23. august 2013

Info, en masse af det og noget om barn nr 2!

Egentlig ikke så meget nyt, andet et par nye tiltag. I går aftes var vi til forældremøde i mindstemandens 0 klasse. Det er kun et par år siden vi sad der, da prinsessepigen startede 0 klasse så mange af oplysningerne havde vi fået før. Vi havde også glemt dem igen så det var dejligt lige, at få det hele frisket op.

For det er det der med barn nr 2 og det der med man nemt glemmer, at gøre det samme. Altså første barn blev der husket alt men 2-eren følger bare trop uden brok. I går blev vi lige mindet om det, ikke af nogen som sådan, men vi kiggede på hinanden og var pludselig begge klar over, at mindstemanden jo også skal dit og dat.

Det var et godt møde og hyggeligt at snakke med de andre forældre. Nogen kendte vi og andre var nye ansigter. Det var lidt en underlig fornemmelse, at være de garvede forældre som nu har barn nr 2 i skole, for vi føler os altså ikke helt voksne nok til det.

Nu er det weekend og det er en lidt travl en af slagsen. Morfars 70års fest lørdag og mindstemandens fest for klassen søndag formiddag. Jeg er helt klar til de 11 børn på søndag. Slikposerne til skattejagten er lavet, pølsehorn, pizzasnegle og cupcakes er bagt. Vejrmanden på TV har lovet godt vejr, så mon ikke det bliver et brav af fødselsdagfest for mindstemanden! Jo, det gør det da og så kan vi slappe af næste weekend.

(jeg har tjekket med sclerosen og aftalt, at den accepterer at jeg lige er lidt travl for tiden. Krydser fingre for den hører efter)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...