29. december 2014

Biotur med farfar og så er det slut...

I morgen tidlig kl.  03.45 vil vi blive vækket af vækkeuret. Hurtig i tøjet og så er det afsted til lufthavnen. Jeg pakker lige nu en anelse febrilsk (okay meget febrilsk) for vi kan få det hele eller i hvert fald næsten det hele med hjem. Ungerne og deres lille kusine er taget i biografen med farfar så her ro til at pakke. Vi glæder os til at komme hjem selvom det ikke er sjovt at sige farvel. Vi kommer først tilbage til sommer men mon ikke både farfar og farmor,  tante og onkel kigger forbi Danmark i mellemtiden.
Her er lidt flere billeder.
Mad til rensdyrene drysset ud på græsset, sherry og tærte sat ud til Julemanden juleaften, de mange gaver julemorgen, sjov ved julemiddagen m.m. Ungerne tog billeder og var gode til det.

24. december 2014

Juleaften men ingen gaver....

Vi hygger alligevel og glæder os til i morgen tidlig,  hvor der er en masse gaver under træet eller det håber et vi....   

Vi har været ude og handle det sidste og nydt en lækker chokolade milkshake i solen. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul.

22. december 2014

Lige før det er jul i England.

Vi er ankommet,  kun 2 timer var vi forsinket fredag aften så vi landede lige før midnat. Men pyt pyt, for nu er vi her og vi hygger og slapper af. Kusinen nyder hendes fætter og kusine endelig er her.

Mindstemanden har været til fodboldkamp med far, onkel og farfar. Prinsessepigen, farmor og jeg shoppede imens og fik fish and chips for lunch.

Vi har juleshoppet lidt i dag for ungerne skulle købe hinandens julegaver i Poundland. De elsker den butik. Alt koster et pund så de 5 pund de har til at købe julegaver til hinanden for,  strækker langt.
Efter endt shopping gik turen til Greggs efter sandwich og donuts.

Nu skal vi ikke meget andet end at hygge og om lidt eller ca 2 dage er det jul. Torsdag morgen går det løs med pakker under træet og te & toast mens vi pakker op.

Er du klar til jul??

18. december 2014

Og afsted det gik....

Glædelig jul allesammen! Vi smutter nu... Eller okay om nogle timer men lige om snart!

Alle er på toppen og glæder sig til ferie og til at se familien.

Vi skrives, læsese, høres ved eller noget efter jul. Nyd jeres jul og et Merry Christmas her fra!

Mormor og Muffin the cat holder skansen her hjemme, hvor de forkæler hinanden eller mormor forlæler Muffin.

16. december 2014

Og så lige inden vi rejser....

Men sådan skal det åbenbart være hvert andet år, når vi skal til England og holde jul. Altså, for 2 år siden rejste vi med slem influenca hos både prisessepigen og faren. Heldigvis ikke helt så slemt hos mindstemanden og jeg.
I dag ringede skolen så kl 11, at prinsessepigen klagede over kvalme og hovedpine, kunne jeg hente hende?
Hun har ligget på sofaen hele eftermiddagen. Kvalmen udviklede sig ikke men hovedpine havde hun i flere timer. Heldigvis ingen tegn på feber eller andre ting så jeg håber det bare er et lille blip. Hun har det også meget bedre hertil aften så krydser fingre for det var det.
For det er ikke rart at rejse når man er skidt. Og rejse skal vi og hvor vi glæder os! 2 dage and we're off..... Yeah!!

14. december 2014

Hun var god, såååå god!!!

Prinsessepigen var på scenen i går i Julemusicalen ,  Et Juleeventyr som nisse nr 4. Hun var fantastisk og hun huskede alle hendes replikker. Jamen, ikke et øje var tørt eller i hvert fald ikke mit. Er så imponeret over alle de kære børn der var med. De var så seje og slet ikke berørte af de 200 mennesker der sad og kiggede på dem. Jeg fik slet ikke taget billeder,  var helt opslugt og ville ikke se hende optræde gennem linsen på kameraet. Heldigvis var morfar der også og han fik et billede. Der står hun midt på scenen i sin røde kjole og sin nissehue....

 

13. december 2014

Et specielt julekort.

Det har mindstemanden lavet i dansk og han har selv skrevet indholdet. Han kom stolt hjem med det og overrakte det til os.
Han har skrevet så fint og han kunne slet ikke stå stille mens vi læste det.  

12. december 2014

Det er den gladeste sang jeg kender. Jeg lover dig du helt sikkert er glad når du har hørt den.....

Da ungerne var små fandt vi tit sange på YouTube de lyttede til. Mindstemanden hørte sangen Life is a highway med tilhørende video fra filmen Cars igen og igen. Han sad i sin høje stol og rockede - han elskede den. Der var også en anden sang vi hørte igen og igen, en vi alle synes var rigtig go'. Vi faldt helt tilfældigt over den på tuben, det er vist en flok amerikanske studerende der har lavet den meeeeen jeg er ikke sikker. Det er den sang jeg vil dele med jer, det har jeg gjort før men det er helt sikkert den absolut gladeste sang jeg kender, så I får den lige igen. Man kan ikke andet end at blev glad når man høre den. Det lover jeg....
På en grå og hvis vejrguderne får lov blæsende dag, er det her den perfekte sang. To et halvt minut og jeg lover du bliver glad.


Fantastisk ik'?? Jamen, selv tak og poptastisk weekend til dig!

10. december 2014

Hvor blev tiden lige af???

Hold da lige op tiden flyver afsted lige i øjeblikket. Der er bare så mange ting (er jeg sikker på du også kender) der sker. Julearrangementer her og der som skal deltages i. I går var det gymnastukforeningen der havde julefest. Det var bare mindstemanden og jeg der deltog for prinsessepigen øver jo på sin julemusical med dramaklassen. Mandag og tirsdag har de øvet 4 timer så tror de er ved at være klar. På lørdag skal Julemusicalen opføres og vi glæder os til at se den. Det er Frøbjerg Festspil hun går hos og showet er i Assens Arena. Tænker jeg nok lige billedespammer bloggen eller i hvert fald Instagram lørdag aften eller søndag. Pral kan muligvis også forekomme.

Nå, men i går var sidste festivas inden vi dribler på juleferie in the UK! Altså bortset fra musical og tjekke juledeko m.m. ud i Rosengårdscentret på søndag. Ja, lige det deltager jeg så ikke i for skal ha' hovedet scannet (det bliver det ofte så de søde læger kan holde øje med sclerosen) så mens jeg ligger og hører musik, muligvis sover så kører mand og børn i Rosengårdscentret. Go' tur siger jeg bare.....

Lovede vist at vise deres gaver til deres lærere frem?? Kan ikke huske det men her er de i hvert fald. Mindstemanden tegnede hans juleelefant, skrev julekortet og lavede et juletræ af perler mens jeg har fyldt den lille sok med chokolade. Prinsessepigen skrev julekort og perler men afleverede sin perleplade allerede den anden dag da hun ikke kunne vente til resten af gaven skal afleveres på torsdag.


Her gaven til hendes skønne lærer. Beklager det dårlige billede.....

 

Her mindstemandens gave til hans dejlige lærer.



6. december 2014

It's a kind of magic.....

I nattens mulm og mørke ankom træ med lys på og feen i toppen. Ungerne var sååååååå overraskede og glade da de vågnede og der stod det.... Juletræet med sin pynt eller det passer ikke , for det ankommer kun med lys på så kan ungerne jo selv pynte. Og det gjorde de i stor stil. Alt kom på og kønt er det ikke og så alligevel..... Måske bare en anelse fyldt men ungerne er lykkelige og det er jo deres fest! Det er nu hyggeligt nok som det står der i alt sin glans, ik'?!!

I eftermiddag er der blevet lavet perleplader til deres klasselærere (vises i et andet indlæg) og tegnet julekort. Nu skal jeg lige ha' købt en gave til hver lærer og så skal det hele pakkes ind.

Mangler heller ikke mange gaver nu men skal tilgengæld til at begynde at pakke kufferter og tænke praktisk. Vi skal jo til England snart og holde jul. Vi glæder os for vi har faktisk ikke været derover siden påske.

Jeg tror katten Muffin glæder sig til at mormor kommer og er hos hende. De hygger altid så meget når vi er på ferie. Ved faktisk ikke hvem, der nyder det mest, mormor eller Muffin?!

Nå, men der skal laves mad.... Go' weekend derude!

4. december 2014

Brev fra manden i rødt og en ny vinder.

Skal vi starte med at finde en ny vinder af min Give Away?  Frk. Struds har ikke reageret så jeg har trukket en ny vinder.  Det blev mindstemanden som fik æren og han valgte nr 19.  Det blev Rikke med kommentaren:
ihh jeg er alt for nysgerrig til at få sådan en melding. Jeg elsker gaver, både at give og at få. Kan sjældent holde på hemmeligheden om en gave ret længe og plejer at hoppe op og ned når nogen åbner mine gaver - er sååå nysgerrig og bliver ofte som et lille barn; især når jeg giver min kæreste gaver.
Bare beskeden om at vi ikke ved hvad det er gør at det kribler i mig for at åbne og finde ud af det... Og den lille nissemand må da også gerne komme med :)


Tillykke Rikke. jeg sender dig en mail.

Nå, så lige over til noget helt andet. Manden i rødt! Sørme om han ikke har besvaret ungernes brev de sendte i sidste uge. Det kan du læse lidt om her. Han er da rar, ik'?! De kom i går så nu er vi næsten juleklar. Vi mangler bare juletræet men det kommer juletræsfeen jo med og vi ved aldrig hvornår.... Okay, måske nogen gør lidt!

Jeg må hellere smutte for ungerne skal til skolefest eller det skal vi alle. Begge skal synge med deres klasser så de er har begge sommerfugle i maven.

2. december 2014

Så er man altså bare verdens bedste klasselærer!

I går foregik hele prinsessepigens skoledag, eftermiddag og aften hos hendes klasselærer sammen med resten af 3 nord. 20 børn skulle bage, lege, hygge og ha' det sjovt hos deres skønne lærer som de har gjort det, hvert år i december siden hun blev deres klasselærer i 1 klasse.

Vi forældre samt søskende var så inviteret til suppe og lasagne kl 17. I går var vi 53 der mødte op. Alle startede med en gåtur i den nærliggende skov. Ja, altså ikke mig (jeg kan jo kun gå 450 m ad gangen) men nogen skal jo også holde øje med lasagnen i ovnen og røre i suppen, ik'?!
Da alle mand var tilbage fra gåtur blev der hygget, spist lækker suppe (ungerne skovlede lasagne ind) og snakket. Ungerne var inde, ude og der var godt gang i den. Vi fik lov at smage ungernes hjemmebag inden vi hilste af kl 20.

Jeg har stor respekt og er vildt imponeret over, at deres lærer år efter år åbner sit hjem en hel dag. Ungerne snakker om det længe inden og længe efter. De elsker det og vi forældre og søskende synes også det er hyggeligt. Hun er bare en fantastisk klasselærer.

Har dine børn også en super duper lærer med det der ekstra overskud??

Og så lige en efterlysning. Vinderen af min Give Away, Frk. Struds har ikke reageret endnu. skal vi ikke aftale, at hvis jeg ikke har hørt fra hende inden torsdag så trækker jeg en ny vinder??

1. december 2014

Vinderen er.....

Klapsalver, hujen og en masse jubel..... Lod nr. 10 vandt pakken! Tillykke til Frk. Struds med kommentaren:

Hep! Jeg er med!

Du har vundet min Give Away. Det er manden i huset der har trukket nr 10! Jeg mangler din mail så er du sød at skrive den til mig på oddparent@hotmail.com eller her i kommentarfeltet.

Igen stort tillykke til Frk. Struds og kæmpe tak til alle jer der deltog.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...