11. august 2016

Grænseoverskridende! Hvordan ville du ha' det, hvis det var dig?

Som de sidste par indlæg jo afslører, så var vi til bryllup sidste fredag. Det er næsten en uge siden nu. Sidste fredag i England var vejret flot, lunt og det perfekte bryllupsvejr. Stedet brylluppet blev holdt, var en slags herregård. Vielsen blev klaret der - en borgerlig vielse - billederne blev taget der, middagen og festen foregik der. Det var fantastisk og dejlig nemt. Da vi først var ankommet der, skulle vi ikke andre steder hen før festen sluttede. For mig, der er dårligt gående og har min stok og rollator med altid, er det endnu mere fantastisk. Det gør det så meget nemmere for mig - og for manden og ungerne.
Nå, men tilbage til brylluppet. Efter vielsen var vi alle i den store have. Vi fik hilst på familie vi ikke har set længe, og hilst på noget af brudgommens familie vi aldrig havde mødt før. Det fede ved en rollator er, at jeg kan sætte mig på den når benene ikke vil mere. Så efter lidt tid satte jeg mig og nød solen og kiggede på mennesker. Ungerne legede med de andre børn - manden stod ca 30 meter fra mig og snakkede med nogle fætre.

Og så er det det sker.....

En midaldrende dame kommer hen til mig. Hun er noget familie til brudgommen. Lidt efter kommer en anden dame også hen til mig. Hende havde jeg hilst på tidligere, sådan lige ganske kort. Vi snakker lidt om den fine vielse, de dejlige omgivelser samt vejr og vind. Den ene dame fortæller om sig selv, at gud hjalp hende m.m. Jeg er ved, at finde på en undskyldning for at bevæge mig væk derfra men i det samme spørger damen mig, om hun må bede for mig? Jeg formoder hun mener den kommende søndag, når hun skal i kirke og svare derfor ja! Hun taler videre - jeg hører ikke rigtig efter mere- og jeg skal lige til at rejse mig, da hun spørger:

"Må jeg lægge hånden på din skulder?" 

Jeg bliver paf og ved ikke, hvad jeg skal sige så nikker bare. Hun lægger hånden på min skulder og det samme gør den anden dame. Og så begynder de at sige en masse ret så vredt og totalt uforståeligt. Indtil den ene dame siger:

"Jesus make the MS leave her body" 

Det er nu temmelig grænseoverskridende for mig men jeg bliver siddende. Da de er færdige ved jeg ikke, hvad jeg skal sige. Ender med at sige tak! For hvad siger man lige??
Og så rejser jeg mig, undskylder med jeg er tørstig og går derfra med min hjælp fra min rollator. For jeg kan afsløre, at jeg IKKE blev helbredt! At jeg IKKE kunne gå/løbe derfra! At jeg Stadig går dårligt og mine ben sover hele tiden!
Min mand kom hen til mig og jeg fortalte ham det hele. Han undskyldte og undskyldte, at han ikke var der til at få mig væk i tide. Det var ok forklarede jeg ham. No harm done! Det gik jo og ja, det var en grænseoverskridende og ubehagelig oplevelse. For de to søde damer viste ikke tegn på noget før håndspålæggelsen. Burde jeg ha' set det komme? Skulle jeg ha' sagt nej? Jamen, jeg var til bryllup og havde ikke lyst til at være uhøflig og jeg havde altså ikke lige set, den der håndspålæggelse komme med efterfølgene chanting!
Vi kom dog lidt til at grine af hele den absurde oplevelse bagefter. For det var altså en meget mærkelig oplevelse.

Jeg har ikke noget mod religion i nogen former men jeg har noget imod det, når nogen prøver at pådutte mig deres tro.
Manden og jeg tror ikke på nogen religion, vi er ikke religiøse. Vores børn er ikke døbt. Jeg synes religion er yderst interessant men for mig er det ligesom et godt eventyr, en go' bog eller en interessant historie. Jeg respekterer, at folk tror forskelligt og finder det interessant. Jeg vil bare ikke fortælles af nogen, at der findes en gud m.m. for det vil jeg altså selv bestemme om jeg tror på. Ligesom vores børn selv må bestemme. Hvis de en dag fortæller os de vil døbes og konfirmeres, så respekterer vi selvfølgelige det.

N.B. nu håber jeg selvfølgelig, at jeg ikke har stødt nogen af mine læsere. Det var i hvertfald ikke min mening.

22 kommentarer:

  1. Sikke en oplevelse. Jeg kan kun sige ud fra eget synspunkt, ville jeg aldrig påtvinge min religion på andre. Jeg vil gerne diskutere det, hvis folk spørger eller lægger op til debat, men der går grænsen altså. At jeg er kristen er min egen private sag. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det nemlig, Birgitte:)

      Slet
  2. Okay, de dersens damer mangler da i høj grad en form for realitetstjek! Holy Christ! Jeg havde reageret præcis som du, det er sgu' svært at gøre andet når ikke man har set sådan en gang djævleuddrivelse komme... Måske man bare - helt i stil med 'Fire bryllupper og en begravelse - skulle sige "Fuck a doodle do!" - sådan lidt med tilbagevirkende kraft....?

    SvarSlet
    Svar
    1. ha ha ha ha you're funny:o) Har råbt det.... Nu ser jeg jo heller ikke min MS som kun dårligt. Vi står jo aldrig i kø nogen steder. Hverken Legoland eller i lufthavnen. Det er da værd, at glæde sig over:)

      Slet
  3. Hold nu op. Hvor er det bare sjovt. Altså bagefter :-) Ja, det viser jo bare, at man altid skal være skarp, også selv om man tror, man bare sidder og small talker helt fredeligt. Jeg ville også have syntes, det var grænseoverskridende, men den var godt nok svær at komme ud af på en god måde, så i og med du jo ikke led overlast som sådan, valgte du nok det mindst forkerte ved bare at udstå 'seancen'. Hvad ville din mand have sagt, tror du??

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, manden mener jo han ville ha' luret den og dermed gået os væk i tide:) det jeg nu ikke helt sikker på:o) og nej, jeg led jo ikke overlast.

      Slet
  4. Totalt grænseoverskridende og så også urkomisk med sådanne 2 madammer. Kan godt forstå du blev paf.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, komisk var det:) siden hen har vi fået af vide de er born again Christians. Det forklare den aggressive chanting og forsøg på uddrivelse:)

      Slet
  5. Det var da for mærkeligt. Jeg havde heller ik ku sige noget kækt i situationen - af bare forbavselse. For pray for you er da lidt noget andet end håndspålæggelse i min ordbog. ... Godt i fin grint lidt af damerne bagefter

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg blev lidt mundlam...:) men set i bakspejlet er det lidt morsomt.

      Slet
  6. Det havde nu været dejligt,hvis det havde hjulpen..........;0)men kan godt forstå det var grænseoverskridende for dig(du var jo helt uforberedt og kunne ikke rigtig nå at sige fra)
    Jeg tænker også man må tro på det man vil,bare man ikke pådutter andre noget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ville helt sikkert ha' hoppet af glæde, hvis det havde hjulpet:)

      Slet
  7. Det er grænseoverskridende
    - at bede en bøn til håndspålæggelse, der er lang vej mellem disse 2 begreber, efter min opfattelse.
    Jeg har ikke været medlem af folkekirken siden 1977. Mine børn er døbt, da de 2 halvsøstre er døbt, og derfor fik den rette vej til konfirmationen, jeg var imod, men børnenes far vandt kampen.
    Yngste nyder at gå til babysalmesang, og til spagettigudstjeneste, og det sidste er jeg også med til.
    Må lige få lidt ud mellem sidebenene. Mine børn ville aldrig have lært trosbekendelsen og fadervor og juleevangeliet, hvis ikke jeg havde taget dem med i opdragelsen, nu hvor de var døbt, så var det jo vores "pligt". Det havde ikke deres fars interesse.(set i bagspejlet).
    Der var en udsendelse i foråret hvor en MS patient kom fra kørestol til at kunne løbe efter håndspålæggelse, ved tv kan meget, og om det var en sand historie, jeg såede mine tvivl, men ved der er mere mellem himmel og jord vi ikke kan forklarer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor sjovt du nævner hende MS patienten. Jeg kender hende og hun ville kunne løbe uanset hvad. Min mor sluger de der programmer og artikler om 'helbredelse' og nævner dem hele tiden for mig. Jeg forsøger at forklare hende, at det ikke virker for havde jeg da også løbet en tur. Jeg forstår godt min mor ønsker jeg bliver rask eller bedre. men jeg har et dejligt liv trods sclerosen og det er da også overvuderet det der løberi:o) ;)

      Slet
  8. Mette altså. Så kommer der to meget velmenende damer og vil dig det bedste - og så synes du de er mærkelige?! Hahahahahaha. Jeg tror, helt ærligt, at jeg havde reageret fuldstændig lige som du gjorde. Og jeg ville også have følt det vildt grænseoverskridende - men derfra og så til at lave en scene til nogens bryllup. Nej. Det gjorde du heller ikke. Og nu forlangte de jo heller ikke betaling for det, så ....
    OMG altså. Mette - det er bare for spooky. Godt de ikke også stjal din rolator og råbte "Walk woman, walk!" :-D Så havde du pryglet dem med stokken, havde du ikke? Bare lidt? Kom nuuuuuuu .....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha ha ha Liv. Ja, det havde jeg da helt klart:o) Faktisk snakkede manden og jeg om, at det ville ha' været lidt sjovt hvis jeg havde rejst mig og var faldet på næsen. Ligesom to make a point:)

      Slet
    2. Åh det kunne have været så sjovt. Nu de var så anmasende. Men ikke pænt - nej det havde bestemt ikke været pænt, Mette :-D

      Slet
    3. Nej, det havde ikke været pænt at gøre men åhhh det ville ha' været sjovt:)

      Slet
  9. Jeg ville nok også have reageret som du - det er jo umuligt at se den slags komme.
    Jeg ved så ikke, om jeg vil kalde det grænseoverskridende ... nok nærmere latterligt, og jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunnet have ladet være med at komme til at grine.
    Men ved jo altid bagefter hvad man skulle have sagt, men der var tilsyneladende god tid til at tænke, og jeres scenarie med at rejse sig og så falde på næsen kom jeg yderligere til at grine af.
    "Sorry, Mam - it didn't work!"
    Man kan ikke sige, at det ikke havde været pænt gjort - de to 'religiøsiteter' regnede jo med, at det virkede, så du kunne bare have bildt dem ind, at du troede på deres mirakel :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha ja, det var også det jeg tænkte på bagefter:o)

      Slet
  10. PS: Kan godt lide din nye skrifttype - den er mere læsevenlig :-)

    SvarSlet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...