Miraklernes tid er ikke forbi

Min lidt ramponeret kørestol vi havde med til Budapest. Bruger den ikke ret tit, da jeg hellere vil bruge min lille klappesammenlige scooter og rollatoren. Vi var blevet fortalt at der ville være brosten og bakker flere steder. Så er mini scooteren altså ikke så god så vi tog kørestolen med.

Det skulle vise sig, at være et mirakuløst godt valg. Efter vielsen i lørdags skulle der tages billeder - mange billeder. Jeg satte mig derfor på en bænk i skyggen, hvor jeg kunne følge med og, hvor manden kunne komme og sidde hvis han ikke lige skulle med på billederne. Der sad nogen ved siden af mig, da manden kom for at sidde lidt hos mig så han satte i kørestolen overfor mig.
Lidt efter gik dem der sad på bænken men manden min så ingen grund til at rejse sig og sætte sig på bænken. Han sad fint i kørestolen. En mand sætter sig ved siden af mig og et par minutter efter kaldes manden min hen til flere fotograferinger så han rejser fra kørestolen og går..... Den lader vi lige stå lidt!
Manden ved siden af mig ser så chokeret ud og løfter sine hænder mod himlen. Han siger noget jeg ikke forstå (på ungarsk, tror jeg) så jeg føler jeg hellere må forklare. Problemet er bare, at manden ikke forstår engelsk og kort tid efter går han hovedrystende væk. Jeg kan kun formode han tror han så et mirakel ske eller, at han synes vi var godt tossede.