30. august 2013

Weekend og så skal der da slappes af, ik'!

Vi skal ikke noget eller det er jo så heller ikke helt rigtigt. Det vi skal er bare ikke noget der kræver særlig meget af os og det er dejligt. Især efter alle de her weekender i streg med fødselsdage, den ene efter den anden. Næ, denne her weekend er det kun familie ting som i, prinsessepigen og faren skal i svømmehallen så dem ser vi nok ikke i mange timer...
Det er nemlig et lille vandland/svømmehal og dejligt varmt så der kan der bruges rigtig lang tid.
Mindstemanden og jeg skal ud og handle bukser for alle hans lange bukser stumper. Nu har han jo kun haft shorts på i 3 måneder så nok ikke den store overraskelse, at han er vokset i mellemtiden uden vi har lagt mærke til det.

I dag havde prinsessepigen sin veninde med hjem. Det er bare så dejligt, at hente dem i skolen og det første veninden siger er: "Jeg glæder mig til at være hos jer, det er altid så hyggeligt"
Så kan sclerosen og stokken da bare tage den kan de, for ungernes venner synes alligevel det er hyggeligt hos os. Og hygget os har vi! Prinsessepigen og veninden går i klasse med naboens dreng. De havde besøg af deres fætter og kusine og lige pludselig var alle ungerne ude med løbehjul, cykler, skateboards... En af drengene kommer susende tilbage på cykel og råber, at prinsessepigen er kørt ind i en lygtepæl. Så faren styrter afsted og kommer tilbage med en lidt rystet men okay pige. Hun havde kørt meget stærkt og havde ikke lige set lygtepælen....

Nu er gassen gået af ballonen, veninden er taget hjem og både mindstemanden og prinsessenpigen sover. Faren ser fodbold, Chelsea spiller så jeg tænker jeg vil læse lidt. Er lige gået i gang med Maeve Binchy's sidste bog, A week in Winter, som hun nåede at skrive færdig lige inden hun døde. Den er god indtil videre og jeg skal nok fortælle jer om den er værd at læse, når jeg er færdig.

Skal du noget i weekenden?

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...