9. august 2016

Et rigtig bryllup

Det her bliver et laaaangt indlæg i billeder. Vi tog mange selv, farfar tog mange, onkel, tante, fætter tog mange. Samlet har vi såååå mange billeder. Ikke af maden for det glemte vi men det var lækkert. Her er et lille udpluk:
Manden og jeg klar til bryllup. Det var varmt i fredags i England og jeg havde ondt af alle mændene i deres jakkesæt. Manden tog da også jakken af, hvergang det var muligt. Jeg havde det helt ok i min helt tynde kjole og halvt bare ben. Vi kvinder har det bare så meget nemmere når det kommer til tøj.
Prinsessepigen var glad for sin lette lyseblå kjole. Og yndig så hun ud. Hun ville så gerne jeg krøllede hendes helt glatte hår, så det gjorde jeg et forsøg på.
Mindstemanden er ikke altid den store fan af alt det der fotografering, hans forældre hele tiden synes de skal.
Her beundres lille bitte kusinen som opførte sig eksemplarisk hele dagen samt aftenen. Hun synes hendes store kusine og fætter er sjove og smiler til dem, når det altså lige passer hende.
Vi venter i spænding på bruden skal komme. Musikken er gået igang og alle har rejst sig. 
Der kom hun endelig med sin stolte far ved hendes arm.
Efter vielsen var der canapé, champagne og orange juice. Jeg blev da også hurtigt venner med den ene søde unge pige med de der canapé. Hun kom først hen til mig, hver gang der var nye klar. Hold op, de var lækre og bitte små. Der var også garden games og det er vores unger og manden I lige kan skimte under det store træ. Mindstemanden brugte stammen til at løbe op af og lave en baglæns salto. Jeg valgte at ignorer de grønne pletter på hans pæne lyse bukser.
 

Der var en tryllekunstner - faktisk den samme som til onkel og tantes bryllup for 3 år siden - som gik rundt og lavede amazing magi. Her er mindstemanden tryllebundet. Tryllekunstneren kunne huske os og kom senere,  flere gange hen til vores bord under middagen for at trylle for os.
Den lille puslespilsbrik var en del af et billede. Et billede man først kunne se når alle brikker var der. Vi skulle skrive vores navn bagpå. Kuglen var fyldt med chokolade eller sæbebobler eller små drinks og vist en del andet. Min havde chokolade i. Mit navneskilt er jeg helt vild med. Vi tog alle vores med hjem og ungerne har nu deres på værelset og mandens og mit er i stuen. 
Efter maden og talerne (the best man's speech var sjov og på et tidspunkt, da han skulle til at starte en historie om gommen, råbte en af de andre venner: You can't say that!! Men det gjorde han og jeg kan afslører det handlede om et hesteben) hyggede vi alle i den kæmpe store have mens bordene blev ryddet og bandet blev klar. Efter brudevalsen var der fri dans. Jeg tror prinsessepigen var på dansegulvet hele tiden. Der var en anden pige, Summer, på hendes alder. De lærte hurtig hinanden at kende og så blev der ellers danset. Da bandet havde pause, kunne prinsessepigen jo lige indtage scenen i mellemtiden.

Sorry, det er ikke de bedste billeder men det var blevet mørkt. Der var et kamera til fri brug og en masse udklædning til fri afbenyttelse. Især prinsessepigen hyggede sig med det men mindstemanden var også lige med. Der var godt og vel 20 børn i alle aldre og allesammen havde en fest. Der blev serveret fish and chips i små søde papirs både til natmad. Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke fik et billede af dem. De var noget så søde og det smagte såååå godt. Festen sluttede til midnat med fyrværkeri.
Jeg elsker at være til bryllup og det her var et fantastisk et. Vi hyggede os og fik snakket med familie vi ikke lige ser så tit. Lørdag, dagen efter brylluppet, var vi alle, brudens og brudgomens nærmeste familie, samlet hos brudens forældre. Vi fik paella og spillede bordtennis i haven. Vejret var endnu varmere end om fredagen, og igen blev det næsten midnat inden vi kom i seng. Heldigvis skulle vi først flyve hjem ved 19 tiden søndag, så vi kunne sove længe. Flyet var ikke forsinket og vi var hjemme hos os selv lige før midnat søndag.

Næste indlæg er det med den meget grænseoverskridende håndspålæggelse.

14 kommentarer:

  1. Ej, hvor fint, altså! Jeg elsker også bryllupper! Selvom jeg altid går hen og bliver helt enormt træt INDEN brudevalsen, og så er der nogle gange lidt lang vej igen....

    SvarSlet
    Svar
    1. ha ha:) jeg var nu også træt sådan løbende men brylluppet var af den afslappende slags så jeg kunne lige sidde. Sidde med lille bitte kusinen:o)

      Slet
  2. Lyder som et skønt skønt bryllup og en herlig weekend

    SvarSlet
  3. Sådan et bryllup har jeg desværre aldrig været til. Har være til fine og søde og sjove bryllupper, men det du beskriver her lyder så vildt godt og flot og skønt og lækkert og sjovt og afslappet og herligt. Jeg er tryllebundet. Fortæl mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var et super bryllup og jeg skal nok skrive mere:)

      Slet
  4. Hvor er I fine alle sammen:0)
    Det lyder bare til at have været en dejlig fest med hygge og skønt samvær.
    Glæder mig til dit næste indlæg;0))

    SvarSlet
  5. Jeg er også vild med bryllupper, men det er alt for mange timer og for mange mennesker, har "tømmermænd" i flere dage efter, og det uden at nyde alkohol, måske et lille glas med bobler, og et lille glas rødvin (holder meget af rødvin).
    Dejlige billeder, og gode minder fra en lige så fantastisk dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var mange timer og i to dage i streg men det var heldigvis bare så afslappet, så det gik:o)

      Slet
  6. Ih, det ser vel nok både festligt og hyggeligt ud :-) Sådan er bryllup kunne jeg også godt tænke mig at være med til :-) :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også bare dejligt og hyggeligt:o)

      Slet
  7. Hvor fint og hvor ser I alle godt ud :-) det er noget af et arrangement det bryllup, men det ser meget hyggeligt og afslappende ud. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Birgitte:) det var så dejligt et bryllup:o)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...