Her i formiddag er farmor ankommet fra England. Om ikke så længe kører vi ud på skolen og henter prinsessepigen og mindstemanden.
De har glædet sig (vi har ikke set hende siden påske) og var så spændte i morges - Gik lynhurtigt med at komme i tøjet, hjalp med at bære mindstemandens dyne og pude ind på prinsessepigens værelse. For der skal han sove de næste 5 nætter så farmor kan sove på hans værelse, som han så pænt har ryddet op. Alle bamserne sidder klar til besøg og Lego-et er stillet pænt op så farmor kan se alle hans kreationer.
Onsdag skal farmor med ud og kigge på de laver gymnahop også kaldet spring. De glæder sig til at vise hende, hvor dygtige de er. Og vi skal spille UNO for farmor elsker at spille, hvis hun altså stadig kan huske hvordan man spiller. Ellers må vi lære hende det igen og det har vi heldigvis go' tid til. Hun er her nemlig helt til på søndag.
Når så afskedens time er nær kan vi heldigvis glæde os over, at vi ses snart igen. Vi skal nemlig rejse til England d. 19 december i 10 dage for at holde jul. Det betyder jo der kun er 84 dage til vi ses igen!
Nå, vi vil gøre klar til at hente to spændte unger, der helt sikkert glæder sig til at gi' farmor en stor krammer.
Jubel! God fornøjelse med svumsemor de næste 5 dage. Ses på den anden side :)
SvarSletTak Liv:)
SletSkrev du ikke et indlæg om at din svigermior havde engelske sladderblade med til dig? Mener jeg skrev en kommentar, og nu er det væk??????
SvarSletJo det gjorde jeg og det er blevet pist væk. Det er jeres kommentarer også. Rigtig æv:( og jeg kan ikke finde ud af, at få det tilbage.
SletÅh, hvor er det sødt, at din lille dreng sådan har gjort sit værelse klar til farmor <3 Og da jeg ikke har haft tid til at læse blogs den sidste uge (eller mere, suk), kan jeg jo læse frem og se, at I havde et dejligt besøg. Og hvor skønt med jul i England. Kan godt forstå, at I tæller ned:-)
SvarSletJa, vi elsker at vågne den 25 dec og liste ind i stuen. Juletræet er ved at vælte med alle gaverne og ungerne er såååå spændte:) så sidder vi alle i vores nattøj med te og toast og åbner gaver en efter en:)
Slet