30. marts 2014

Se lige hvem der kom og underholdte....

Den anden bedste Elvis i verden (nogle af de andre gæster til festen Googlede ham so it's a fact) Den lille mand var sååå imponeret for han har jo lige selv været Elvis
Elvis tilbød mindstemanden hans solbriller men det takkede han nej til....

"Jeg har mine egne derhjemme..."

Vi holdt faktisk ud helt til kl 22 selvom især mindstemanden og jeg var meget trætte. Vi havde ikke fået sovet forfærdelig meget natten før på skolen.
I dag skal vi heldigvis ikke noget andet end at slappe af og så måske slappe lidt mere af....

Hvad skal du lave i dag?

28. marts 2014

De spiller musik inden sengetid....

Først blev der øvet på klaveret. Prinsessepigen hjalp til med at lærer mindstemanden en ny melodi.


Så mente faren det var på tide de lærte at spille Back for good med Take That.... Jeg synes også det er et vigtigt led i deres opdragelse!


Jeg må vel også hellere slå et slag for trekanten prinsessepigen spiller på. Føler lidt det er et overset instrument.
I aften må faren og prinsessepigen selv hygge med at jamme. Mindstemanden og jeg skal sove på skolen. Så hvis I ikke hører fra mig et par dage, ja så kan det tænkes det er fordi jeg er meget meget træt! Bær over med mig, ik'?

Nå, men ellers har jeg ikke mere at sige end Go' weekend allesammen!

27. marts 2014

På dansk er det bare ikke så cool.....

Jeg er Dirty Dancing fan (altså filmen, okay) og har hørt filmen nu bliver til en dansk musical i Tivolis koncertsal. Spændende, ingen tvivl om det og helt fint den skal oversættes til dansk men men men der er en sætning.... Jo jo, jeg tror godt du ved hvilken en jeg mener, ik'? Den kan bare ikke oversættes uden den mister magien, kan den vel?
Spørgsmålet er om den overhovedet bliver det, for kan den oversættes unden at blive ødelagt? Jeg synes ikke den kan.
Lidt bonusinfo til dig. Patrick Swayzy kunne ikke li' sætningen. Han synes den lød 'corny' men indrømmede den virkede som den var ment i filmen. Jo jo, det er info der vil noget, ik'? Så næste gang du skal quizze med svigermor og svigerfar plus det løse, ja så er det lige kaninen du trækker ud af ærmet!

25. marts 2014

Tekstforfatter, det er da ret sejt, ik'?

Jeg var jo i København i går til møde og skrive workshop. Jamen, det var helt fantastisk og jeg blev klogere (jo det er sørme muligt selvom jeg er sikker på, at I tror det nok ikke er...)
Vi fik af vide, at vi godt kunne kalde os tekstforfattere i stedet for bloggere. Det synes jeg er ret sejt for det er vel det vi gør, forfatter en tekst som andre læser. Det er jo også ret anderledes at skrive for MS Bloggen end ens egen private blog, da det eneste vi rent faktisk gør, er at skrive. Design, opbygning og alt det der, står en masser teknikere, edb-folk og andre kloge mennesker for.
Vi fik også en masse redskaber og øvelser til at blive bedre til at skrive. Det ene redskab var en helt ny notesbog med smukke blanke sider. Ingen striber, bare hvide nye sider. Vi er blevet bedt om at skrive i hånden. Det er en øvelse som ikke kun er god til at blive bedre til at skrive men for os med sclerose, er det også en go' kognitiv øvelse. To fluer med et smæk.....

Vi fik lækker lækker frokost men vi var ikke helt fan af økologisk sodavand - heldigvis havde de rigtig cola. Jo jo, det er vigtigt når man arbejder....

Uh, mødte forøvrigt Master Fatman der. Han skulle kåre årets kage som vi så nogle stykker af, da de blev fragtet ind. En af kagerne lignede et stykke mørkt brød med et spejlæg ovenpå. Jeg har ikke noget billede af hverken ham eller kagerne, da jeg var på vej på toilet og ikke liiige havde min telefon med mig, æv æv. I må tage mit ord for det

Nå, nok om mit møde. Havde du en go' mandag?



Solen skinnede så dejligt i København da jeg ankom - det måtte lige foreviges!

23. marts 2014

København here I come....

Eller Axelborg here I come for det er der jeg skal til møde i morgen. Julia Lahme som skal coache os og hjælpe os med at blive endnu bedre til at skrive her, hun er også på TV i morgen aften. Så lige så starstruck som jeg var sidst vi havde møde og Julia var der, lige så starstruck er jeg igen for nu er hun også på tv.... Wow, just wow! Det passer perfekt med, at jeg når hjem med toget inden programmet om badehoteller i Danmark bliver vist så jeg kan nå at se det!

Prisessen var til gymnaopvisning i dag og de være super dygtige. Jeg elsker DGI's opvisninger, hvor der er hold fra rigtig mange forskellige gymnastikforeninger. Man får set en masse fed gymnastik! Den 5 april skal prisessepigen opvise igen, der er det foreningens egen opvisning. Det plejer at være ret hyggeligt.

Husk at kigge forbi Liv's blog for hun laver en blogleg i regnbuens farver - vil du ikke også være med??

Det her er Julia's bog med blogge tips. Den er go'! Nej, det er ikke et sponseret indlæg bare et godt tip, hvis du vil lære endnu mere om at blogge end du allerede ved! Billedet er af min blog, hvor Julia var sød at skrive hendes autograf i og den er ikke til salg....

22. marts 2014

Krøller til fest i går og krøller igen i morgen....

Se de fine krøller der tog mig en evighed at lave på prinsessepigen i hendes så glatte hår i går.
Nu er det så sådan at pigen gerne vil ha' det samme gjort inden hendes gymnastikopvisning i morgen formiddag.... Jamen det skal hun få - vi står gerne tidligt op for at sætte håret som det skal.

21. marts 2014

10.000 læste sider, en taske, en hjemmelavet blomsterbuket og en discofødselsdagsfest.

I går til morgensang på skolen fik prinsessepigen overrakt en fin blå taske fordi hun har læst 10.000 sider. Hun var sååå stolt, der blev klappet, jeg filmede det så faren kunne se det og så ville hun gerne ha' jeg smuttede. Billedet af den fine taske er derfor taget her hjemme.
I dag har hun brugt det meste af eftermiddagen på at lave fine ting til sin veninde, som ønsker sig penge men prinsessepigen synes lige der skulle være lidt andet osse! Hun har lavet en fin lille blomsterbuket og to søde kort. Veninden holder nemlig discofødselsdagsfest kl 18 til 21 (and so it begins.... med at rende ude om aftenen) i aften for hele klassen. Prinsessepigen glæder sig og glittertøjet er fundet frem, neglelakken puttet på og om lidt skal jeg lave en sidehestehale på hende og afsted det går til fest.

Tænker det er en træt pige der kommer hjem efter 21 i aften. Godt den første af hendes to gymnastikopvisninger først er på søndag.

Hvad skal du lave i weekenden?

19. marts 2014

Stolt må man gerne være....

Når ens prinsessepige på 8½år (og ja, det halve år er såååå vigtigt) har læst 10.000 sider siden hun startede 1 klasse. Hun havde i går aftes læst (som det kan ses på billedet under) 9995sider. Da jeg hentede hende, mindstemanden og deres legekammerater vi skulle ha' med hjem i dag, fortalte hun stolt, at hun havde læst 51 sider i den ene dansktime i dag så hun var nu over 10.000. Woo hoo og jubii med klapsalver....
Til morgensang her en af dagene får hun en taske (her og her kan du læse om, da hun fik diplom og t-shirt) overakt af skolelederen - der skal jeg da nok lige være på pletten og tage billeder. Trods det at, prinsessepigen synes det er lidt pinligt moren står der åh så stolt med tårer i øjnene... (men hun har altså selv fortalt hvornår det er og sagt jeg godt må komme)


17. marts 2014

Det går aldrig af mode...

At tegne med kridt udenfor. Ungerne elsker det og i søndags fik vi dekoreret fliserne med dreng på skateboard i to versioner. Mindstemanden fortalte det var ham selv han havde tegnet. Jo, det ligner meget godt....

15. marts 2014

MGP klar med lister af alle slags.....

Prinsessepigen lavede en liste over, hvad hende og veninden skulle i timerne op til MGP her til aften. Nu er stemmesedlerne også printet ud og klar samt noget at male mens man venter.... Tålmodighed, tålmodighed (jeg gad godt det startede kl 19 i stedet for kl 20...) for tror ikke mindstemanden holder helt til det slutter men man ved jo aldrig...


14. marts 2014

Hvor blev ugen lige af....

Ja, den gik kan jeg forstå men sikke hurtigt den gik. Ikke et eneste indlæg har jeg fået skrevet siden mandag. Jeg har ikke engang forsøgt, for tiden har ikke været til det. Jamen, hvad har vi haft så travlt med?? Egentlig ikke noget men alligevel en hel masse som jeg ikke vil kede jer med.... i hvert fald ikke det hele.

I onsdags mødtes jeg med en veninde jeg ikke havde det set i godt 11 år og sidst var da vi boede i London. Vi har skrevet sammen i årenes løb engang imellem og så er der jo Facebook, som gør det nemt at holde kontakt så vi følte ikke, at det var 11 år siden vi sidst sås. Snakken gik og den varme chokolade med softice smagte dejligt (jeg kom godt nok direkte fra tandlægen og måtte ikke spise eller drikke i en time men jeg tog revanche, da den time var gået....) og da jeg ikke kunne spise kunne jeg jo snakke!

I dag har jeg så hjulpet min MS læge med et kursus han holder hver år for nye læger med speciale i sclerose. Jeg skal fortælle min historie fra første symptom, behandlings forløb og så viser han nogle af de test de bruger på mig. Det tager en time og jeg har det godt med at hjælpe. Tror på de unge læger får et bedre indblik i sclerosens indviklede verden. Det skal jeg tro på og så føler jeg også jeg er med til at gøre en forskel. Det er vist en følelse vi alle kan li', ik'??

I eftermiddag her, har begge unger en legekammerat med hjem. Pigerne er ude og cykle rundt og rundt og rundt... Drengene har sørget for der er styr på tingene i Toy Story byen og er nu gået ud for at hoppe med en kæp.... Don't ask!

I morgen er det jo MGP og prinssepigen glæder sig helt vildt. En af veninderne fra klassen kommer og skal sove her. De skal selvfølgelig se MGP sammen og danse med, stemme på deres yndlingssang og forhåbentlig sove længe på søndag....       I wish!

Ja, det var så den uge. Håber du har haft en dejlig en af slagsen og rigtig go' weekend til jer allesammen.


10. marts 2014

Bloglovin... Altså som I, at jeg elsker at blogge og læse blogge. Jamen, jeg vil gerne dele.....

Så tænkte jeg da kunne gi' jer lidt links til nogle af de blogge jeg læser mest. Der er mange flere og dem kan I finde på min blogroll. Om jeg har en ynglingsblog?? Jo, lidt måske men jeg synes nu de fleste er fede og de er meget forskellige så kan egentlig ikke helt samligne, vel?
Nå, men i dag har jeg været i venteposition hos skat i time på telefonen (jeg får en del af min indvilidepension fra England fordi jeg arbejdede der i mange år - derfor skal jeg bøvle med noget ekstra indtastning som er bøvlet eller det synes jeg. Det er garanteret nemt og logisk for andre) og den time brugte jeg fornuftigt, rigtig fornuftigt. Jeg brugte den nemlig på at læse blogs! Og også på at blogge lidt, for jeg blogger her med 5 andre. Nå, men det meste af tiden gik med læsning af de her fantastiske blogge.
Her hos Liv og her Hverdagenssurdej
Denne her Bare sådan blev jeg lige mindet om, at jeg da var en rigtig MGP nørd en gang. Fruen er altid go' læsning og hende her skal jeg snart coaches af, når jeg skal til blogmøde med MS Bloggen.
Jeg kunne sagtens nævne mange flere blogge, hvor jeg læser med men det bliver så omstændigt. Tjek min blogroll som sagt, der er mange flere gode blogge.

Hvor læser du med??

9. marts 2014

Åh, hvor vi alle elsker når solen skinner.

Så er det nemmere at få ryddet op i carporten. Nu er det gjort, yeah!! Ungerne har leget udenfor det meste af dagen i går og i dag. Der er blevet cyklet og stået på rulleskøjter. Jeg fik æren af, at ligge dem på plads, hvis jeg ikke ville falde og brække benene og fordi begge børn var døden nær af tørst... Nej da, de er ikke dramatiske overhovedet!
Trampolinen har været brugt i mange timer her i eftermiddag og så er bilen endelig blevet vasket. Det synes prinsessepigen var gevaldigt spændende... Jo, der skal ikke altid så meget til at fornøje de små.

Hvad har du lavet i weekenden?? 

7. marts 2014

Weekend og Elvis.....

All shook up mmmmm.... Vi skal se ungdomsskolen opføre musicalen ved samme navn i aften. Vi elsker Elvis musik så vi glæder os til at se, hvad denne musical byder på!
Mindstemanden er parkeret hos moster og prinsessepigen hos mormor. Begge børn mente det var bedst sådan, for så får man jo mest opmærksomhed.... Heldigvis mente moster og mormor det samme.

Hvor blev ugen lige af?? Siden pandekagedagen i tirsdags, er dagene bare fløjet afsted. Mon de mange pandekager gav os et sukkerchok som holdte helt til i dag??
Nå, men hvad end det var der fik ugen til at flyve afsted så er det weekend nu. Solen skinner her i skrivende stund og det håber vi den også vil gøre i weekenden. For så er det lidt nemmere at overskue oprydning af skur i carporten.

Hvad skal du lave i weekenden?




4. marts 2014

Det er pandekagedag - Juhuuu....

Ja, ikke her men i England og så fejre vi den selvfølgelig også. Vi er jo helt britiske, halvt britiske og overhovedet ikke britiske. Det må være grund nok og så det faktum, at 3 ud af fire af husstandens medlemmer er født i England. Så vi har adopteret og indført Pandekagedagen her hos os. Der vil være pandekager i eftermiddag og igen til aftensmad. Jo jo, vi forstår at fejre denne dag med maner!
Lige nu hviler min pandekagedej sig (det har jeg hørt gør den bedre - hvis forkert modtages råd gerne) og jeg lytter til Lemon Tree - med tekst i tilfælde af jeg synger forkert! Øh, ja som om det ville ske.... Det var Liv der mindede mig om sangen, tak kære Liv. I skal da ikke snydes så her er Lemon Tree - med tekst så alle kan synge med uden fejl!


Jamen, velbekomme:)

Nu må jeg tilbage til pandekagedagen. Må heller få lavet lidt fyld til pandekagerne til aftensmaden. I vil gerne have billeder?? Ja, det må jeg se om jeg kan huske så. Nå, men så er der vist ikke andet tilbage end at sige


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...