29. september 2014

Lidt reklame eller måske jeg skal kalde det oplysning??

Vil I dele det for mig måske? På MS Bloggen hvor jeg skriver (det er mig der er Mette) har jeg fået lov at lave denne føljeton Børnenes Stemme. Den ligger i højre side når man ruller ned og indtil videre er der 8 dele, den 9 kommer på i næste uge (håber jeg) og med sidste mener jeg ikke allersidste. Eller jeg håber i hvert fald ikke det bliver den sidste. Børnene der har skrevet er i alderen 18 til 8 år og intet er redigeret, det er helt deres egne ord. De lever alle med en forældre der har sclerose og de er så seje! De skal høres og derfor håber bare nogle af jer måske vil dele nogle af deres indlæg på jeres facebook, twitter eller, hvad I har af sådanne ting. Del det indlæg der berør jer mest eller flere - det vil gøre børnene glade, at se deres ord bliver hørt.
Skulle du samtidig kende et barn med en forældre med sclerose, så håber jeg du vil spørge om barnet skulle have lyst til at skrive et indlæg. De kan e-maile mig på mettesexton@hotmail.com

Nu er det ikke ofte jeg nævner min sclerose her på bloggen, for det skriver jeg jo om på MS Bloggen og jeg er jo også mor og kone, ikke bare hende med sclerose  så.... Nå men lige det her betyder meget for mig, at det bliver spredt. Vi er ikke så mange (alligevel alt for mange) med sclerose. Jeg kendte ikke rigtig selv noget til sygdommen inden jeg fik den. Jeg tænker lidt børnene ikke ses/høres på samme måde som når mor eller far har kræft!

Så del deres fortællinger som er meget rørende med dem I kender. Tak! I er altså søde.



2 kommentarer:

  1. Bloggede om det sidste gang du skrev om det. Denne gang har jeg valgt at sende link via mail til dem der er relevante, fx sundhedspersonale (som jeg kender personligt).

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så sødt af dig:) Tak skal du ha' Liv. Det betyder meget:)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...