24. juni 2016

Vi var fra mindst 12 forskellige nationer. Vi havde en fest. Tourister fra andre dele af verden så det og tog billeder af det

Endnu et billede fra det fantastiske bryllup vi var til i Budapest. Et internationalt bryllup men det bedste jeg har været til. Touristerne fra andre dele af verden end Europa så magien og tog mange billeder.

Fra idag ser det anderledes ud - ingen ved hvordan. Bloggen holder ferie - vi holder ferie. Naboerne passer vores hus - min søster gør også og vores kat, Muffin. Vi kører til England idag over til familien, vores familie. Vores lille nye kusine. Farmor og farfar. Det er første gang jeg har lidt ondt i maven ved tanken om, at krydse den britiske grænse.
Idag er en lidt mærkelig dag.

Der bliver stille på bloggen regner jeg med. For nu skal der holdes ferie og det er ikke sikkert (måske jeg smider lidt billeder og lidt tekst på men vil bare ikke love noget) der er tid til bloggen, før vi er hjemme igen om nogle uger. Men der er altid tid til Instagram så der kan I følge med her @mettephebs

Nu vil jeg få ungerne afsted til sidste skoledag inden så længe og så få pakket - ville gerne skrive det sidste men sandheden er, at jeg ikke er nået så langt....
Ha' en dejlig dag skønne læsere og go' ferie til jer der holder det fra i dag. Ellers på forskud go' ferie jer andre.

22. juni 2016

Miraklernes tid er ikke forbi

Min lidt ramponeret kørestol vi havde med til Budapest. Bruger den ikke ret tit, da jeg hellere vil bruge min lille klappesammenlige scooter og rollatoren. Vi var blevet fortalt at der ville være brosten og bakker flere steder. Så er mini scooteren altså ikke så god så vi tog kørestolen med.

Det skulle vise sig, at være et mirakuløst godt valg. Efter vielsen i lørdags skulle der tages billeder - mange billeder. Jeg satte mig derfor på en bænk i skyggen, hvor jeg kunne følge med og, hvor manden kunne komme og sidde hvis han ikke lige skulle med på billederne. Der sad nogen ved siden af mig, da manden kom for at sidde lidt hos mig så han satte i kørestolen overfor mig.
Lidt efter gik dem der sad på bænken men manden min så ingen grund til at rejse sig og sætte sig på bænken. Han sad fint i kørestolen. En mand sætter sig ved siden af mig og et par minutter efter kaldes manden min hen til flere fotograferinger så han rejser fra kørestolen og går..... Den lader vi lige stå lidt!
Manden ved siden af mig ser så chokeret ud og løfter sine hænder mod himlen. Han siger noget jeg ikke forstå (på ungarsk, tror jeg) så jeg føler jeg hellere må forklare. Problemet er bare, at manden ikke forstår engelsk og kort tid efter går han hovedrystende væk. Jeg kan kun formode han tror han så et mirakel ske eller, at han synes vi var godt tossede.

20. juni 2016

Her er lidt billeder fra en fantastisk by og et endnu mere fantastisk bryllup.

Udsigten fra vores hotelværelse.
En blandet bunke billeder fra en fantastisk by med åh så mange smukke bygninger og den smukkeste udsigt.

Vi ankom til Budapest sent fredag aften. Vi kunne heldigvis sove længe om lørdagen, da brylluppet først var om eftermiddagen. Så vi brugte også lørdag formiddag på lidt sigthseeing, eller vi tøffede bare rundt lige omkring hvor hotellet var. Det var ikke langt fra floden og et smukt indendørs marked, så lidt småting til ungerne og mormor blev købt ind. Vi fandt en Tesco, mit ynglings surpermarked i England, og vi fandt et kebabsted vi helt sikkert ville have frokost fra om søndagen. Vores hotel lå meget tæt på floden og den smukke grønne hængebro. Udsigten over byen fra The Fisherman Bastian, var såååå smuk. Det var også lige der vielsen skulle finde sted.
En blandet bunke billeder fra vielsen og festen om aftenen. Vi har så mange billeder og det her kun et lille udpluk. Det var det første humanistiske bryllup nogensinde i Ungarn og vi er ret rørte over, at have været en del af det.

Vi kom sent hjem i går aftes så det trak lidt tænder ud i morges, da vækkeuret ringede kl. 05.45
Jeg kunne skrive meget om brylluppet, hvor ud af 55 gæster var der mindst 12 forskellige nationaliteter samlet. Hvor de 4 brudepiger fra Ukraine fortalt os om, at vokse op i et land med uro, krig og meget andet. Hvor alle 4 i dag højtuddannede og bosatte rundt om i verden. Et bryllup, hvor traditioner mødtes på kryds og tværs. Hvor the best man speach var sååååå pinlig, at der var dødstille i perioder. Altså når manden, mest ham men også jeg, ikke var ved at dø højlydt af grin. Vil du vide mere om vores tur, så spørg endelig bare løs i kommentarfeltet.

Håber I alle har haft en dejlig weekend?

16. juni 2016

Nogen andres bryllup på lørdag.

Faldt over det her billede fra vores bryllup for 4 år siden. Mindstemanden var 4 år gammel og ikke det mindste interesseret i mors og fars vielse.

På lørdag skal manden og jeg til bryllup på et slot. På en bjergside. I Ungarn. Helt nøjagtig Budapest. Det er 3 uger siden vi havde 4 års bryllupsdag (som vi igen glemte) så vi ser lidt weekenden som en 4 års-bryllupsdag-fejring. Vi flyver til Budapest i morgen aften og kommer hjem igen sent søndag aften. Mormor kommer og hygger sig med ungerne.
Jeg er blevet fortalt der er utroligt smukt i Budapest. Jeg har også tjekket vejrudsigten og det skulle blive en 27 grader hele weekenden der.

Jeg smider billeder på Instagram (mettephebs) og der kommer helt sikkert et billedefyldt indlæg på bloggen i næste uge.

Rigtig go' weekend til jer alle. 

Uh, lidt bonus info: Wales og England spiller mod hinanden i eftermiddag. Vi er lige enige om, at vi alle holder med Wales, ik'? Super! 

14. juni 2016

Det er ikke til at tro det

Bog nr. 9 er læst.

Jeg blev færdig med den, den anden aften. Ja, jeg har lige skrevet om bog nr. 8 den anden dag, og det er ikke fordi jeg er totalt speed reader men jeg var ret sent ud med anmeldelsen af bog nr. 8. Godt nok tog det ikke lang tid at læse Let it Snow men et par uger har jeg da været om det.
Det er en sød eller det er 3 søde historier. De er kædet sammen men alligevel 3 forskellige historier. Da det er 3 forskellige forfattere der har skrevet, bliver historierne jo naturligt forskellige også selvom der er en sammenhæng. Det er en dejlig nem bog at læse og tænker den ville være perfekt som ferielæsning. Der er ikke dybde eller et twist som sådan men bare nogle søde historier. Bare god afslapningslæsning ved poolen, hvis du er på ferie ved en pool.

12. juni 2016

Ulve og ikke meget søvn.

Underlaget, trøjen og tasken klar. Soveposen var  lånt så prinsessepigen kunne sove nogenlunde lunt.

Onsdag morgen kørte vi i konvoj 24 spændte børn til Giveskud. Her skulle de sove med ulvene, noget de havde glædet sig til siden 1 klasse. For klassen var nemlig så heldige, at forældrerådet på forældremødet i 1 klasse foreslog denne her tur. Deres klasselærer var helt med på den så de sidste 3 år er der blevet indbetalt til overnatning med ulvene i Giveskud Løvepark. Da det jo ikke var noget som sådan skolerelateret var det vigtigt, at nok forældre kunne holde fri og deltage. Heldigvis var det ikke et problem og onsdag fik vi dem kørt afsted. Jeg havde 4 meget spændte unger med i bilen derop. Torsdag kom de hjem, trætte, beskidte og med en masse at fortælle. De havde ikke sovet ret meget men de havde hygget og oplevet så meget spændende. De havde hørt ulvene hyle om natten, de havde set løverne spise en giraf, de havde set en død hest og de havde leget på de fantastiske legepladser i parken. Deres klasselærer kom derop til dem lidt af tiden. Forældrene der havde været med og sovet der kunne fortælle, at alle unger havde været søde og haft nogle fantastiske dage. Jeg er så taknemlig for, at der var forældre der ville gi' ungerne muligheden. For lige på det her område kan jeg ikke hjælpe. Det er jeg for handikappet til. Jo, jeg kunne lege chauffør og hjælpe på den måde men ikke lige med overnatningen der. Det var som sagt heldigvis andre der kunne så hele 4 nord kunne få en fantastisk overnatning.
Det kan helt sikkert anbefales men jeg er blevet fortalt, at der skal bookes laaaang tid i forvejen.
4 spændte børn klar til at blive kørt ind i parken - med kort så de kunne finde rundt.

10. juni 2016

Enhver forældres mareridt

Jeg er færdig med bog nr. 8. Spændende en af slagsen.

Det er en uges tid siden jeg blev færdig med bogen. Måske egentlig to uger mere nøjagtigt. Beskrivelsen på forsiden af bogen lyver ikke - det er en meget spændende og fængende bog. Tanken om en af mine børn forsvandt, er en tanke jeg slet ikke kan tænke. Og det er det bogen handler om samtidig med den også handler om hukommelsestab. To ting der er så skræmmende når de går hånd i hånd. Så kan du lide at læse en spændende bog, er det her en bog for dig. Den er også nem at læse og svær at ligge fra sig.

Nu vil jeg få vasket tøj - prinsessepigen var meget beskidt efter to dage i Giveskud Løvepark. Hun var også meget træt.... Hun er dog vasket og udsovet så nu er det tøjets tur til vask. Jeg skal nok skrive senere i dag eller i morgen eller måske først søndag om den der overnatning med nogle ulve.

Go' fredag og go' weekend.


7. juni 2016

Link Love! Følger lige med på bølgen

En af de bloggere jeg følger hver dag har skrevet lidt om link love. Om at vi burde linke lidt mere til hinanden. Hun har helt ret og jeg vil derfor lave en lille liste med links over nogle af de bloggere jeg følger. Den første jeg vil nævne er Liv og hendes skønne blog:

Min skæve vinduesplads til verden 
Liv skriver skævt, underholdende, rammende, rørende ærligt og om en hel masse forskellige ting. Hun er den blogger jeg har fulgt i flest år. Jeg har aldrig mødt hende men jeg føler jeg kender hende.

Hverdagens surdej
Øglemor skriver om sin hverdag. Faktisk har jeg fulgt hendes blog i lang tid. Har læst med hos hende fra dengang de boede i DNP. Nu er de tilbage i København og hendes ældste er startet i skole. Jeg nyder at læse med og synes hendes indlæg er underholdende. Hun skriver ærligt om forskellige ting.

Fruen i midten
Det her er også en blog jeg har fulgt i flere år. Jeg nyder især fruens ferieindlæg - de er yderst underholdende, synes jeg.

Familiefletninger
Det her er en blog jeg ikke har fulgt så længe men som jeg elsker. Dorte skrive rørende ærligt om sit familieliv med tvillinger, en lidt større datter, mand og bonusbørn. Det er også Dorte der har inspireret mig til det her link love indlæg. Det er en ærlig og underholdende blog, synes jeg.

Nom de mie
Her er en blog jeg læser on and off men som jeg stadig synes skal nævnes. For hun skriver virkelig godt, ikke altid min stil og interesse men interessant. Jeg har fulgt hende siden hendes tvillinger var lille bitte.

Skøre liv
Jeg har gemt det bedste til sidst. Eller det synes jeg for denne her blog en min ynglings blog. Mor-monstret skriver ironisk og yderst underholdende. Hun rammer plet, i hvert fald hos mig, med det hun skriver og jeg læser alt og har læst alt hun har skrevet. Jeg har ikke fulgt med så længe men har læst tilbage i alle hendes indlæg og har været så underholdt. Hun er ærlig og skjuler ikke noget og jeg læser hendes indlæg så snart de er online.

Jeg læser mange andre blogge, også udenlandske, men tænkte jeg ville begrænse det lidt. For ellers bliver det en meget lang liste. Jeg vil prøve at huske mig selv lidt på, at lave sådan en link love liste lidt oftere. Hvis du har nogle gode blogge du læser, må du rigtig gerne komme med anbefalinger i kommentarfeltet.

5. juni 2016

Far kom hjem på Fars dag.


Vi har spist en hel del is mens faren har været i England og holde lille India. Når det er 30 grader udenfor så skal der altså is indebords!

Jeg hentede manden i morges i lufthavnen. Han fik lidt af et varmechok da han trådte af flyet og ud i 28 graders varme. Jeg havde nu ellers sendt billeder af is-spisning og badebassinsjov via messenger løbende, så han var up to date med sommervejret her i Danmark. I England havde det været koldt og gråt så varme chokket, da han stod af flyet var ret stort.
Nå, men han kom jo så lige hjem i tide til Fars Dag. Ungerne havde hver lavet et kort og jeg børnene lavede også  lækker brunch.
Ungerne har nu ligget det meste af formiddagen og noget af eftermiddagen i 'poolen' for hold da op det stadig er varmt.

Glædelig Fars Dag derude og rigtig go' søndag. Husk at drikke rigeligt med vand, ik'!!

2. juni 2016

Åh, der er så lang tid til det er min finger hun holder fast i

(Vores lille bitte kusine holder godt fast i sin fars finger)

I aften flyver manden til England - det er jo hans storebrors første barn så det blev ham der skal afsted. Jeg mente det skulle være mig - for der er bare lang til den 25 juni. Det er nemlig først der jeg kan se og holde min lille niece. Jeg har givet ham et billede af mig som han skal vise min lille niece så hun kender mig. Han kan forklare, at sommetider er aunty Mette der, sommetider ikke!

Bonusinfo eller bare brok.... Vi kan takke vores trælse bil for, at det kun er manden der kommer afsted nu. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...