28. august 2012

Lego og fodbold! Far og søn!

Mindstemanden fik rigtig meget Lego til sin fødselsdag. Ikke duplo men det 'rigtige' Lego! Jeg har kun med nød og næppe plus en del overtalelse fået lov til at kigge med når der er blevet bygget. Han har nu heller ikke brug for hjælp, han kan sagtens selv forstå vejledningen så faren sidder egentlig bare ved siden af. Stoltheden lyser ud af mindstemanden når han har lavet en bil, en helikopter eller et dyr færdigt.


Nu er fodboldsæsonen (den engelske liga) endelig startet så mindstemanden holder indimellem pause i Legobyggeriet for at se fodbold med far.
Lego og fodbold går aldrig af mode... I hvert fald ikke her i huset!!

25. august 2012

7år, 5år, to fester!

7 piger, en lillebror, hans bedste ven, kage, saftevand, pølsehorn, pizzasnegle og Dinoland. Sådan så fredagen ud fra skolen sluttede kl 12. Endelig kunne vi holde prinsessepigens fødselsdag for pigerne i klassen. Mormor, faren og jeg fyldte bilerne med børn og kørte til en skøn indendørs legeplads, Dinoland. Der var skilt og flag ved bordet så mens børnene og faren alle straks gik i gang med at lege, dækkede jeg bord.
3½ time senere kunne der afhentes nogle rødkindede, med sved på panden og meget trætte børn i Dinoland. Udstyrret med en med en slikpose i hånden vinkede de farvel en efter en. Mindstemanden og prinsessepigen var trætte, det var kun lige med nød og næppe de fik set disneysjov fredagaften.

Klokken 10 her til formiddag var der gang i den igen. Denne gang var det mindstemandens tur til at holde fødselsdag for drengene i hans gruppe i børnehaven. De er kun fire drenge i alt men mindstemanden og hans tre venner hyggede sig rigtigt.  Den sejeste togbane blev bygget, der blev kørt med biler og skattejagten ledte dem på sporet af slikposer....

Kl 13.15 var alle tre drenge hentet igen, mindstemanden fordybet i hans gaver og moren pænt træt! Men prinsessepigen var lykkelig for sin fødselsdag i går, mindstemanden glad for sin fest i dag så det er vist okay jeg nu er træt!
Var da egentlig også på vej i seng tidligere men skulle lige se slutningen på en film. Sørme om ikke Grease så lige var på en af de andre kanaler..... Den kan man ikke bare zappe forbi!  Så ja, det er med et halvt øje på tv-et dette bliver skrevet.

21. august 2012

5år.... 5år, er det ikke vildt!!?!

Sidder her og kigger billederne igennem fra mindstemandens fødselsdag i dag. Han sover som en sten, udkørt efter en laaang dag med maaaaaange gaver, kage, gæster og Mac Donalds Happy Meal til aftensmad for her bestemmer fødselsdagsbarnet menuen!

Shhh... Vi gør gaver klar inden mindstemanden vågner! 
Så er fødselsdagsbordet næsten klar til gæsterne kommer.....
"Yeah, jeg fik pustet alle lysene ud....."
Han havde selv valgt sit tøj i dag! I morgen skal han have farens hjemmelavede donuts og flødeboller, nej, de er ikke hjemmelavede men købt, med i børnehaven. Så bliver han fejret igen.

Vi har siden i lørdags haft besøg af faster V og vores lille kusine, de bliver til på torsdag. Når man er 3½ år gammel er en fødselsdag på dansk lidt overvælende, især når man ikke forstår et ord af hvad der bliver sagt eller sunget!
Så er det dejligt med sin store kusine ved sin side og prinsessepigen nød at være den store. Nej, hun er ikke beskidt eller har slået sig... Hun er såmænd bare i ført et af sine utallige klistermærker på kinden, en tendens hun har for tiden!

Håber du har haft en dejlig tirsdag! Det har vi ....

19. august 2012

Du har vundet min Give Away.

Frk. Hansen det er dig der blev vinderen. Woo hoo, trommehvirl, klapsalver, yeah.... Her er hvordan det blev gjort.



Stort tillykke! Send mig en mail med din adresse og pakken vil blive sendt af sted. Tak til jer alle der deltog.

Ha' en dejlig søndag.

18. august 2012

Skolen starter og varmen vender tilbage...

Er det ikke sådan det er hvert år? Hvor vi bor, har det været en dejlig uge med skønt vejr (på nær torsdag) til at starte i første klasse. Prinsessepigen startede i første klasse i onsdag og meget stolt med rank ryg, gik hun op af den røde løber. De nybagte 2 klasser stod på række med flag langs den røde løber og flagede på livet løs. Solen skinnede og vi forældre kneb en tåre, jeg gjorde i hvert fald... Prinsessepigen så pludselig så stor ud, det var ikke tasken der kom med hende i år, den passede perfekt! Jeg synes også hun ser så stor ud lige pludselig, som om hun helt bogstavligt er vokset med opgaven! Efter et par timer med lidt info, kaffe til os forældre og udlevering af bøger til børnene, gik turen indtil byen efter bogbind. Så bøgerne er smukt bundet ind med nok klistermærker på til hele året....
Allerede torsdag aften var der forældremøde i klassen. Prinsesspigen er vores første skolebarn og da hun startede førskole og senere 0 klasse, var det roligt med ikke for meget info. En blid indskoling som var rar for børn og ikke mindst forældrene. I torsdags fik vi mange mange informationer og en masse lærere at forholde os til. Sådan er det og sådan skal det være  men jeg var helt ør i hovedet også lidt bange for at glemme nogle af de mange informationer. Prinsessepigen til gengæld, er helt klar og okay med alle de nye ting til tak for den blide indskoling tror jeg. Hun glæder sig rigtig meget til de nye fag hun nu skal have: Engelsk, Billedekunst, Natur og Teknik. Dansk, Matematik, Swømning og Idræt kender hun fra sidste år. Hun glæder sig specielt til at skulle have engelsk, som hun taler flydende men nu også skal lære at læse og skrive.

Havde dine børn en go' første skoledag?

Glem ikke min Give Away. Vinderen trækkes i morgen kl 12!

Ha' en dejlig lørdag.



13. august 2012

"Se mor, jeg har tegnet en kænguru..."

"Og det er maven hvor babyerne er..." Midstemanden kaldte begejstret på mig i går eftermiddags. Jeg kiggede virkelig godt efter men kunne altså ikke se kænguruen. Så jeg svarede: "Hvor er den flot, lille skat" men jeg kan altså ikke få øje på kænguruen. Jeg har det ligesom Rachel i Friends, hvor hun ikke kan se sin baby på scanningsbilledet. Hvad jeg kan se, er en flot tegning lavet af mindstemanden som ligner.... Hmmm ikke helt sikker på det men en mand måske? En pølseformet mand med meget tynde arme, fem fingre, mave med små pølserbabyer i, en navle, to ben, mund og øjne?? Mindstemanden holdt nu fast i, at han havde tegnet en kænguru så en kænguru er det. Jeg kan bare ikke se det... Er jeg en dårlig mor? Skal jeg ha' briller? Kan I se kænguruen?


Faren siger, at han da sagtens kan se det er en kænguru og har absolut ingen forståelse for jeg ikke kan se den!

12. august 2012

Som lovet kommer her en lille Give Away.

Og lille er den her første gang jeg laver en men håber da I stadig vil være med. Reglerne er simple....

Bliv fast læser og 2 lodder er dine, skriver du også en kommentar får du 2 lodder mere, hvis du så også ligger et link til Give Away på din blog, du må rigtig gerne bruge billedet herunder, får du yderlige 2 lodder. Vil du med...?
Husk at skrive, hvor mange lodder du deltager med og din blog eller e-mail. Jamen, så venter jeg spændt på I alle falder over hinanden i køen for at deltage.

Held og lykke allesammen....


11. august 2012

Og vinderen er.....

MIG!!!! Yeah.... jeg elsker at vinde ting og det her er bare nogle rigtig lækre ting. Prinsessepigen og jeg har puttet lidt tapet på væggene i hendes dukkehus. To af hendes dukker har fået nyt tøj! Der var flere lækre ting i kassen, armbånd, glansbilleder, knapper, garn, bitte små klemmer... Altsammen vundet her på denne skønne blog Erna-Marie.

Nu har jeg været heldig nogle gange, at vinde Give-Away's så mon ikke det var på tide jeg selv laver en...???  Jo, det tror jeg nok lige, så sådan bliver det! Jeg vender tilbage med yderlige oplysninger. Ih... jeg er helt spændt!

10. august 2012

Allersidste feriedag....

... er i dag. I morgen er der kun en 'almindelig' weekend tilbage så starter hverdagen for alvor op igen. Kan dog lige nå en sidste ferie-hygge fredag. Kl 15 kommer en af prinsessens veninder fra klassen, hun skal sove her! Der bliver spurgt ca hver 10 minut, hvornår hun kommer.... Værelset er gjort klar med det legetøj der skal leges med , alt sammen sat frem og klar!
Der kommer lidt ekstra i slikskålen i aften, for når ens 7årige datter aflevere sådan et brev her til sin mor , må moren jo leve op til titlen.... (vadn er børnestavning for verden)
Det er da ikke til at stå for, er det....??? Nu er det officielt, at jeg har titlen!! Faren var da rørt på mine vejene meeeen ikke helt ok med andenpladsen, der ikke er gjort noget ud af. Han fik ingen brev....
Til gengæld har han ungerne på sin side, når det kommer til tossede ideer og skøre ansigter!
Hvad skal du lave i weekenden??

8. august 2012

Ordløs Onsdag billede hop!

Det er direkte oversat.... Wordless Wednesday photo hop er en/et (aner altså ikke lige, hvad lyder mest rigtigt) Blog Hop jeg næsten altid deltager i på min anden blog! Nu er jeg ikke teknisk nok til at lave en/et (stadig i tvivl) blog hop så jeg hopper bare selv!! Så her er mit Ordløse Onsdags billede....

7. august 2012

Sidste uge af deres ferie....

Hold da op det er gået stærkt men sådan er det jo når man har det sjovt! I dag tog vi mormor med i biografen og så Madagascar 3. Faktisk har vi ikke set de første to film men det havde absolut ingen betydning. Filmen var super go' og sjov. Især mindstemanden grinede..... Nu må vi heller få set de andre to!
Prinsessepigen mente et pyntet pandebånd og hendes Rapunzel fletning var på sin plads når man nu skulle en tur i biografen..... Mindstemanden bad om at få pandebånd på ligesom Troy har i en af High School Musical filmene (spørg mig ikke hvilken), han elsker de tre film! Jamen fint med mig så afsted det gik i bio....
Hjemme igen fik mindstemanden lov at kigge med mens prinsessepigen spillede på sin ds. Han er rar at have tæt på når der er en bane hun ikke selv kan gøre færdig i Super Mario. Så får lillebror lov og han har helt styr på det, nu bliver han jo også 5 år lige om lidt.
Og så skal jeg da lige huske at nævne, at jeg var den heldige vinder af erna-marie's give away. Woop woop....

Forøvrigt er der andre der er med på Dallas bølgen?? Så første afsnit her kl 20 I'm hooked..... Jeg er klar igen kl 20 i morgen, hvis du er i tvivl kan jeg da lige nævne at Jesse Metcalfe er med!

4. august 2012

Tam tam, bum bum eller hvad det nu siger.....

Faren har endelig fået sit elektroniske trommesæt. Hans store trommesæt måtte blive i England da vi flyttede til Danmark. Vi har ikke plads til det alligevel, hvor vi bor så det har egentlig aldrig været på tale, at det skulle med herover.
Mindstemanden og prinsessepigen var meget interesseret, faren glæder sig også rigtig meget til at lære dem at spille. De fik begge lov at prøve med det samme efter det var samlet og sat op. Jeg er bare glad for der kan bruges hovedtelefoner! Ganske sikker på naboerne også er glade for det!!



Faktisk fangede prinsessepigen hurtigt rytmen eller hvad det er der fanges... Så Lars Ulrich watch out, hvis Metallica pludselig vil ha' en ny trommeslager!!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...