Viser opslag med etiketten Dengang. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dengang. Vis alle opslag

25. januar 2017

Men jeg gør det alligevel, mor!

"Don't do it!!" Men det gjorde han igen..... Prinsessepigen var overrasket over hendes t-shirt og bukser var lidt våde for "jeg har ikke rørt vandet" Billedet er fra Langelinje i København i sommeren 2010. Mindstemanden er næsten 3 år og såååå blond. Prinsessepigen er næsten 5 år.

Jeg faldt over billedet for et stykke tid siden. Jeg har grinet af det og jeg sukker lidt over, at begge unger stadig, nu 9½ og 11½ år gamle, stadig gør de det de bliver bedt om IKKE at gøre og standard sætningen ofte er. "Det ved jeg ikke" eller "Jeg gjorde det ikke"

Mon det stopper? Nej, de er ikke slemme og de hører for det meste efter. De er også stadig charmerende og slipper til tider af sted med ret meget. På billedet måtte jeg gå væk efter jeg havde taget billedet. Faren måtte stoppe yngstebarnet inden han blev gennemblødt. Jeg var sååå blød, da ungerne var i den alder og synes jo egentlig det var lidt kært. Prinsessepigen stoppede selv vandpjaskeriet, da hun ikke synes det var det fedeste med vådt tøj.

Der er absolut ingen mening eller pointe med det her indlæg. Synes bare det var et sjovt billede. Håbe du har haft en dejlig onsdag.

9. december 2016

Nord London

Her boede jeg i lidt tid. Det var det alleførste sted i London, nord London,  jeg boede. Det er snart 15 år siden. 

Undergrunden var forenden af vejen, hvis jeg gik til højre når jeg gik ud af døren. Gik jeg til venstre lå togstationen Hornsey. Det var et almindeligt tog - et tog jeg tog til arbejde i lidt over et halvt år. Det tog kun ca 10 minutter og det kørte mere eller mindre i baghaven på de huse der lå langs skinnerne. Flere steder kunne jeg kigge ind i folks stuer. Ligesom bogen Girl on the Train. Jeg så nu aldrig noget spændende eller sådan. Toget var ret så pakket om morgenen og om aftenen - rush hour - så det var ikke altid jeg var heldig, at kunne stå/sidde ved et vindue. Finsbury Park hed station jeg stod af ved. Mit arbejde lå 5 minutter fra Finsbury Park station. Mit først arbejde i London var i en børnehave, Asquit Court hed en. Der mødte jeg, hvad der skulle blive min rigtig gode veninde. Hun læste til lærer dengang. I august i år flyttede hende og hendes mand til Dubai. Der er hun nu skoleleder på en stor international skole. Vi har snart været venner i 15 år.

Da jeg flyttede fra Turnpike Lane var det kun 3 gader væk. På Hampden Road boede manden og jeg et års tid inden vi fandt en lejlighed - ovenpå en græsk dame på The Avenue - og kun en gade fra mit første hjem i London. Nord London blev der jeg følte jeg hørte til. Nord London er hvor jeg mødte manden i mit liv. Nord London er der begge børn er født.

5. november 2016

Et sted jeg kom rigtig meget

Det her er Muswell Hill i nord London. Det er et sted vi kom ofte, da vi boede ikke langt derfra. Især lørdag formiddag gik vi derop eller tog bussen afhængig af vejret. Vi spiste brunch der eller frokost. Ca. midt i billedet kan du se orange, det var et af de steder vi ofte kom. Det er ikke den samme cafe i dag.

I formiddag surfede jeg på nettet som man jo gør. Læste lidt aviser m.m. og pudselig var der et billede næsten magen til det her, jeg tog en sommer for godt 3 år siden. Der havde været et skyderi i nat der. En ung man er på hospitalet. Muswell Hill er et velhavende og meget pænt område i nord London. Resten af nord London er noget rod og kriminelt. Men ikke Muswell Hill eller i hvert fald ikke før nu. Så derfor blev jeg lidt underlig til mode, da jeg læste det. Jeg har gået der så ofte både før prinsessen blev født og efter endnu mere. Manden og jeg har spist, hygget og været der ofte. Jeg har mødtes med min engelske veninder der, vist det frem til danske veninder når de var på besøg og det var vores neighborhood.

Der er egentlig ingen pointe med det her indlæg. Jeg fik bare lyst til at minde mig selv om min tid der,da jeg læste om skyderiet. For de 7 år jeg boede i nord London var der masser af sådanne ting rundt om i nord London, bare aldrig i Muswell Hill.

14. marts 2016

'Her bor jeg, du kan kigge ind til mig, jeg sidder her på puden og trykker næsen flad mod ruden.....'

Lige der på Turnpike Lane boede vi. Lige der på Turnpike Lane tog vi prinsessepigen med hjem 3 dage efter hun kom til verden. Lige der på Turnpike Lane blev mindstemanden undfanget. Lige der på Turnpike Lane tog prinsessepigen sine første skridt. Lige der på Turnpike Lane fik jeg sclerose. Lige der på Turnpike Lane blev vi voksne.

En måned inden prinsessepigens 2 års fødselsdag og 2 måneder før mindstemanden kom til verden, flyttede vi fra Turnpike Lane. Vi flyttede til et lille hus med have i Edgware. Prinsessepigen fik et legehus i fødselsdagsgave.
Her boede vi i 5 måneder inden vi flyttede til Danmark.

Nu har vi boet i Danmark i snart 9 år. På 9 år er børnene blevet store og mormor skal ikke så langt, når hun vil se os.
For 10 år siden stod verden på vid gab - vi havde store planer og troede aldrig vi skulle bo andre steder end London. Jeg har hygget mig med, at kigge 10 år tilbage men har jo ikke helt kunne lade være med, at kigge på billeder fra for 9 år siden. For 9 år siden stod verden stadig på vid gab, det var bare med andre muligheder. Muligheder som vi så greb i stedet og så blev det sådan det blev.

For 10 år siden var der. For 9 år siden var her. I dag er vi lige der, hvor vi gerne vil være ligesom jeg synes vi egentlig altid har været lige der, hvor vi gerne vil være. Jo jo, med et sving her og der men vejen er jo oftest ikke helt lige.

Nå, det var så lige endnu et tilbageblik. Vi har hygget os herhjemme med, at kigge billeder. Ungerne elsker når vi snakker om dengang de var små. Altså, jeg synes jo stadig de er små. Jeg blev også helt bidt af det der med dengang og nu. Tak skøreliv for, at sætte den tankerække i gang.

Bare til info så er d. 14 marts en Tycho Brahe dag.

Hvad skal du så i dag?? Nu du ved det?

4. marts 2016

Et band, et barn, 10 år siden og mere om det!

Billedet er fra maj 2006. Det er taget i vores stue i lejligheden i London. Som I kan se så går vi tidligt i gang med træning. Hun skulle jo gerne blive til noget......
Da jeg mødte manden spillede han sammen med sin bror. De spillede rundt omkring på pubber i London. I vinteren 2004/2005 gik de sammen med to andre brødre og spillede en del. De indspillede et par tracks men mere blev det aldrig rigtig til. Jeg var gravid og da prinsessen blev født i juli 2005, var mandens interesse ikke helt helhjertet i bandet mere. Faktisk kort efter de stoppede med at spille sammen, blev den ene af de to brødre de havde spillet sammen med, guitarist i Florence and the Machines. Det er han stadig og er kendt med de kendte! Han smagte frikadeller første gang i vores lejlighed og elskede dem - that's my claim to fame! Nå, men det er jo en helt anden historie.
Manden holdte dog aldrig op med at spille og synge derhjemme. Han giggede engang i mellem sammen med sin bror men ikke ret ofte. Prinsessen deltog fra helt lille, ikke når far spillede på pubber men derhjemme. I dag har hun en You Tube kanal og indspiller sange! Så lidt har hun vel fået med fra de tidlige guitartimer. Ikke at hun kan spille guitar, kun klaver sådan da, men hun elsker musik og at stå på en scene.

Sommeren 2006 blev året, hvor vi var på vores eneste rigtige ferie sydpå som familie. Bare os! Vores ferie blev jo altid brugt i Danmark på familiebesøg en 2-3 gange om året. Det gjorde den også i sommeren 2006 kort efter prinsessens 1 års fødselsdag.
Vi var også i Danmark i julen 2006. Det var dengang vi kunne have to kufferter med på flyveren uden at betale for det. Du kom også først ombord, hvis du rejste med små børn helt uden det kostede ekstra. Jo jo, det var tider.
Kort efter vi kom hjem fra Danmark startede jeg et nyt job. Vi besluttede også, at et barn mere var det vi ville.

Tak for alle jeres kommentarer i sidste indlæg.

3. marts 2016

For 10 år siden var mit hår ikke så langt som nu!

Meget stærkt inspireret af bloggen Skøre Liv og hendes indlæg om, hvem du helst vil drikke kaffe med. Dit nuværende jeg eller dit jeg for 10 år siden? Jeg svarede, at jeg rigtig gerne ville drikke kaffe med dem begge på samme tid. Jeg kunne nemlig meget godt li' hende jeg var og det liv vi havde for 10 år siden. Jeg tror så tilgengæld, at jeg ville være chokket over hvor livet har bragt mig hen. For på 10 år er der sket ret så meget. En kronisk sygdom, et barn mere, et arbejdeskifte for både manden og jeg, en flytning - ikke bare ned ad gaden eller til en anden by men til et andet land.

Lad os kigge på 2006.......

- Manden arbejdede i et forsikringselskab i nord London og var på vej frem hurtigt.
- Jeg arbejdede 4 dage om ugen med børn.
- Fredag var min og prinsessepigens fridag og vi var faste kunder på Starbucks eller Costa Coffee.
- Prinsessepigen og jeg var også faste besøgende i Clown Town - et indendørs softplay.
- Vi boede i en dejlig lejlighed med en kæmpe altan i nord London, helt nøjagtigt Woodgreen.
- Lejligheden lå ovenpå en græsk ældre dames lejlighed. Hun så tv meget højlydt.
- Prinsessepigen skreg hver gang hun så hende og damen stak altid hovedet helt ned i klapvognen.
- Vores ynglings Take Away holdt op med at tage betaling for levering.
- Betød det mon vi fik mad derfra for ofte??
- Min mor kom på besøg en 3-4 dage ad gange ca. hver 3-4 måned.
- Vi tog til Danmark ca. 2-3 gange om året. 
- Vi var på vores sidste ferie uden sclerosen som følgesvend.
- Jeg havde kortere hår end lige nu.
- I december blev jeg gravid med mindstemanden.
- Vi fortalte det til alle juledag  - why wait!

Det her var første indlæg om det der med nu og dengang. Vil du ikke være med og skrive et indlæg selv? Der må stilles spørgsmål og enten svare jeg med det samme eller svarene bliver til indlæg helt for sig selv.

Hvad siger du? Er du med?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...