31. januar 2016

Hvad slags bog??

Årets anden bog blev jeg færdig med sidste søndag. Den var go' rigtig og hurtig læst. John Greens bøger er nemme at læse og historierne gode - eller det synes jeg jo så. De berør alvorlige emner men på en måde, der er til at læse og forstå uden det bliver sort og forfærdeligt. Det er altid unge mennesker ca. 17-20 årige historierne handler om men det har jeg egentlig aldrig skænket en tanke. Er de ungdomsbøger?? De synes jeg egentlig ikke, da emnerne er store men en spurgte mig: Er de ikke ungdomsbøger? men det synes jeg altså personligt ikke de er.

Har du læst nogle af John Greens bøger?? Er de ungdomsbøger?

Om de er eller ej, så kan jeg i hvert li' dem og vil da gerne anbefale dem og lige denne her, Looking for Alaska, er letlæslig og go' underholdning.

Nu er jeg gået i gang med at læse Lucy Atkins, The Other Child. Den er bare spændende fra første side. Tror ikke der går ret længe inden den er læst.

Hvad læser du for tiden?

29. januar 2016

Det der internet!

Det er blevet helt uundværligt for de fleste. Det er det i hvert fald for os. Både mit og mandens (ene af to) job afhænger af en internet forbindelse. Jeg arbejder deltid hjemmefra og kan ikke aflevere mit arbejde, hvis internettet er nede. Firmaet ligger i københavn så det er ikke sådan, at jeg lige kan smutte forbi i stedet. Mandens nr 2 job foregår på computeren hjemmefra og er afhængigt af nettet. Han er fodboldanalist og alt foregår via internettet. Derfor vil man også se irritationen og panikken vokse i det lille hjem, ryger forbindelsen
Vores børn bliver også sure og vil ikke finde sig i, at Netflix lige pludselig ikke duer mere.... Ser de for meget Netflix, siger du?
Nu er det så heldigt, at det faktisk ikke sker ret tit. Det gjorde det for år tilbage og ringede jeg til firmaet for at få hjælp, fik jeg af vide de kunne sende en teknikker ud om 14 dage!!!! Armen, det kunne jo ligesom ikke hænge sammen. Så du har nok gættet, at vi ikke bruger lige det firma mere, ik'?
Vores internet udbyder er fantastiske. Har der været et problem af en art, er det som regel klaret over telefonen. På et tidspunkt mente teknikkeren i telefonen det var vores modem der var blevet for gammelt. Næste dag modtog vi et nyt. Det er kundeservice i min bog.

Er du afhængig af internettet? Arbejdsmæssigt eller bare afhængig??

Indlægget er lavet i samarbejde med dansknet.dk men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her 



27. januar 2016

Pølser til en hver anledning.

Jeg kunne rigtig godt finde på, at leje en pølsevogn næste gang vi skal holde en fest af en art. Jeg var faktisk ikke klar over, at det var en mulighed men lige her kan du leje en pølsevogn.
Det kan jeg godt se det fantastiske i. Den kommer med det hele og der er folk med der styrer det med pølserne og det hele. Lyder det ikke som en go' ide'??

Nu står vi egentlig ikke og skal holde noget fest sådan lige pt men det er da rart, at vide muligheden for en pølsevogn forligger.
Vi kunne selvfølgelig leje den til ungernes fødselsdag men er ikke sikker på, at de 8-10 årige vil værdsætte konceptet helt som vi voksne. De vil da sikkert synes det er sjovt men af erfaring ved jeg jo, at de ikke spiser ret meget så en hel pølsevogn er måske lige i overkanten.

Måske vi skal holde en fest bare for, at leje sådan en og så kan frsten være fordi, at vi har lejet en pølsevogn med det hele... Det kan man da godt ik'?

Havde jeg vist man kunne leje de her krabater da vi holdt bryllup, så kunne jeg godt ha' meget kraftigt overvejet en pølsevogn som mad. Og en isbil til dessert. Det havde vores venner i England faktisk til deres bryllup og det var såååå cool. Altså isbilen. Mon man kan leje en isbil?

Kunne du finde på at leje en pølsevogn??

Indlægget er lavet i samarbejde med meddethele.dk men ord og meninger er mine egnethele.dk
- Se min reklame politik her 

26. januar 2016

Hvorfor mon Ungarn??

Ungarn fordi vi skal til bryllup der hos mandens kammerat. I juni drager manden og jeg til Budapest til bryllup. Vielsen skal finde sted på noget slotagtigt og reception på en restaurant i hjertet af Budapest. Jeg har fundet flere hoteller i centrum og ihh, hvor ser de hyggelige ud. Jeg glæder mig helt vildt og har næsten kufferten pakket allerede. Jeg glæder mig til brylluppet, til en kærstetur med manden og til at se Budapest.

En lille historie hører sig faktisk til, om mandens kammerat. Havde det ikke været for ham, havde manden og jeg aldrig mødt hinanden. Havde han ikke skulle på jordomrejse den dag jeg flyttede til London, var jeg ikke flyttet ind i hans værelse i den lejlighed manden dengang boede i....
Manden og jeg taler sommetider om, hvordan det hele lige faldt i hak. Hvordan hans kammerat fortalte, at hans veninde i København havde en veninde der skulle flytte til London, og kunne hun flytte ind? Kammeraten og jeg kendte ikke sådan rigtig hinanden men min veninde, som jo også er hans veninde, kunne love jeg var sød. Manden min sagde okay så jeg flyttede ind. Mandens kammerat tog på jordomrejse og da han kom hjem et år senere boede manden og jeg i vores egen lille lejlighed i London. Vi var faldet pladask for hinanden og har nu været sammen i snart 14 år.

I juni tager vi derfor til Budapest i Ungarn, hvor kammeraten kommer fra for at fejre ham og hans kommende kone sige JA til hinanden. Jeg glæder mig så meget.

Har du en ven eller veninde der har været årsagen til noget stort i dit liv?

Indlægget er lavet i samarbejde med kuffertthomsen.dk men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her 



25. januar 2016

Mindstemanden klappede mens han trissede tilbage i seng.....

Moren kunne ikke holde op med at grine.... Åh, det var altså så absurd komisk og jeg fandt ikke helt ud af, hvad der egentlig forgik.
I går aftes ved 22 tiden stod mindstemanden pludselig lysvågen (sådan virkede det i hvert fald) i stuen. Han snakkede om, hvor længe han havde sovet og, at han havde taget 10 minutter om at falde i søvn. Jeg sagde, at han skulle ind og sove videre, hvilket han var helt enig i. Han vente rundt og på vej mod hans værelse begyndte han at klappe....
Jeg fulgte fnisende efter og fik ham under dynen og sagde go'nat. Ikke et ord fra ham så jeg blev stående nogle minutter men han virkede helt væk.
Tilbage i stuen kunne jeg ikke stoppe med at grine. Det så så komisk ud, at han begyndte at klappe og et ½ minut senere snorksov igen.
Jeg spurgte ham i morges, om han kunne huske han var vågen. Det kunne han godt men han kunne ikke huske han klappede.
Jeg tænker han vel har gået i søvne eller sådan halvt?? Kan man det? Han har ikke før gået i søvne men for nogle år siden led han ret meget af night terros. Det var ikke rart, han skreg og slog om sig og virkede helt vågen men det var han ikke. Vi kunne ikke holde om ham og kunne bare se på til han pludselig var ude af night terroet. Det var så ubehageligt og efter var han træt og forvirret, for han havde jo ikke været vågen. Lægen sagde der ikke var noget at gøre, andet en at sidde ved ham mens det stod på.
Det er heldigvis ikke sket de sidste par år eller mere.
Nu var det så i går med klappen og ud af sengen lysvågen og så alligevel ikke episoden. Mon det var en engangsforestilling?

Har nogen af jer erfaring med søvngængere?? Vil da gerne ha' gode råd, skulle mindstemanden gøre det til en vane.

Det var noget vi ville synes, er en go' ide'!

Mindstemanden er jo glad for at skate. Det skal helst være på ramper og lign. Det er der desværre ikke rigtig noget af her, hvor vi bor. Der er i en større by et stykke væk og der kommer vi også men vi ville gerne det var tættere på. Vi synes faktisk der er masser af steder her, hvor vi bor men vi kan ikke helt selv bare banke en skatepark på benene. Der er jo noget med tilladelser, sikkerhed, udstyr og sikkert en hel masse andet.
Vi kunne måske snakke med en lokal virksomhed eller sådan noget, om de måske kunne stå for at lave en skatepark. Måske endda flere virksomheder og de kunne gå sammen om det, hjælpe hinanden med det og sådan.
Måske man selv skulle gå i gang?? Hmm, nej det tror jeg ikke er noget for mig. Jeg er ikke go' til sådan noget. Jeg giver gerne ideen videre til dem der er gode til den slags. Så ved de, hvad der skal til og så bliver det til noget. Eller det kan vi da håbe for jeg har jo ligesom ikke givet ideen til nogen. Så er det jo altså lidt svært, at få noget til at ske, ik'?
I mens vi venter på nogen der ved noget om sådan noget opdager vi har brug for en skatepark, kører vi udenbys med mindstemanden, hans skateboard og løbehjul.

Har du gode ideer?

Indlægget er lavet i samarbejde med lendino.dk men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her 



24. januar 2016

Vi æææææælsker Netflix!

Det har jeg vist nævnt før. Vi ser stort set ikke almindelig tv kun News og Masterchef Australia på TLC men det er vist et helt andet blog indlæg.
Nå, men tilbage til Netflix - vi er blevet bidt af Making a Muderer ligesom rigtig mange andre. Vi er kun lige startet så PLEASE, ikke nogen kommentarer i kommentarfeltet med afsløringer. I går var det afsnit nr 2 vi så. OMG det er godt - vi elsker det.
Har du set den eller er i gang?? Det må du gerne svare på, bare ikke fortælle noget afslørende, hvis du er længere end os.
Inden vi gik i gang med Making a Muderer, har vi begge hørt podcasten Serial. Ikke at den har noget med serien her at gøre men bare en anbefaling. Hvis du altså mangler noget at lytte til. Den er fantastisk.
Det var lidt anbefalinger herfra - nu må jeg hellere komme i gang med frokost. Prinsessepigen har en veninde her og de bliver vel sultne på et tidspunkt.

Ha' en dejlig søndag, Hvad skal du bruge den på?

22. januar 2016

Hund, kat, kæledyr i hele taget.


Jævnligt spørger ungerne om de må få end hund. Prinsessepigen mere end hendes lillebror men de ville begge gerne have en lille hund. Vi har en kat, Muffin, så vi har et kæledyr. Vi er alle glade for hende og hun er nem at passe. Hun kræver ikke det store andet end kærlighed og så mad 
selvfølgelig.
Vi er jo en to nationers familie og derfor rejser vi ofte til England, hvor familien bor. Så skal Muffin jo passes og det klare mormor som regel. Nu er det selvfølgelig sådan at vi ikke bare kan forvente mormor smider alt, hver gang vi skal til England, vel. Vi er derfor nogle gange nød til, at finde andre løsninger så. Igen er vi heldige, at vores naboer som regel gerne vil hjælpe med lidt omsorg og given mad til Muffin. For en kat, og i hvert fald vores søde Muffin, er sin egen herre og vil gerne passe sig selv i perioder.
Vi har forsøgt at forklare ungerne, at med en hund er det helt anderleds. Der er meget mere arbejde med en hund, et større ansvar og det er ikke så nemt bare lige, at få passet en hund. Ikke alle er interesseret i, at have en hund på ferie i nogle uger. Der er selvfølgelig hundehoteller og sådan, hvilket helt sikkert er rigtig fine steder men jeg vil nu helst ikke have min (altså havde vi en) passet der.
Måske en hund er noget vi engang skal ha', måske ikke. Lige nu skal vi ikke og ungerne overlever nok og elsker da også deres kat. Så mon ikke det går.

Har I kæledyr af en art?

Indlægget er lavet i samarbejde med simbasfoder.dk men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her 


20. januar 2016

Det må man da godt på en onsdag, ik'?

Spise nemme kyllingeburgere med lige-fra-fryseren-købe-kartoffelbåde! Det må man i hvert fald her og prinsessepigens veninde siger også det er ok. Hun skal spise med så jeg hører selvfølgelig efter, hvad hun siger. Det skal man jo, ik' oss'??

På fredag skulle mindstemanden ha' været til overnatning på skolen med hans klasse. Ja, det skulle jeg også, for jeg hjælper gerne til. Eller faktisk ville jeg da helst sove i min egen seng men mindstemanden er ikke den bedste til at sove ude. Altså faktisk synes jeg egentlig også det er ret hyggeligt, at se alle ungerne på slap line og de er nu søde de fleste... Der er jo altid en eller to, ik'!! Eller må man ikke sige det.....

Nå, men overnatning er udskudt på ubetinget tid da skolen havde lavet noget dobbelt booking. Så kan jeg jo sove lidt på forskud inden eller det kan man måske ik'??

Nu må jeg hellere få det der mad i ovnen.

Hvad skal du spise i dag?? 

19. januar 2016

Så blev det koldt og vi fik også lidt sne.

Billedet er fra i går eftermiddags - lige pludselig dalede der store snefnug ned fra himlen. Jeg er helt med på, at det meste af landet eller i hvert fald dele af det, har haft sne et stykke tid men vi har ikke. Jeg er ikke fan af sne men jeg kan godt li' når det daler stille ned og jeg ikke skal nogen steder.

En brændeovn ville ikke helt ha' været af vejen i går med en stor kurv med brænde ved siden af, der duftede af fugtigt træ og en kop varm chokelade....
Bare lige mens sneen dalede. Det kunne være en af disse kurve måske, klik her.

Nå, men vi har ikke en brændeovn eller en stor kurv med brænde i. Jeg har så godt nok en dejlig ret så stor flettet kurvting fyldt med tæpper. Nok til os alle så vi kan kravle under et lunt tæppe hver, når det er koldt. Det er så hyggeligt.

Nå, men hertil morgen var det så knap så hyggeligt med sneen, da vejene var som sæbe. Så lige nu, selvom det stadig ser pænt ud, vil jeg gerne have at sneen forsvinder igen. Den er så bøvlet, at have med at gøre på længere sigt.

Har du brændeovn derhjemme? Bruger du den?

Indlægget er lavet i samarbejde med fyr-selv.dk men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her 


17. januar 2016

Skak og gymnastik, hvad har det med Jensens at gøre??

I går var jeg med mindstemanden til skoleskak tournering. 7 kampe skulle der spilles og der var mange 'god kamp håndtryk' og  'tak for kampen håndtryk.'
Mindestemandens vandt den sidste af hans 7 kampe. Det var han ok tilfreds, sådan da. Moren synes det flot klaret, når man kun har spillet skak siden september sidste år men måske det er en mor-ting!

Her til morgen kørte jeg to spændte unger til 'Tonsedag' med gymnastikklubben. Eller jeg kørte dem til bussen, for de skulle ca 150 unger afsted til Ringe Efterskole og lave saltoer, flik flak, kraftspring og meget mere. Der er store springgrave og store trampoliner der, så især mindstemanden glædede sig helt vildt. De kommer hjem igen med bussen her kl 17.

Jamen, det giver manden og jeg en hel dag bare os...... Uh, det har vi da glædet os til og der er booket frokostbord på Jensens her kl 12.30. Vi har fået gavekort dertil i julegave af mormor.
Inden vi drøner derove og hygger, tror jeg lige jeg vil nyde en kop kaffe mens jeg starter en ny bog. En John Green bog.

Hvad skal du lave her på denne flotte frost/solskins søndag??


14. januar 2016

Chicken/Bacon Pies.

Kyllinge og bacon pies. Manden savner rigtig meget pastries og pies som de engelske supermarkeder og Gregs laver. Vi har endnu ikke fundet noget herhjemme der kommer sådan helt tæt på. Vi kan da selv lave dem, ja ja men fra tanke til handling, kan der godt være langt her hos os. Men så her den anden dag havde vi lige en lille rest kylling og en lille rest bacon så jeg prøvede.
Det er manden og prinsessepigen der er fan og dem der selvfølgelig skulle smage og godkende. De godkendte men mente begge, at en anelse mere fyld ville have været helt perfekt.
Jamen, så gør jeg det næste gang. For jeg vil prøve at lave dem igen snart. Snart er et vidt begreb her så forvent ikke det bliver i weekenden!

12. januar 2016

Første bog i det nye år.

Jeg blev færdig med den i søndags. Jeg havde virkelig glædet mig til at læse den og den skuffede absolut ikke. Jeg var helt opslugt fra start og det var tæt på mand og børn måtte gå for lud og koldt vand (eller hvad man nu siger) for jeg havde svært ved, at ligge den fra mig.

Jeg vil ikke sige så meget om bogen andet end det der beskrives med, at køre forbi huse når man kører med tog og kigge ind i folks haver - gætte på hvem de er og hvad de laver, hedder og sådan - det kender jeg godt. Det første job jeg havde i London, skulle jeg med et tog to stop. Der var undergrunden jeg kunne tage men der var også the overland train og det passede bedre med mine arbejdstider. Eftersom vi kørte i London lå husenes haver helt ned til sporerne næsten så jeg kunne kigge ind i haver og huse ret nemt. Tit holdt vi stille i flere minutter når der var signalfejl  eller noget, og jeg kunne rigtig få kigget og digtet en lille historie om lige det hus der var lige der.

 Jeg vil så også sige, at bogen er helt igennem AMAZING så læs den hvis du altså ikke allerede har!

11. januar 2016

To timer der fløj afsted i meget godt selskab!

Manden og jeg var nemlig i selskab med Jennifer Lawrence og Bradley Cooper og de to var fantastiske. Jennifer Lawrence vandt da også en Golden Globe i nat, mon hun også løber med en Oscar? Jeg håber det, for jeg synes hun er fantastisk. Så vil du en tur i biffen kan vi varmt anbefale du ser Joy. Det er virkelig en fantastisk film.

Ellers har weekenden stået på afslapning og jeg fik læst min bog færdig. Åh, den var go'! Den skriver jeg om i morgen.

Hvad har du lavet i weekenden?


9. januar 2016

Vi fik sne - gjorde du også?

Sådan her så vores terrasse ud fredag morgen. Katten Muffins fodspor afslører Muffin har været her. Det var ikke meget sne vi fik - det forsvandt hurtigt og vi nåede ikke på kælkebakken. Ungerne nåede lidt snesjov på skolen fredag og var tilfredse med det.
I dag er endnu mere af sneen smeltet og jeg håber det er væk i morgen. Manden og jeg skal i biografen og jeg er ikke så go' på benene i sne og sjap.
Hvad vi skal se?? Vi skal se Joy og vi glæder os rigtig meget. Den har flotte anmeldelser og Jennifer Lawrence er nomineret  til en Oscar.
Ungerne skal vist se håndbold med mormor imens. Eller mormor skal se det så kan det godt være ungerne finder på noget andet at lave.
I formiddag var prinsessepigen og faren i Tigeren. Deres absolut ynglings butik. Prinsessepigen havde stadig julegavepenge tilbage fra tante V i England og mente, at en selfiestang var noget hun ikke kunne leve uden. Så nu har hun sådan en....
Tror faktisk vi nok skal få den brugt (hvis hun giver os lov) når vi er på ferie og sådan. Vi kan nemlig godt li' et fælles billede af os alle fire!

Fik du sne?? Og har du en selfiestang?? Okay, har en i familien en?

7. januar 2016

Noget med en opskrift sådan da....

Svigerinden i England og hendes mor laver noget i den her retning. De fortalte os om det og uden en opskrift sådan rigtigt, fik jeg lavet en rigtig lækker ret i går. Det er porre og kartofler med fløde/cremefine og ost i ovnen.
Jeg skrællede kartoflerne og kogte dem i en 10 minutters tid. Skar dem derefter i skiver. Porrerne skar jeg ud og ristede i smør på panden i en 5-6 minutter. Så lagde jeg dem i mit nyerhvervede ildfaste fad sammen med revet os og hældte cremefine over så det næsten dækkede. Lidt salt, peber og muskatnød på og så i ovnen i ca. 20 minutter ved 200 grader. Tog fadet ud og kom lidt ekstra revet ost på toppen og så 10-15 minutter mere i ovnen.
Sådan her så det ud. Uhmm.... Jeg havde lavet rigtig sprødt bacon stykker - små - der blev servet sammen med. Det smagte fantastisk. Jeg brugte helt almindelig revet mozzarella ost. Tror retten ville blive endnu bedre med en anden slags ost - en der er bedre i en ret i ovnen og har en stærkere smag. Eller måske ikke for retten smagte super godt. Du kan selv prøve dig frem, ik'?
- og her er en af grundene til, at jeg aldrig bliver madblogger.... Det sidste og egentlig det vigtigste billede blev dårligt. Nå, men det smagte godt og en anden grund til jeg ikke bliver madblogger, er nok fordi jeg ikke er så go' til det der med opskrifter.

Men som sagt smagte det rigtig godt så velbekomme!

5. januar 2016

Kaffe skal der til.

Og da også dette slørede billede af en kop kaffe.... Det kunne også ha' været det her billede fra Ikea.
Der var jeg nemlig lige i går for at bruge julegave-gavekortet. Nåhhhh ja, og så osse drikke gratis kaffe. Det får man jo med det der familiekort og sådan et har jeg.  Fik da også lige en pølse med brød til en femmer. Det er da billigt.....
Nå, men fandt det jeg skulle og vi har nu nye pander, gryder og ildfaste fade. Sådan som rigtig voksne har. Jo jo, nu skal der laves mad.
Kommer nok en opskrift en af dagene for svigerinden i England, har lige fortalt om en lækker lækker ret vi skal ha' prøvet af.

Vi er kommet godt i gang i det her nye år. Ungerne glædede sig til skolen startede i går. I dag har prinsessepigen været til gymnastik, så vi er i fuld gang med hverdagen igen.

Håber du er kommet fint i gang med hverdagen??

3. januar 2016

28 bøger blev det til i 2015.

Det blev denne her fantastiske bog der afsluttede 2015. Jeg blev færdig om formiddagen den 31. dec. så tættere på kommer jeg vel nærmeste ikke. Jeg lagde ud med #50booksin2015 på Instagram sammen med svigerinden. Opdagede dog hurtigt, at det da vist var lidt for optimistisk så det blev #25booksin2015 et lidt mere realistisk mål. Et mål jeg så faktisk nåede og med hele 28 bøger. Nu tænker du nok, at jeg da vist ikke har meget andet at give mig til end at læse....
Faktisk læser jeg mest om aftenen (når jeg går i seng og når jeg nu ikke sover så mange timer, bliver det hurtigt til nogle kapitler. Søvn er overvurderet, ik'!) Jeg får også slugt ret så mange sider hver 4 uge når jeg sidder fastlåst til et drop et par timer. I morgen sidder jeg der igen og så glæder jeg mig til at læse. Er lige startet på the Girl on The Train og er helt opslugt. Fik læst en hel del i morges, da ungerne ikke havde brug for mig før de blev sultne!

Nå, men tilbage til bogen And The Mountains Echoed. Den er lige så go' eller bedre end de andre. Jeg synes alle hans bøger er gode på hver deres måde. Jeg nød denne her, græd og havde ondt i hjertet. Ikke at jeg nyder, at tude og have ondt i hjertet men jeg nyder at læse en fantastisk bog. Så vil gerne varmt anbefale den, hvis du ikke allerede har læst den.

I morgen er det hverdag igen. Er du klar??

1. januar 2016

Godt Nytår og Velkommen 2016!

Håber I alle er kommet ind i det nye år godt og sikkert. Vi havde en dejlig Nytårsaften med mad fra Jensens Bøfhus, Daim iskage med vaniljeis til dessert og nok lidt for mange chips i løbet af aftenen. Vi så film og hyggede. Ungerne dansede med stjernekastere udenfor og kastede knaldperler. Jep, I know! Vi er vilde her i huset......
Klokken 12 råbte vi Godt Nytår og kiggede på det vilde fyrværkeri alle andre fyrede af. Alt i alt en skøn skøn Nytårsaften ligesom vi kan li' den!

Har du haft en dejlig Nytårsaften??
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...