Blev færdig her i onsdags. Åh, det er en sød og rørende historie.
August, drengen i bogen, er anderledes. Normal men deform i ansigtet. Han fortæller en del af historien. En anden del fortæller hans storesøster, en del fortæller nogle af klassekammerater. Det er en sød, rørende og rigtig go' bog. Meget nem at læse og hvornår er vi egentlig anderledes? Hvordan reagerer du på et tydeligt handikap eller deform hos et barn eller voksen? Jeg kan varmt anbefale bogen og det er en bog, jeg udelukkende købte fordi jeg kunne li' forsiden og titlen.
Nu er jeg jo så heldig, at jeg er tydeligt handikappet. Ja, jeg skriver heldig for det er jeg, synes jeg. Mit handikap kan ses. Det er tydeligt jeg ikke går ret godt og det synes jeg er meget lettere. For mig altså. Måske ikke for dig men for mig er det, da jeg ikke rigtig behøver forklare. Folk kigger ikke skævt til som sådan for det er jo tydeligt der er noget galt med mig, når jeg går med en rolator. Eller i hvert fald med mine ben.
Nå, det var et lille sidespring. Bogen er virkelig go' og skulle du mangle en let læselig bog, er den her værd at læse. Selvom den er nem og hurtig at læse så er det en historie med tyngde. Der kan tænkes over den.
Ellers ikke så meget herfra. Efterårsferien er snart slut, det regner helt vildt og vi slapper af. Jeg har fået æren af, at skrive et blogindlæg på engelsk for MS Society UK, den skottiske afdeling. Det har jeg brugt de sidste dage på og jeg glæder mig til det ligger på deres hjemmeside. Ha' en fortsat go' weekend.
Sikke en fin bog. Min scleroseramte veninde siger også ind i mellem, at hendes handikap jo muligvis en dag også bliver fysisk, men pt er det faktisk ofte ligeså stor en ulempe at det netop er usynligt (:
SvarSletDet samme gælder psykisk sygdom, som jeg også kender flere der 'slås' med - indimellem er det skønt, at man automatisk er "stemplet" som rask - andre gange får man lyst til det stod i panden på en, så man var fritaget for forklaringer (;
God skrivelyst - der er også lige vejr til kakao og indendørshygggeri <3
- A
Åh, jeg føler med din veninde. Ved fra andre hvordan det skjulte handikap kan være så drænende. Derfor føler jeg mig heldig mit handikap kan ses. Jeg kender også flere med den skjulte psykisk sygdom. Håber du har en dejlig weekend:)
SletJeg kan rigtig godt lide bøger, der er beskrevet fra flere vinkler :-).
SvarSletJeg kan godt forstå hvad du mener, med det synlige handicap. Jeg lever jo med en betydelig hørenedsættelse, hvilket men ikke umiddelbart kan se, og det kommer der altså nogle gange ret så uheldige episoder ud af.
Spændende med dit skotske indlæg!
Jeg føler med jer, hvor det ikke kan ses. Og tak:) jeg glæder mig til at ses det 'live':o)
SletÅh ja. Det lyder som en god bog, Mette.
SvarSletOg problematikken omkring synlig/usynlige handikap er absolut vigtig. Begge dele kan have både fordele og ulemper i forskellige situationer.
Du har helt ret, at der er fordele og ulemper med begge. Det er skøn bog, Liv. Læs den hvis du har tid engang:)
SletDen lyder spændende. Jeg må lige sætte den på min huskeliste. Kh Birgitte
SvarSletDen er rigtig go':o)
Sletspænende bog
SvarSletja når der nu er noget galt så tror jeg det rart når det synligt.... er så træt af at mit er usynligt, det gør det lige det svære, nogle dage ville jeg godt give begge mine ben for ikke at havde det psykisk skidt, for så kunne folk vel SE at jeg ikke lige kan klare alt selv. Men andre dage er jeg så glad for at jeg kan "lade some om" at alt er normalt, og slippe for at folk ser på mig eller ynker mig. Egentlig vil jeg jo helst bare være rask og arbejde 37 timer om ugen m.m.
Ja, det allerbedste ville være at være rask. Det er en dejlig bog :)
Slet