Jeg er jo så heldig (okay, måske ikke det bedste ord at brug) at have sclerose som har gjort, at jeg kun kan arbejde en lille smule hjemmefra. Det gør jo så at jeg kan se morgen tv når børnene er afleveret og jeg har trænet. Det kørte i baggrunden her i formiddag (altså genudsendelsen) og der gik snakken på forholdet mellem forældre i deres børns skole.
Jeg kan sagtens huske da prinsessepigen startede i skole, hvor nervøs jeg var for at møde de andre forældre. For når man har skolebørn er man jo voksen og har styr på tingene. Det at jeg går med stok gjorde, at jeg samtidig var lidt usikker på de andre forældres reaktion eller mangle på samme. Min største frygt var, at ingen ville med prinsessepigen hjem og lege, eller at forældrene ikke ville have det når jeg nu var handikappet. De gik nu helt fint, i dag går hun i 2 klasse og vi forældre har det fint sammen. Selvfølgelig snakker man mere med nogen forældre parend andre, men alt i alt synes jeg da vi har det fint. I aften er der forældremøde, hvor jeg overgiver min plads i forældrerådet til en anden forældre. Vil gerne i forældrerådet i mindstemandens klasse nu og kan ikke helt overskue at være i to.
Mindstemanden er også startet i skole for 3 uger siden men jeg følte mig ikke nervøs på hans første dag. Vi kendte flere af forældrene fra børnehaven og de nye forældrepar vi ikke kendte, virkede rigtig søde. Nu ligger skolen som ungerne går på, også stor vægt på den gode tone mellem alle, lærere, børn og forældre. Der er heller ikke (eller bør ikke være) nogen undskyldning for ikke at deltage i de sociale arrangementer skolen eller klassen arrangerer. For os er det så sådan det er og vi vil i hvert fald gøre vores til ungerne får en god skolegang.
Ja, der er da børn man helst ikke vil have ens børn leger med. Jeg har da også sukket når en af ungerne har ønsket at lege med en af de 'trælse' men det er jo ikke fair, vel? Og aldrig barnets skyld...
Selvfølgelig er det irriterende at hente sit barn hjem fra en legeaftale som så er kropumuligt, men sådan er verden vel skruet sammen. Så må manden og jeg brokke os til hinanden når mindstemanden og prinsessepigen sover. Nej, der er da ingen der brokker sig over os, eller synes vi er trælse. Hverken som forældre eller når vores børn har leget med deres børn.... Selvfølgelig ikke, vi er jo sååå cool en familie.
Hvad med dit/dine barn/børns børnehave eller skole? Er der et godt forhold mellem forældrene?
Jeg skal til mit første forældremøde i 0. A i dag, og så åbner jeg dit indlæg lige mens jeg spiser aftensmad og jeg må sige at tankerne kører rundt om forældremødet. Så er det da skægt at dit indlæg også handler om det :) Jeg er ikke nervøs, men tanken om at man skal forsøge at blive "venner" med mange mennesker, man ikke kender, er lidt pressende. Men mon vil det ikke gå, og selv om vi alle er forskellige typer, må vi finde sammen på en måde. For ja, alle ønsker det bedste for sine børn og at de har en god skolegang...
SvarSletFik først set din kommentar nu, har lige været til møde. Vi havde et godt møde og det var rart med en opdate, for spørger jeg prinsessepigen om noget så er svaret "det kan jeg ikke huske"
SletHåber du havde et godt møde i jeres 0klasse:)