30. september 2014

Vi får besøg. Yeah!!!

Her i formiddag er farmor ankommet fra England. Om ikke så længe kører vi ud på skolen og henter prinsessepigen og mindstemanden.

De har glædet sig (vi har ikke set hende siden påske) og var så spændte i morges - Gik lynhurtigt med at komme i tøjet, hjalp med at bære mindstemandens dyne og pude ind på prinsessepigens værelse. For der skal han sove de næste 5 nætter så farmor kan sove på hans værelse, som han så pænt har ryddet op. Alle bamserne sidder klar til besøg og Lego-et er stillet pænt op så farmor kan se alle hans kreationer.

Onsdag skal farmor med ud og kigge på de laver gymnahop også kaldet spring. De glæder sig til at vise hende, hvor dygtige de er. Og vi skal spille UNO for farmor elsker at spille, hvis hun altså stadig kan huske hvordan man spiller. Ellers må vi lære hende det igen og det har vi heldigvis go' tid til. Hun er her nemlig helt til på søndag.

Når så afskedens time er nær kan vi heldigvis glæde os over, at vi ses snart igen. Vi skal nemlig rejse til England d. 19 december i 10 dage for at holde jul. Det betyder jo der kun er 84 dage til vi ses igen!

Nå, vi vil gøre klar til at hente to spændte unger, der helt sikkert glæder sig til at gi' farmor en stor krammer.

29. september 2014

Lidt reklame eller måske jeg skal kalde det oplysning??

Vil I dele det for mig måske? På MS Bloggen hvor jeg skriver (det er mig der er Mette) har jeg fået lov at lave denne føljeton Børnenes Stemme. Den ligger i højre side når man ruller ned og indtil videre er der 8 dele, den 9 kommer på i næste uge (håber jeg) og med sidste mener jeg ikke allersidste. Eller jeg håber i hvert fald ikke det bliver den sidste. Børnene der har skrevet er i alderen 18 til 8 år og intet er redigeret, det er helt deres egne ord. De lever alle med en forældre der har sclerose og de er så seje! De skal høres og derfor håber bare nogle af jer måske vil dele nogle af deres indlæg på jeres facebook, twitter eller, hvad I har af sådanne ting. Del det indlæg der berør jer mest eller flere - det vil gøre børnene glade, at se deres ord bliver hørt.
Skulle du samtidig kende et barn med en forældre med sclerose, så håber jeg du vil spørge om barnet skulle have lyst til at skrive et indlæg. De kan e-maile mig på mettesexton@hotmail.com

Nu er det ikke ofte jeg nævner min sclerose her på bloggen, for det skriver jeg jo om på MS Bloggen og jeg er jo også mor og kone, ikke bare hende med sclerose  så.... Nå men lige det her betyder meget for mig, at det bliver spredt. Vi er ikke så mange (alligevel alt for mange) med sclerose. Jeg kendte ikke rigtig selv noget til sygdommen inden jeg fik den. Jeg tænker lidt børnene ikke ses/høres på samme måde som når mor eller far har kræft!

Så del deres fortællinger som er meget rørende med dem I kender. Tak! I er altså søde.



26. september 2014

Wow... hvor blev ugen så lige af!

Altså det ved jeg jo egentlig godt - den gik.....! Synes bare den er fløjet afsted og det er da et godt tegn, ik'?! Hvad har vi så lavet? Jamen, egentlig bare de sædvanlige hverdagsting og så'rn.....

Tirsdag er prinsessepigens dramaklasse, det involverer en del kørsel og en time med Netflix på telefonen til den der kører mens prinsessepigen er 'dramatisk' ha ha ha... Get it!?

Onsdag er begge ungers springgymnastik (de er nu på samme hold for mindstemanden blev rykket op) og 1½ times Netflix på telefonen til den der kører og 2 timers ro og valgfrit tv derhjemme (burde lave aftensmad og lign) til den der blev hjemme.

Både tirsdag og onsdag sneg der sig også lige lidt legeaftaler ind. Det passer fint for de går også til drama og gym.... De skulle fodres af så hvad er nemmere end hjemmelavet pizza og pølsehorn?! Og når så de to gæster siger det er den bedste pizza de NOGENSINDE har smagt, ja så.... Vi lader lige billedet stå et øjeblik!


I går var bare torsdag og med det mener jeg ingen aftaler. I dag, fredag er der endnu en legeaftale for prinsessepigen. En hun har ventet længe på skulle lykkedes.... Ikke altid nemt at få aftaler i stand når det skal passe ind med aktiviter, skole, lektier og familietid. Men nu lykkes det og de glæder sig.

På tirsdag kommer farmor i 5 dage, yeah!!!

Go' weekend. Hvad skal du lave?

22. september 2014

Flying Superkids.

Dem skal vi se og hold da op jeg glæder mig. Det gør resten af familien også rigtig meget men ikke helt så meget som mig, tror jeg. Vi skal se dem den dag efterårsferien starter - perfekt start på ferien, ik'?
Jeg har altid gerne ville se dem men det lykkes mig bare aldrig. Da jeg så reklamen og de optræder kun 20 minutter væk i nabobyen, slog vi til. Mormor fik også en billet (tidlig del af hendes julegave) så hun skal også med.
Jeg glæder mig til at se ungernes ansigter når de ser, hvor fantastisk dygtige de her Flying Superkids er. Bare mindstemanden ikke tror han kan det samme, når han så skal til gymnastik ugen efter. Synes det er stressende nok han laver to baglæns saltoer efter hinanden - kan ikke overskue hvis han mener, at han kan lave 4 eller flere....

Har du set Flying Superkids??

20. september 2014

De er såååå seje.....

Da vores by desværre ikke kan levere noget som helst skate relateret. Ja, så må vi jo udenbys... Haderslev nærmere betegnet.  De har fået det fedeste Skate Dome eller Street Dome som de kalder det. Det er så fedt der og helt sikkert værd at køre 40 minutter for.
Vi var der i dag og kan kun anbefale det, hvis I har børn der er skate interesseret. Her er lidt billede-spam af ungerne og et af mindstemanden, da han holdt en meget kort pause.... Han kørte mere eller mindre 2 en halv time non stop!

19. september 2014

De elsker magi!

Deres skoleleder blev 50 år og han blev fejret med manér af hele skolen. Der var fødselsdagssang, frugt og kage til alle børn og ikke mindst en fantastisk tryllekunstner. Prinsessepigen blev hevet op på scenen for at hjælpe.  Det nød hun som det vist kan ses tydeligt på billederne. Mindstemanden var såååå imponeret....
Det ses vist også ret tydeligt!
Alle klasser havde lavet flotte gaver til ham og der var taler. Alle elever er glade for ham og jeg finder det ret imponerende, at han kender alle 350 elevers navne. Og også os forældre - jeg har svært ved, at huske navnene på forældrene i ungernes klasser og kan stadig ikke altid huske, hvem der hører til hvilke børn.  

17. september 2014

Åh, det skønne Netflix.

I love it.... Love it, love it, love it!!! Det er nemt og jeg kan helt selv vælge.  Lige nu er vi, manden og jeg, igang med Breaking Bad. Amazeballs that is! Eller det synes vi. 
Når der så er fodbold og jeg har 100% magt over tv-et så er jeg lige gået i gang med Call the Midwife.  Wow, det er godt. Tuder hvert afsnit men det er både sørge-og glædestårer. Har du set Call the Midwife?? Du må ikke afsløre noget, hvis du har. Jeg er vild med serien og kan varmt anbefale den.
Forøvrigt er det her ikke sponsoret - det er bare mig der meget glad for noget og derfor skriver om det. 

16. september 2014

For 30 år siden.....

- Var jeg go' til fodbold, håndbold og springgymnastik.

- Havde jeg hår som skulle have været forbudt og de billeder der findes af mig, burde destrueres.....

- Gik jeg med mine hvide tennisstrømper uden på cowboybukserne!

- Cyklede jeg til skole uden cykelhjelm....

- Kunne jeg alle Melodi Grand Prix sangene, også dem fra det internationale!

- Sad jeg bag i vores gamle Opel uden sikkerhedssele.

Jeg kunne blive ved men det vil jeg spare jer for, at ligge øre til. Kan du huske noget andet spændende der var nyt for 30 år siden?? Jo jo, kom nu.....

Miami Vice! Jeg havde en plakat med Don Johnson over min seng. Havde du?? Kom nu, vi deler hemmeligheder i dag så du skal være ærlig!

Se lige her:

Så du Miami Vice?? Hvem var din yngling??

15. september 2014

Det altså bare så hyggeligt.

Efter vores bryllup og bryllupsrejse for et par år siden fik vi lavet et par fotobøger.  En af bøgerne var af ungerne som små, den anden var billeder fra vores bryllupsrejse og andre ferier i  England.
Ungerne elsker at kigge i dem og så kan de sidde side om side (helt uden at skændes) i meget lang tid mens de sludre.
Den anden dag sad de sådan her i sofaen og jeg var sådan helt "Årh...."

Nu skal jeg også ha' lavet flere af de der fotobøger. For det er altså bare så hyggeligt og lidt hyggeligere end slideshow  på computeren.

Så jeg må hellere komme igang med at samle billeder - større projekt med de flere tusind der ligger på computeren.

Tager du mange billeder??

14. september 2014

S som i sove sammen - sjov - seje - skole - store!

Lad os starte med det første S. Mindstemanden havde en kammerat til overnatning og det gik super godt. De sov fint og helt til kl. 7 så det kan vi da ikke klage over. Videre til det andet S. De havde det sjovt og der blev grinet rigtig meget. Der blev taget skøre billeder på kammeratens iPad og lavet tossede video-er. Tredje S er for de seje drenge mindstemanden og hans kammerat er. Kammeraten havde ikke sovet hos nogen før og mindstemanden har aldrig haft nogen til overnatning. Fjerde S = Skole. Vores unger elsker skolen og de er blevet så store - der var det femte S så lige - De er glade for at lære, laver fint deres lektier og om 4 sider har prinsessepigen læst 15.000 sider. Om deres skoleglæde så holder hele deres skoletid, vil tiden vise.....

I dag er det gråt, vådt og blæsende lige vejr til kage. Jo jo, det hører sig til i regnvejr og på en søndag. Ah, der var et S mere.

Hvad skal du lave i dag??


12. september 2014

Klaverspil i høj klasse....

Hvor er det dejligt det er fredag. Jeg elsker fredage - man glæder til weekenden og et par dage fri. Nå ja, så er der fredagslikket - er det kun til børnene??? Nej, det kan ikke passe.
Fredag er også dagen hvor kroppen allerede om morgenen gør sig klar til at slappe af. Der skal lidt mere til at stresse en selv de fredage, hvor vi skal noget og endda har travlt. Bare det man ved det ugens sidste hverdag, er nok til man går i afslapnings humør. Faktisk har i dag været lidt travl. Jeg skulle interviews til en sclerosebog og der skulle tages billeder af mig og ungerne.  Nu har jeg smidt pizzaer i ovnen og lovet ungerne vi spiser dem mens vi ser en film premiere på Disney Channel.

Ah, du undre dig stadig over overskriften?  Jamen, det er fordi jeg i går opdagede det her klip på YouTube.



Jeg viste det til ungerne og de begge ville straks selv lige spille lidt....
Nej, de kan ikke spille sådan men det kan I selvfølgelig ikke se på billedet.

10. september 2014

Skolefoto

Kan du huske det årlige klassebillede?? Så blev håret lige sat lidt ekstra lækkert, og man iførte sig sit bedste 80-er outfit. Jo jo, vi var da såååå lækre.

I dag er det så prinsessepigen og mindstemanden der skal ha' taget klassebillede. Mindstemandens påklædning og hårsætning gik nemt og smertefrit. Det var en noget andet sag med prinsessepigen.....

Hun mente det var hendes brudepigekjole hun skulle ha' på, at det da overhovedet ikke var upraktisk med en lang tyl-agtig kjole. Det mente moren så og det faldt ikke i go' jord. 

Der blev fundet et outfit både mor og datter var enige om til sidst men ikke uden et stort drama.
Mindes ikke jeg nogensinde var sådan men måske min mor ville være uenig. Ikke nødvendigt at spørge hende for jeg sikker på, at det husker jeg nok bedst. Tror du ikke??

Kan du huske dine skolefoto dage??

6. september 2014

Weekend er dejligt - solen skinner - overnatning.

Prinsessepigen har en af veninderne fra klassen til at overnatte. Vi skal ha' burgere og pomfritter til aftensmad. De får nok også en sodavand.... Hvad?? Usundt? Det kan godt være men de elsker det og jeg ryger lige højt op på 'cool mor' skalaen.
Ja, det betyder noget - bild mig ikke ind, at du ikke også tænker sådan. Nå, kun mig så....

I dag har vejret været ligesom i sommerferien, varmt, solskin og ingen vind. Jeg er sikker på det nok ikke holder men vi kan nå at spise udenfor lige en gang mere. Det er altså dejligt.

Weekend er skønt nu hverdagen er tilbage - i ungernes sommerferie flød det nærmest sammen. Nu mærker man rigtig det er weekend. Udover at have et ekstra barn i huset skal vi ikke noget. Jo, altså i morgen vil faren og ungerne i svømmehallen og det skal de da bare gøre. Jeg har en bog der skal læses færdig så måske det sker.... Er det ikke noget med, at det skal regne i morgen? For så føles det nemlig endnu bedre at hygge i sofaen med en bog.

Hvad har du eller skal lave i denne her weekend?


4. september 2014

Gymnastik er bare sagen så længe der er en airtrack, trampolin m.m.

Begge unger startede til springgymnastik i går. Jeg havde været lidt spændt på mindstemanden men han elskede det og lavede da også lige araberspring efterfulgt af en baglæns salto på airtracken.... Det gibbede i mig selvom han egentlig har helt styr på det. De flinke trænere på holdet skal nok få lært ham det helt korrekt plus en masse mere. Prinsessen har gået i flere år og nød, at være i gang igen.
Jeg er jo gammel (altså jeg er jo ikke gammel, vel! Men jeg sprang som barn) springgymnast og det varmer mit gymnastikhjerte, at begge unger er interesserede.

Så nu ved manden (og en gang imellem mig) hvor han skal sidde de næste mange onsdag fra 16.30 til 19.00 Prinssepigen sad dydigt og skrev stil mens mindstemanden gymnastikkede. Han sad til gengæld helt stille og kiggede på de store lave spring mens prinsessepigen gymnastikkede derud af. Der er jo Free Wifi i hallen så jo jeg kiggede på ungerne tonse rundt men jeg kunne også lige indimellem læse lidt blogge!

Nu alle fritidsaktiviteter er startet og prøvet af i denne her uge, kan vi vist roligt sige hverdagen er i fuld gang.

2. september 2014

Efteråret er her og alt starter op..... Ja, og så noget om teaterklasse.

Altså efteråret er ikke her som sådan vejrmæssig-agtigt for vi har det dejligste sommervejr. Men i følge kalederen er det efterår og den følger gymnastik og andre sportsklubber jo. Det betyder, at alt starter op i denne her uge.

I dag starter prinsessepigen til 50 minutters teaterklasse. Hun glæder sig og jeg glæder mig til at se, hvad det egentlig er. I morgen starter mindstemanden til springgymnastik på holdet for 0-1 klasse og det gør prinsessen også på holdet for 2-4 klasse. Jamen, så er der da vist styr på det, ik'?

Vi forældre måtte ikke kigge med inde ved teaterklassen her i eftermiddag men munden har ikke stået stille på prinsessepigen siden, så jeg tror jeg har helt styr på det de lavede! En masse impro, kostumer og noget med at fryse til is. Hun glæder sig såååå meget til næste tirsdag og hun havde fået mindst to nye veninder allerede, sagde hun. Jo jo, sådanne tøser finder hurtigt sammen, 50 minutter er rigeligt.

I morgen står den i gymnastikkens tegn.

Hvad laver dine børn i fritiden?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...