5. oktober 2016

Hverdagen Rocks!

Fredagens pick'n mix pose. Jeg er ikke ret go' til at stoppe så posen er pænt fuld men så er der jo til flere dage, ik'?!

Nå, men det var fredag. I dag er det onsdag og hundekoldt men smukt med sol og blå himmel. Jeg byder nu kulden velkommen. Så kan jeg få jakke, store tørklæder, sko og strømper på m.m. Altså ikke, at jeg sådan går halvnøgen rundt når det er varmt!
Jeg læste et hyggeligt indlæg hos Sandra, Fru Melbolle. Så nu vil jeg også lave et hverdagens glæder indlæg. For hverdagen rocks og her i familien elsker vi hverdagen.

Ting der gør hverdagen rocks her i huset:

Når ungernes venner kommer her efter skole og også spiser med. De er søde, snakker velvilligt med os. Eller omvendt. Når begge unger er hos venner og manden og jeg lige har en time eller to, bare os sådan en helt almindelig hverdag. Inden altså en af os skal hente dem, hos først den ene ven så den anden mens den anden laver mad.

Når vi sætter os ud i bilen efter en rolig morgen og opdager, at vi er 5 minutter tidligere end vi plejer. Det glæder og spreder smil hos både ungerne og mig. Vi alle tre er enige om, at vi er seje. Vi high-fiver og ingen af os kan huske morgenen før, var travl, lidt stresset og der ingen high-five var.

Når vi får rester! Vi elsker rester men vi har ingen faste reste-dage. Måske derfor vi alle nyder det når det er rester, der er på menuen. Ofte betyder rester også aftensmad foran fjerneren alle 4 med en film, hvis der er tid nok til at se den færdig. Ellers bare et par afsnit af en serie vi alle 4 gider se!

Når springgymnastikdage bare klapper for det skal helst klappe det hele. Lektierne, kørsel frem og tilbage, mad og bad. Når det hele så gør og klokken kun er 19.45 når alt er klaret, så er det bare skønt. Og det gør det for det meste for man lærer jo, hvilke små ting lige gør forskellen.

Når ungerne er i seng og manden og jeg sidder sammen, klar til endnu et afsnit af Bloodline (det er den serie vi ser i øjeblikket) og lige vender dagen mens vores te bliver klar. For en kop dejlig engelsk te, lidt chokolade og en go' serie, er vores hverdags luksus.

Det var lidt om, hvorfor hverdagen rocks her hos os. Hvordan er din hverdag?

12 kommentarer:

  1. Åh - I er altså også bare så gode til at hygge jer. Noget som skinner igennem i mange af dine indlæg. Så dejligt at læse om. Ha' en rigtig dejlig onsdag aften - med eller uden slik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det sødt sagt, tak Liv:o) Også go' onsdag til jer:)

      Slet
  2. Dejligt indlæg - lyder som nogle gode glædespunkter. Jeg svinger lidt imellem at hylde hverdagen og det modsatte, men hvis jeg skal trække nogle ting frem er det morgener med god tid, glade børn ved afleveringer, at hente ungerne efter endt dag og et hyggeligt aftensmåltid med tid til snak og grin. KH D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, et aftensmåltid der, hvor der snakkes og grines er så dejligt:) Det ligger vi også stor vægt på herhjemme.

      Slet
  3. Sikke nogle fine stunder du har beskrevet :-) Dejlig (kold) onsdag. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Også rigtig go' onsdag til dig Birgitte:o)

      Slet
  4. Du er god til at få øje på hverdagsglæderne :-) Det kunne jeg godt lære lidt af ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde frue:) Det er sødt sagt. Vi prøver i hvert fald:o)

      Slet
  5. Hverdagens glæder er noget specielt, jeg holder meget af hverdagen. Pt lever jeg i lidt kaos, men håber på at kunne finde den indre ro i hverdagen igen efter den 17/10 når jeg er flyttet og nøglen til den "gamle" lejlighed er afleveret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, cet bliver dejligt for dig når du igen er plads efter flytteri:)

      Slet
  6. Tak for de fine ord i indlægget her. Jeres hverdag lyder altså ret hyggelig. Som liv skriver - det er man ik i tvivl om for det skinner så tydeligt igennem at i prioriterer en god hverdag. Ha en skøn weekend. Kh S

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen selv tak:) Og håber I har haft en dejlig weekend:)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...