4. maj 2013

Træt beskriver ikke på nogen måde, HVOR træt jeg er.....

I går havde prinsessepigen overnatning med klassen på skolen. Noget der kun var muligt fordi forældrerådet (det sidder jeg i) havde arrangeret det, og muligt fordi et par ekstra forældre også gerne ville hjælpe til, overnatte og holde styr på de tolv 7-8årige der havde glædet sig i flere uger. Vejret var super så aftensmaden (hotdogs for det var dejligt nemt) blev indtaget udenfor og der blev leget til solen forsvandt bag træerne på fodboldbanen.
Så blev legen i stedet rykket indenfor, hvor en redskabsbane blev sat op i gymnastiksalen af de to fædre der var der og hjælpe til. Inden sengetid blev Madagascar 3 sat på mens de alle fik en slikpose, det var råhygge til den helt store guldmedalje! Klokken blev 23.10 før de alle sov ( påklædning af nattøj og tandbørstning blev gjort uden indvendinger) og vi voksne kunne også lukke øjnene i nogle timer inden de første vågnede.
Selvom de kære unger alle sov fint, var jeg vågen ofte og skulle lige tjekke de alle var der. Så her til morgen da de første vågnede halv seks var vi voksne pænt trætte.... Ungerne var klar til morgenmad og leg med det samme så da deres forældre dukkede op ved 8-tiden, var de alle i fuld gang i gymnastiksalen og på legepladsen.

De er nogle skønne ungerne og der er et dejligt sammenhold i klassen. Vi forældre der havde været der, var alle enige om det havde været en succes. Vi var dog også alle enige om, at nu var vi trætte sådan rigtig trætte..... Håber det bliver muligt igen til næste år, for det er noget ungerne lever højt på og snakker om længe!

Har jeres børn overnatning med deres klasse?


5 kommentarer:

  1. Ja, det havde sønnike i de små klasser. Desværre klappede det ikke for datterens klasse.

    Så må du tidligt i seng.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tror ikke jeg holder meget længere end børnene i aften....:)

      Slet
  2. Hvor lyder det som en super idé:-) Håber du får en god og tiltrængt nats søvn.

    SvarSlet
  3. Haha...jeg er åbenbart også træt, for opdagede først nu, at indlægget er fra 4. maj:-) Så håber jeg virkelig du har fået sovet:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ha ha...:) Ja tak, jeg fik sovet ud:)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...