Æv æv, jeg ved I har ventet i spænding... Kun lidt billeder kan jeg vise lige nu og ingen af de fantastiske nogen jeg tog.... Min telefon gik i stykker lige efter vielsen og billeder + kamera har ikke virket siden! Faren tog nogle stykker men mest af vores unger men lidt kan jeg da vise frem....
Solen brød frem gennem skyerne præcis klokken to da vielsen startede, regnen blev væk og vinden stilnede af. Prinsessepigen gik stolt forreste sammen med kusinen mens de kastede rosenblade. Mindstemanden fortrød i sidste øjeblik og ville ikke holde ringene men sad i stedet hos mig. Faren tog sig af ringene (glemte dem næsten...) og alt forløb som det skulle. Der var taler og ikke et øje var tørt, farens tale var fantastisk og han kan være stolt af den! Maden var skøn og da kaffen skulle indtages kom en tryllekunstner. Tjek hans hjemmeside her han var fantastisk. Især mindstemanden var såååå imponeret, han viste os selv lige hans egne tricks bagefter. En sten der forsvandt når man lukkede øjnene og kom frem igen hvis man lukkede dem igen! Jo jo, han havde lært noget!!
Det var et fantastisk bryllup og det glade brudepar havde haft lige det bryllup de havde ønsket sig! Prinsessepigen havde endelig været til et rigtig bryllup og mindstemanden har opdaget, at tryllekunstner måske er vejen frem....
Ha-ha, lyder som et perfekt bryllup med oplevelser for hele familien.
SvarSletÆv m.h.t. kameraet, håber du får det lavet.
Vi nyder sønnike er hjemme fra London en uge!
Ja, vi havde alle en fantastisk dag:) Dejligt for jer med besøg:)
Slet