Viser opslag med etiketten Kammerater. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kammerater. Vis alle opslag

4. september 2016

Den skulle jo indvies

Lidt af gårsdagens høst. Pigernes altså. Jeg købte ikke rigtig noget men drak kaffe og læste i min bog.

For flere uger siden havde jeg lovet prinsessepigen og hendes veninde en tur i Kolding Storcenter. I går havde længe været aftalen og med en ny bil, var det jo heller ikke umuligt eller noget. Plus en lille tur på både motorvej, landevej og by, var da perfekt til at indvie vores nye bil sådan officielt.
Så afsted det gik i går formiddags. Alle mobiler opladet så der kunne skabes kontakt mellem pigerne og mig løbende. Jeg fandt et sted at sidde og afsted de gik. Efter noget tid kom de og læssede poser af hos mig. Sultene var de også blevet så en sandwich og cola var nødvendigt.
Som venner vi dele...

Med fornyet energi smuttede pigerne igen og jeg synes jeg fortjente en cafe latte. Havde også min bog med som jeg rigtig gerne ville læse færdig. Den har ikke helt været så go' men ikke dårlig nok til, at jeg ikke ville læse den færdig. Så da pigerne smuttede ud og shoppe igen fandt jeg en sofa, en cafe latte og satte mig til rette.
Jeg blev ikke færdig med bogen inden pigerne kom igen. Bonus info. Har læst den færdig i dag.

Nu havde de to tøser fået nok og ville gerne hjem. Næsten 4 timers shopping havde alligevel været nok. Det var to ret stille piger på vej hjem i bilen.
Hjemme igen genfandt de nu alt energi og vi fik alle set deres indkøb samt hørt alle info om de indkøbte ting.
I dag regner det. Veninden er taget hjem igen og prinsessepigen har prøvet alt hendes nye tøj endnu engang.

25. august 2016

Det er varmt så varmt men på søndag bliver det regnvejr

Det er såååå varmt i de her dage. Dejligt jo jo, med sommer og det hele men det er nu godt nok varmt. I morgen skulle også blive varmt. Lørdag vist også men så sagde vejrmanden lige, at på søndag regner det. Øh, det har vi ikke bestilt. Vi skal holde prinsessepigens fødselsdagsfest for hendes klasse på søndag. I den nærliggende naturpark. Udendørs!
Ungerne er som nok ligeglade og skal nok få en fest. Jeg er ikke helt ligeglad. Så kryds lige alt du har for, at regnvejret ankommer til fyn efter kl 13.30, okay! Hvis vi er nok der gør det så virker det, jeg ved det.

12. juni 2016

Ulve og ikke meget søvn.

Underlaget, trøjen og tasken klar. Soveposen var  lånt så prinsessepigen kunne sove nogenlunde lunt.

Onsdag morgen kørte vi i konvoj 24 spændte børn til Giveskud. Her skulle de sove med ulvene, noget de havde glædet sig til siden 1 klasse. For klassen var nemlig så heldige, at forældrerådet på forældremødet i 1 klasse foreslog denne her tur. Deres klasselærer var helt med på den så de sidste 3 år er der blevet indbetalt til overnatning med ulvene i Giveskud Løvepark. Da det jo ikke var noget som sådan skolerelateret var det vigtigt, at nok forældre kunne holde fri og deltage. Heldigvis var det ikke et problem og onsdag fik vi dem kørt afsted. Jeg havde 4 meget spændte unger med i bilen derop. Torsdag kom de hjem, trætte, beskidte og med en masse at fortælle. De havde ikke sovet ret meget men de havde hygget og oplevet så meget spændende. De havde hørt ulvene hyle om natten, de havde set løverne spise en giraf, de havde set en død hest og de havde leget på de fantastiske legepladser i parken. Deres klasselærer kom derop til dem lidt af tiden. Forældrene der havde været med og sovet der kunne fortælle, at alle unger havde været søde og haft nogle fantastiske dage. Jeg er så taknemlig for, at der var forældre der ville gi' ungerne muligheden. For lige på det her område kan jeg ikke hjælpe. Det er jeg for handikappet til. Jo, jeg kunne lege chauffør og hjælpe på den måde men ikke lige med overnatningen der. Det var som sagt heldigvis andre der kunne så hele 4 nord kunne få en fantastisk overnatning.
Det kan helt sikkert anbefales men jeg er blevet fortalt, at der skal bookes laaaang tid i forvejen.
4 spændte børn klar til at blive kørt ind i parken - med kort så de kunne finde rundt.

16. februar 2016

Who let the sun out.......

Åh, så skønt med sol....
Ungerne hoppede på cyklerne, jeg tog scooteren og stokken. Vi drønede alle på legepladsen ikke ret langt fra. hvor mormor bor.
Det er da bare så lækket vejr i dag. Sol fra en skyfri himmel og ingen vind så selvom der ikke står mange grader på termometret, er det ikke så koldt.

Der er faktisk ret mange legepladser tæt på, hvor vi bor. Denne her er en af ungernes ynglings. Sjovt nok også den med mindste ting men et par gynger og en masse sand er der. Det er så åbentbart nok til de er underholdt mens jeg sidder og nyder solen. Jeg frøs ikke engang!

Efter endt leg skulle moren lige på toilettet. Godt mormor bor lige rundt om hjørnet fra legepladsen. Hun havde også både juice og vingummi win win.
Nu er vi hjemme igen og der hygges med frokost og tv. Om lidt er faren hjemme og vi skal ingenting eller jo, jeg skal læse min bog og så skal jeg lige ha' pakket den pakke ud med bøger postdamen lige har afleveret.
Jeg elsker ferie....

P.S. Mindstemanden blev hentet kl 22 i går aftes for han savnede hans mor. kammeratens mor sagde, at det nok var fordi hendes søn snorkede. Sødt af hende men tror nu bare mindstemanden ikke var klar. Vi prøver igen en anden gang og en dag kan han. Indtil videre må kammeraterne sove her og det vil de heldigvis gerne. Prinsessepigen har lært at sove ude, så er da sikker på mindstemanden også når dertil en dag!

15. februar 2016

Det der med overnatning.

Smukke meget lange næsten sorte øjenvipper har mindstemanden. Bløde mørkebrune øjne har han også. Der er vel ikke noget at sige til, at moren engang imellem ofte lader ham slippe afsted med mere end godt er.
Prinsessepigen tog faktisk det her billede af hendes lillebror i går og jeg elsker det. Hun er trods sine kun 10 år en ret så go' fotograf (ret meget bedre en sin mor) og hun tager mange billeder.

Egentlig ikke det indlægget skulle handle om men, om mindstemanden og hans pylrede mor. For jeg er altså lidt pylret og han er jo den mindste og han skal da passes mere på, ik'?
Og nej, jeg er helt med på jeg ikke gør ham nogen tjenester men jeg kan ikke lade være....
Jeg har lige sat ham af hos en kammeraterne. Han skal sove der og jeg håber ikke, at han bliver ked af det når han skal sove. Altså han har sovet ude før. Første gang hos hans kammerat var i sommer og det gik fint. Her lige efter jul skulle han sove hos en anden kammerat og der måtte vi hente ham kl 23. Næste dag sagde han:

"Mor, havde jeg blevet der hele natten, havde det været den bedste dag nogensinde"

Det trækker altså lidt i hjertestrengene, når ens lille dreng på 8 år siger sådan. Eller er det bare mig?

Nu håber jeg han får en succes oplevelse hos denne her kammerat. Han var selv opsat på det og har glædet sig. Der var også kram og high five, da han ankom. Han havde knap tid til et farvel kys og kram eller også var det bare for pinligt. Jeg håber for ham, at han bliver der til i morgen kl 9.30.

Prinsessepigen havde også flere forsøg med overnatning inden hun blev rigtig go' til det. Det er hun så tilgengæld nu og sover faktisk tit ude. Vi har altid ladet hende, og nu mindstemanden, prøve og så henter vi dem hellere. Lige pludselig kan de jo og så er det fantastiske for dem og os.

Jeg var selv næsten 11 år inden jeg kunne sove hos andre end min mormor. Nok derfor har vi aldrig presset på men bare ladet dem prøve og så hentet, hvis nødvendigt. Mormor og moster har begge unger altid været okay med at overnatte hos. Det er det der med kammerat-overnatningerne. Nå, men jeg håber virkelig, at mindstemanden for en succes oplevelse.

Hvordan klare dine børn det??

28. december 2015

Glædelig bag-jul allesammen.

Billedet er fra Juleaften hos moster og onkel. Jeg er lige jule-gik-amok med diverse gejl i hår og på tøj. Prinsessepigen var lige ved, at synes jeg var for meget....
Nå, men tilbage til Juleaften. Vi hyggede, dansede om træet (som helt sikkert er den særeste tradition vi danskere har fundet på - ingen synger ordentlig med kun når der skal løbes rundt i huset mens der skråles nu det jul igen, nu det jul igen...) der blev hele to mandel-vindere og der blev pakket gaver op. Nogen spiste for meget slik - jeg lærer det aldrig, gør jeg!?
Vi slæbte alle gaverne hjem, fik ungerne puttet og så skulle næste hold gaver findes frem. Alle de mange gaver fra vores familie i England blev lagt under juletræet (der havde tabt seriøst mange nåle men så var det bare ekstra pynt på gulvet) inden manden og jeg kunne komme i seng.
Julemorgen sov vi længe og så var det ellers i gang igen med gaverne. Ungerne blev igen forkælet og fik deres ønsker opfyldt. Manden og jeg fik fine gaver - især glæder vi os til at købe nye pander og til en biotur. Vi vil gerne se Joy, den har fået fine anmeldelser. Vi synes begge Jennifer Lawrence og Bradley Cooper er gode når de spiller sammen.Prinsessepigen fik sin længe ønskede Sew Cool, en symaskine der syr uden tråd.
Så har vi faktisk fået julekort og de 2 fra svigermor og uncle UJ (svigermors bror) er sjove.... Tror da lige de skal gemmes og op igen næste år. Om I må se dem?? Jo jo men ikke før næste indlæg....

Har du haft en dejlig jul??


12. november 2015

Flyv lille fugl, flyv!

En lille fugl fandt vej ind i huset i går. Det passede ikke vores kat Muffin alt for godt og egentlig heller ikke mig. For jo, den var sød og sådan men dens basken og flyven rundt fik mig alligevel til at hoppe nervøst rundt sammen med den. Den var ikke særlig forhippet på at skulle ud igen så projekt fugl-flyv-ud-af-mit-hus tog alligevel næsten en time. Muffin the cat opgav hen ad vejen og forsvandt ud i haven. Jeg lod den lille fugl hvile lidt i køkkenet inden jeg for alvor satte jagten ind.
Ud kom den til sidst og sad rigtig længe under vores overdækning inden den helt forsvandt. Den nåede heldigvis ikke at lave fugleklatter indenfor.

I går aftes var vi også til skole/hjemsamtaler og det er dejligt, at høre om børnenes skolearbejde. begge hyggesnakker lidt for meget.... Hmmmm, det er vist det samme mine forældre fik af vide da jeg gik i skole.
Nu må jeg hellere gøre pølser og pølsebrød klar. Vi skal til fællesspisning i prinsessepigens klasse her kl 17. Jeg tænkte, at det vel er ok med en ordentlig gang hotdogs til fællesbordet , ik'?! Der er altid så mange lasagner.

I morgen er det fredag allerede - JUHUUUUUUUU!!!!!

24. september 2015

De der skole og klassearrangementer.

De plejer, at være hyggelige og ungerne elsker dem. I dag har vi fællesspisning med mindstemandens klasse, 2 øst. Hver familie medbringer mad til den fælles buffet. Vi har efterhånden deltaget i nogle stykker af de her arrangementer siden prinsessepigen startede i førskole i marts 2011. De er altid hyggelige, der er altid meget mad og noget virkelig lækkert noget (så man får helt dårlig samvittighed over de der frikadeller og den der kartoffelsalat man selv har med) som gør ens unger lige pludselig spiser noget, de aldrig ville røre med en ildtang derhjemme.
Vi forældre får sludret, ungerne får leget og snakker om den aften i laaaang tid efter. Så selvom man måske nogle gange har tænkt åh-orker-ikke-det-der-klassearrangement så gør man det, og det er altid en dejlig oplevelse.

I morges snakkede begge unger også om det forestående arrangement i aften. Prinsessepigens veninde kommer nemlig også, da hendes lillebror går i mindstemandens klasse. Win Win.

Hvordan har du det med skole/klassearragementer??

6. september 2015

"Se lige, hvor højt oppe jeg er"


Heldigvis kunne jeg ikke se ham for de var godt gemt inde i skoven. Faren kunne og tog selvfølgelig et billede så jeg også kunne se det. Det havde han ikke behøvet - jeg behøver ikke bevis på, hvor højt mindstemanden kan klatre. Jeg behøver heller ikke faren og mindstemanden fortæller mig det. Jeg er yderst tilfreds med uvisheden om træ-klatring-højt-oppe. Synes du jeg er pylret?? Så siger vi det men har du da lige set, hvor højt oppe han er??

Fødselsdagen i går gik godt trods regnbyger (tv2's vejrapp sagde ingen regn mellem 11 og 14 - ja, den løj jo så) heldigvis var ungerne ligeglade. Nogle af dem valgte at spise mens der var regnbyger men de fleste legede bare og havde en fest. Prinsessepigen havde en dejlig dag og det var jo det vigtigste.


Var vi trætte i går da vi kom hjem? Ja, en anelse. Nå, ja og undskyld til alle jer der troede på mig, da jeg lovede tørvejr mellem 11 og 14 i går. Altså det var jo ikke kun min skyld......

4. september 2015

Endnu en fødselsdagsfest i naturen.

Her er noget af slikket der skal i slikposen til ungerne i morgen. Det er ikke naturligt men så usundt som det kan blive. Festen skal holdes i naturen men mad og drikke, er nok ikke helt med på den. Ja, vi går all in når der holdes fest med sodanvand, kage, hvidt brød, chips og slik.
Jeg er lige blevet færdig med at pakke de 20 slikposer og nu mangler der faktisk kun kagen. Den bager manden når han kommer hjem og så er alt klar. Jeg har aftalt med vejrguderne, at det ikke regner i morgen mellem 11 og 14.
Vi skal samme sted hen som vi var for et par uger side, da vi holdte fødselsdagsfest for mindstemanden. I morgen er prinsessepigens klasse der kommer og hun glæder sig.

Hvad skal du lave i morgen mellem kl. 11 og 14 når nu jeg har bestilt tørrevejr??

10. august 2015

Jamen, Hejsa hverdag!


Skrevet i hånden, da printeren er løbet tør for toner og nogen har glemt at købe mere. De fine (okay måske ikke fine men håndskrevne og farverige) indbydelser skal deles ud i mindstemandens klasse i morgen. Han bliver nemlig snart 8 år og skal holde fødselsdagsfest for hele klassen. Vi kan ikke være herhjemme men så er det jo heldigt, at vi har den dejligste naturlegeplads ikke langt væk. Så næste fredag henter vi sammen med mormor, morfar og et par søde forældre der gerne vil køre en flok børn, 2 øst fra skole og køre i parken og holder fest.

Ellers har det jo været tilbage til skolen i dag. ungerne har glædet sig og vi kom fint op i tide, fik tøj på, spist, pakket tasker, madpakker og kom ud af døren til tiden. Helt uden stress....
Der var den der lidt over the top glædesstemning og ret mange ret hyper aktive unger, da vi ankom til skolen men sådan er det første skoledag og sådan skal det da være, ik'?

I morgen har vi (altså børnene) allerede legeaftaler - begge unger skal med kammerater hjem fra skole. Skoleårets første fødselsdagsfest er på lørdag. Det er mindstemanden der skal afsted. Så skal han selv ha' holdt sin fødselsdagsfest ugen efter og så må vist også hellere få holdt prinsessepigens også. Hun fyldte jo år midt i sommerferien.

Så Hej hverdag. Vi er klar og har næsten styr på det hele.

Har du styr på hverdagen??

28. maj 2015

Skole/hjemsamtaler og en tur i Legoland forude.

Lige umiddelbart har de to ting slet ingenting med hinanden at gøre. Overhovedet ikke faktisk....
Næ, i dag skal vi til skole/hjemsamtale hos mindstemandens lærere og høre lidt om hans skoleliv i 1 øst. Det glæder vi os til, det er altid rart at få af vide om ens børn klare sig ok. Han elsker at gå i skole så tror da helt sikkert han trives.

Legoland er på lørdag sammen med en mor, der har børn i både mindstemandens klasse og prinsessepigens. Så børnene er alle venner og moren og jeg snakker godt sammen. Så da hun spurgte om vi ikke skulle tage en tur i Legoland med ungerne, tænkte jeg det da nok kunne være hyggeligt. Nu krydser vi bare fingre for dejligt vejr eller i det mindste tørrevejr. Det er altså sjoveste synes de voksne, når det ikke regner. Ungerne er ligeglade.

Manden skal til England over til sin bror og se noget FA Cup finale (det er fodbold, skulle du være i tvivl) bare en hurtig sviptur med Ryanair (ja, de er altså de billigeste der flyver fra Billund. Nå, det er jo også kun nu de flyver fra KBH folk brokker sig) fra fredag til søndag. Jeg fik et gavekort til Amazon (ikke spons bare en oplysning til dig om en fed hjemmeside med mange lækre billige ting. de levere til DK og har meget billige bøger) for et lille stykke tid siden og nu glæder jeg mig til, at manden henter alt det jeg har bestilt der med hjem. Der er især en bog jeg glæder mig til at få. Det er Wreck This Journal som Liv her anbefalede.

Efter manden er kørt i lufthavnen i morgen aften, har jeg lovet ungerne Mac D. til aftensmad. Jeg er også kommet til at love dem pizza lørdag aften. Det er vist ikke kun mændene der laver nem  mad, når de er alene med ungerne.....

27. maj 2015

I dag er lidt min dag, ik'?!

I dag den 27 maj er det World MS Day og den synes jeg altså lidt er min dag. I dag er der rigtig mange meget kloge mennesker rundt om i verden, der fremlægger nye mediciner og meget andet. De fortæller om lovende fremskridt så os med MS, tror på det nok skal gå. Det er dejligt og jeg synes derfor jeg vil kalde det her lidt min dag.

Hvad skal jeg så lave på 'min' dag?? Jeg skal gøre lidt rent (ha ha MS det kan jeg nemlig stadig) vaske tøj, bage en kage og et brød til ungerne og deres legekammerater kommer hjem. Igen ha ha MS, du tror du har magt meeeen jeg kan stadig!

Når nu jeg har været produktiv i nogle timer så er det cafe lattetid og læsetid. For hold da helt op, lige så dårlig den bog jeg lige er blevet færdig med var - så er den jeg læser nu da bare den bedste jeg længe har læst. Der skal nok komme en anmeldelse for den må I læse....

Nå, men jeg vil i gang med mine gøremål (ha ha MS try and stop me) så jeg kan nå at læse.... Er halvvejs allerede.

(sorry about MS spam på bloggen i dag men det er jo min dag)


30. april 2015

Et par ekstra børn....


Både prinsessepigen og mindstemanden har en kammerat med hjem i dag. De skal sove her. Lige nu sidder de alle fire i sofaen,  spiser popcorn og ser Charlie og Chokolade Fabrikken.
I morgen sover de forhåbentlig til efter 7. Jeg har vel lov at håbe, ik'?

Vi har hygget med varme hveder i eftermiddags og spist spaghetti tacos (jo jo det er skam en rigtig ret som især mindstemanden elsker) til aftensmad. Der har også sneget sig en flødebolle ind til dessert.

Nu vil jeg gøre de ekstra senge klar til gæsterne.
I morgen drøner faren og mindstemanden i SkateDome så kryds lige fingre for det ikke  regner. Prinsessepigen og jeg bliver hjemme og hygger.
Hvad skal du lave her i bededagsferien??

20. april 2015

Voksentid - Solskin - En hel masse ekstra børn.

Wow, solen har skinnet her i weekenden og hold da helt op så aktiv man bliver, når det sker.... Altså noget af det var nu planlagt men ikke det hele. Lørdag kl 10 skulle begge unger til fødselsdagsfest i den nærliggende naturpark. Da jeg hentede dem, mente begge de ikke var færdige med at være sociale og vi endte med 3 ekstra børn kom med hjem. Faren sad der hjemme og stadig nød roen han og jeg havde nydt de der 3 timer, vi havde været bare os to. Jo jo, vi havde da snakket men vi havde også nydt den stilhed der følger med, når begge børn er ude.... Nå, men den ro blev hurtigt til larm og snak da 5 unger væltede ud af bilen og ind i huset.
Men faktisk gik der ikke lang tid så var der stille igen. Pigerne var nemlig cyklet hen på legepladsen og drengene var i gang med at gøre biler klar i mindstemandens værelse. Dem skulle de nemlig lege med når de liiige havde hoppet på trampolin, for det var åbenbart vigtigt med det der hopning inden billegen.
Eftersom jeg rent faktisk ikke var nødvendig eller skulle bruges til noget, ja så skyndte jeg mig at lave en kop cafe latte. Den nød jeg i solen og selvom jeg kom til at tage lidt ekstra børn med hjem fra fødselsdag, så var det ikke dem der forstyrrede min kaffedrikning i haven. Det var katten der mente hun skulle være meget højlydt i tilfælde af jeg ikke havde set hende..... Det havde jeg! Fik dog nydt kaffen og solen plus de fine (lidt mærkelige) blomster pigerne havde fundet på vej hjem fra legepladsen.

Søndag skulle faren og mindstemanden i skatehallen og prinssepigen og jeg havde besluttet, at vi så ville besøge min tante som bor i nærheden. Så mens drengene (nok mest mindstemanden) skatede, spiste vi varme hveder og drak kaffe (prinsessepigen drak iste på karton med sugerør, noget hun aldrig får herhjemme men som tante gerne servere for ungerne) mens vi sludrede.

Skøn solrig weekend det har været med masser af afslapning, børnelatter og hygge.

Hvordan var din weekend?



2. september 2014

Efteråret er her og alt starter op..... Ja, og så noget om teaterklasse.

Altså efteråret er ikke her som sådan vejrmæssig-agtigt for vi har det dejligste sommervejr. Men i følge kalederen er det efterår og den følger gymnastik og andre sportsklubber jo. Det betyder, at alt starter op i denne her uge.

I dag starter prinsessepigen til 50 minutters teaterklasse. Hun glæder sig og jeg glæder mig til at se, hvad det egentlig er. I morgen starter mindstemanden til springgymnastik på holdet for 0-1 klasse og det gør prinsessen også på holdet for 2-4 klasse. Jamen, så er der da vist styr på det, ik'?

Vi forældre måtte ikke kigge med inde ved teaterklassen her i eftermiddag men munden har ikke stået stille på prinsessepigen siden, så jeg tror jeg har helt styr på det de lavede! En masse impro, kostumer og noget med at fryse til is. Hun glæder sig såååå meget til næste tirsdag og hun havde fået mindst to nye veninder allerede, sagde hun. Jo jo, sådanne tøser finder hurtigt sammen, 50 minutter er rigeligt.

I morgen står den i gymnastikkens tegn.

Hvad laver dine børn i fritiden?

6. september 2013

IIIIIIIIIIIt's Friday.......

Det er dejligt for i går blev jo rodet.... Jeg er bare ikke go' til når tingene bliver besværlige når nu det ikke var planlagt. Så stresser jeg lidt og kan slet ikke slappe af. Det var da bare en punkteret cykel der sendte eftermiddagen i tumult så ikke noget alvorligt, altså. Det får mig da også til at blive lidt irriteret på mig selv! Nu er det bare sådan, at jeg ikke selv kan styre det og jeg har sikkert været sådan altid selvom jeg rigtig gerne vil give sclerosen skylden!
Nu er jeg kommet over det, cyklen er ikke fikset endnu men det bliver den og manden har lånt en anden så han kunne komme på arbejde i dag.
Ungerne er hentet inkl legekammerater så eftermiddagen i dag, er der styr på. I morgen står den på bryllup som jeg glæder mig såååå meget til.

fandt billedet her


6. februar 2013

Et par julegaver mere.

Mandag kom posten med en stor pakke til os. Vi kunne ikke genkende håndskriften så det var med stor spænding vi åbnede den. Det var en forsinket julegave til prinsesspigen og mindstemanden fra vores gode venner i London. Vi skulle have besøgt dem den 24 december, dagen før rigtig jul i England, men alle var syge både dem og os..... Hele julen og nytåret med!
Nå, men det betød jo så vi ikke så dem desværre, vi sendte i stedet de ting vi havde til deres to skønne drenge. I mandags kom som sagt så en gave til vores unger!
Mindstemanden fik den smarteste cars mini computer ting, hvor han kan regne og stave. Det fede er det er på engelske, så nu kan han stave en masse engelske ord også. Han er så stolt af den og den sover ved siden af hans seng om natten....


Prinsessepigen fik et lille pink skab med hemmelige skuffer, klistermærker, armbånd, en tusch der skriver med usynligt blæk og en lille lommelygte man lyser med på den usynlige blæk! Wupti så kan man læse det der er skrevet! Hun var ikke til at skyde igennem.....


Det er så dejligt med forsinkede gaver! Især dem man ikke viste var på vej overhovedet. Vi får desværre ikke set vores venner før til sommer. Vi skal godt nok til England i maj men kun nogle få dage til bryllup. Det skal I nok høre mere om.....

12. januar 2013

Mange små i stedet for bare en!

Prinsessepigen har været til årets første fødselsdagsfest hos en af pigerne fra sin klasse her i formiddag. I går brugte hun en time på at pakke gaven eller rettere gaverne ind. Jeg havde fundet (piger er så nemme at finde små gaver til) en blyant, viskelæder, hårelastikker, små farver, et hårbånd, en lille ramme som prinsessepigen så tegnede en tegning til. Alt blev sirligt pakket ind og puttet i en sølvfarvet gavepose sammen med det hjemmelavede kort puttet i en konvolut, pyntet med hjerter og et tillykke!


Hun glædede sig til at overrække den fine gave/gaver! Hun kom glad hjem lige over middag og fortalte, at hendes veninde var blevet glad for gaven, det var tilmed noget hun manglede....
Så jeg klappede da lige mig selv lidt på ryggen for indsatsen med de mange små gaver!!

Det må jeg da gerne, ik'??

14. september 2012

To aftaler, fire børn, pølsehorn og en hulens masse pandekager!

Det er fredag og næsten weekend.... Mindstemanden skulle have bedstevennen med hjem fra børnehave og lege, prinsessepigen en af veninderne fra klassen. De fik lidt nylavede pølsehorn samt saftevand men det er vel fredag så en bunke pandekager var vel også på sin plads.... Det er da sådan rigtigt overskudsagtigt, ik'?? Det tog så også lige 40 minutter at bage de her pandekager, 18 stk blev det til! 4 hver og 2 til faren, da han kom hjem fra arbejde.
Ha' en dejlig fredag.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...