag så vi smuttede ned i byen. Farmor ville gerne forkæle ungerne, og mig, med lidt cafehygge så vi tog på cafe og på biblioteket.

Vel hjemme igen fredag eftermiddag, fik farmor the tween's bolero (tror jeg det hedder) færdig og så fin den blev. The tween was happy!
Den er flot ik'?? The tween vil gerne tilføje her, at hun normalt ikke ville have en t-shirt som denne under men hendes mor tvang hende til at tage boleroen på så der kunne tages billede.....

Nu de alle er taget hjem er her stille og meget plads igen. I et hus som vores på under 100 kvadrat meter, kan der godt blive trangt. Men vi nyder det jo og sofaen er udmærket at sove på. Sov nu rigtig dejligt i min egen seng i nat! Og helt stille er her ikke for begge unger har venner på besøg, men det er nu så hyggeligt.


14. februar 2017

Åhhhh, så kære de var der i påsken 2012. 6 år, 4 år og kusinen var lige blevet 3 år. Nu er de 11, 9 og kusinen bliver 8 år om et par uger.

I aften kommer kusinen sammen med farmor og farfar. Huset er gjort klar. Der er redt ekstra senge, lagt håndklæder frem. Manden og jeg sover i stuen på vores fantastiske sofa, der vupti kan blive en seng. Der er handlet ind til lækker mad de næste dage og bøfferne er stegt til byg-selv-burgerne vi skal ha' den ene dag.

I går var ungerne med mormor i biffen. Hun vil så gerne forkæle dem i ferien også. Det er selvfølgelig dejligt men når der kommer besøg fra England, løber vi næsten tør for dage. Heldigvis var der lige tid til en hyggetur i bio i går.

Solen skinner her og skulle gøre det samme i morgen, Det håber jeg er rigtigt for svigermor mener det altid regner når hun er her..... Ja og det kommer fra en brite!

Nå, men over and out herfra. God ferie til jer der har nu og god ferie til jer der snart har. Og bare god dag til jer der ingen ferie har lige nu.

12. februar 2017

En film anbefaling fra hjertet

Han blev væk....

Fredag aften var manden og jeg i biffen og se Lion. Vi snakker stadig om filmen. Det er en fantastisk film og det er en rigtig god ide med nogle servietter i tasken, når du ser den. Og det håber jeg du gør for hold da op det er en utrolig film. Jeg vil ikke rigtig sige noget om handlingen af skræk for at ødelægge filmen for dig. Men jeg vil sige at den lille dreng der spiller hovedrollen er fantastisk. En kæmpe kæmpe anbefaling herfra. Håber du får en mulighed for at se den, for det er en oplevelse.

God søndag aften herfra.

- Min mands yngre søstre er adopteret fra Rusland. Altså mine svigerinder. De taler ikke om deres tid i Rusland. De var 4 og 6 år da de kom til England. Måske de ikke kan huske så meget, måske de ikke vil huske så meget. Der er mange adopterede børn i verden. Jeg gik i skole med en pige fra Korea. 

10. februar 2017

Fastelavn og vinterferie

Rubik cube in the making.
Færdig!

Mindstemanden skal være en Rubik cube i dag. Der er nemlig Fastelavnsfest på skolen inden de har tidlig fri og VINTERFERIE!!!!! Vi er ikke sikre på, hvem der fandt på den fantastiske ide, at mindstemanden skulle være Rubik cube. Manden mener det er ham, jeg mener det er mig og the tween mener det er hende. Mindstemanden er ligeglad. Jeg har malet den. The tween skal være en Justin Bieber fan - et skilt, et par JB-er på kinderne og almindeligt tøj så er den i vinkel. Og her de så, de smukke unge mennesker.
1 stk. JB fan og 1 stk. Rubik cube.

Vinterferien starter i dag. The tween med overnatning hos en veninde. Mormor kommer og er hos mindstemanden mens manden og jeg tager på date. Spiser lidt usund mad og så i biffen for at se Lion.  Med popcorn og cola!! Vi glæder os såååå meget til både film og popcorn. Go' fredag guys!

8. februar 2017

Nigella Lawson, sne og noget om frækhed

En tavle blev en af tingene der blev indkøbt i Ikea i søndags. Vi købte mere end det. Et tæppe, en måtte til badeværelset og så småtingene, man altid kommer hjem med fra Ikea.

Tænkt sig det allerede er blevet onsdag. Synes ugen er gået hurtigt indtil nu. Lidt hvidt udenfor har vi fået her men kun et drys. Passer mig fint. Hyggeligt nok med snefnug i luften bare det ikke ligger sig - lige nu i hvert fald! Nu er det så vinterferie fra på fredag og så må det gerne sne for så skal jeg ikke ud. Det kunne være lidt hyggeligt hvis her er hvidt og smukt når farfar, farmor og kusinen ankommer tirsdag. Bare det ikke gør fly og tog forsinkede.
Det er første gang det passer med kusines skole half-term falder sammen med ungernes vinterferie. Så farmor var lige hurtig med at arrangere billetter til dem alle, og da aunty V ikke har ferie, var det perfekt farmor og farfar kunne tage kusine J med til danmark nogle dage.

# Vi ser Australian Masterchef  herhjemme allesammen. Nigella Lawson er der i denne her uge som gæste-dommer. Mindstemanden siger så igår: 'jeg tror hende der Nigella godt kan være lidt fræk' mig: 'hvorfor' mindstemanden tænker lidt: 'hun ser bare ud som om hun kunne finde på at gøre noget man ikke må' 
Hvis ikke du kender Nigella Lawson, så er hun en bristisk home-cook, meget kendt - mange kogebøger. Pæn dame. Ikke sikker på hvad mindstemanden mener.

5. februar 2017

Der blev danset og sunget og kødboller går man aldrig fejl af

Prinsessepigen eller the tween må jeg hellere huske at kalde hende. For prinsesser er så meget last year!!! Eller flere år siden!

Vi startede jo weekenden på skolen til skolefest. Ungerne så vi ikke meget til men vi fik da sludret med nogle af de andre forældre. Og som skøreliv skrev lidt om den anden dag, fik vi også undgået denne ene forældre du bare ikke vil have suger sig fast på dig hele aftenen. Det fik vi gjort sådan ret James Bond - agtigt og vi high-fivede da også lige hinanden, da missionen var lykkes. Nå, men begge unger havde haft en fest, sådan helt bogstaveligt, og det er jo det vigtigste. Der blev både danset igennem og mindstemanden sang et par sange i mikrofonen.

Lørdag havde jeg lovet the tween en tur i H&M. Nu blev det med en af hendes veninder også for de ville i biografen - uden en voksen - så jeg kørte dem derhen efter vi havde shoppet lidt. De var nu ikke større end jeg skulle gå med ind. Så jeg var lige med mens de selv købte deres billetter, popcorn og cola, du ved bare lige sådan i bagrunden. Da de havde klaret alt og bare skulle vente på dørene åbnede, var jeg ikke længere ønsket så jeg kørte hjem. Venindens mor hentede dem da filmen sluttede. Altså så store de alligevel bliver lige pludselig....

I dag har været Ikea-dag. Vi elsker Ikea! Vi fik shoppet og spist kødboller - ungerne valgte godt nok burgere - men is fik vi alle og manden og jeg fik brugt vores gavekort vi fik til jul. Det må I se hvad er en anden gang. Fortsat go' søndag.

2. februar 2017

Velkommen februar og noget om gamle billeder

Billedet er fra år 2008 - måneden er marts - stedet er Hitchen i England. Mindstemanden er 7 måneder gammel. Prinsessepigen er 2½ år gammel. Det var vores første tur tilbage til England efter vi var flyttet til Danmark i november 2007.

Engang imellem dukker der gamle billeder op i ens facebook feed eller Google gør mig opmærksom på noget. Det er så hyggeligt synes jeg for de fleste af vores billeder ligger online, godt gemt. Så jeg kigger dem ikke så ofte eller ikke ofte nok. Ungerne bruger sommetider timer på at kigge billeder og videoer på computeren, af dem selv. De elsker det.

Nå, men egentlig var det her ment som et indlæg om februar og de mange ting vi skal. Eller så mange er det faktisk ikke. Fordi jeg nyder at læse I andres indlæg om jeres februar. Jeg ville derfor hoppe med på vognen.
Vi starter med første arrangement i morgen aften. Fra kl. 17 til 21 på ungernes skole. Der er skolefest og begge unger glæder sig. The tween planlægger tøj der kan danses disco i og mindstemanden skal IKKE danse eller i hvert fald ikke med pigerne.... Lad os nu se!
Lørdag er slappe af dag og søndag er IKEA dag. Se det er noget vi alle 4 glæder os til. I know, not normal men vi elsker IKEA og deres mad! Og ting....

Næste fredag er der fastealavnsfest på skolen og så starter vinterferien jo. WOOP WOOP!
Fredag i næste uge er også der manden og jeg lige har en bio-date igen. Vi skal se Lion.
Tirsdag til fredag i vinterferien kommer farmor, farfar og lille kusinen og er hos os. Yeah!!!
Så tror jeg faktisk det er det for nu.

Ikke for meget - ikke for lidt - lige tilpas og plads til noget der måske lige pludselig dukker op.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...