9. august 2015

Newcastle, Hadrians Wall og store børn.


Angel of the North kalder man denne statue som kan ses når man kører ind i Newcastle. Giver go' mening egentlig, da Newcastle er meget nord i England og lige før man kører til Skotland. Sidste lørdag, efter 3 timers kø på A1 motorvejen, ankom vi til Newcastle. Vi skulle besøge vores venner uden for Newcastle i en lille bitte (3 huse helt nøjagtig) landsby der hedder Walwick. Vi fandt sidst på eftermiddagen deres smukke hus efter vi havde været lidt rundt. For GPS-en var ikke helt sikker på det nøjagtige sted. Vi fik set, hvad vi nu ved er Hadrians Wall som Romerne byggede for 2000 år siden mellem England og Skotland, og det smukke landskab omkring.

 Landskabet udenfor Newcastle i nord England.

Hadrians Wall.


Det her er udsigten fra den ene stue. Man kan se det ene af de to andre huse. Billedet tog jeg sidste søndag, hvor det regnede. Lørdag da vi ankom var det fantastisk vejr så træls vi havde siddet i kø og derfor ankom senere end beregnet. Det var skønt at se Kate og Charlie og deres 4 drenge. Trods det vores børn ikke har set hinanden siden de var helt små, så var der hurtig leg i deres store skønne have. Der blev spillet Cricket (minder om rundbold, synes jeg - men tro mig, det er det ikke, siger manden) de to fædre på hvert sit hold, uddelegerede opgaverne.
Vi havde en rigtig hyggelig lørdag og sov så godt. Der var så stille. Søndag havde vi kun formiddagen sammen inden vi skulle køre til færgen. Den brugte vi på det nærliggende museum. Et museum om Romerne der var for 2000 år siden for at byggen muren med deres bare hænder. Det var rigtig interessant og ungerne var imponerede over rustninger og de seje buer man skød med dengang.

Mindstemanden prøver at trække i en bue. Det var ret hårdt.

 Hjelme og den tunge rustning de bar den gang.

Romersk hestevogn og manden på billedet i baggrunden, er Hadrian.

Efter et par timer i Romertiden, var det desværre allerede tid til at køre mod færgen. Vi fik hilst af og lovet, at der ikke måtte gå så mange år igen inden vi ses og så drog vi mod havnen i Newcastle. King Seaways lå og ventede på os med det danske flag bagpå. Det var helt hyggeligt og lidt mærkeligt, når nu færgen sejler mellem Newcastle og Amsterdam. Måske ikke mærkeligt for båden er jo dansk (det er DFDS man sejler med) selvom den sejler et andet sted.



Overfarten var rolig og vi sov godt. Vi ankom i mandags til Amsterdam og kørte mod Danmark. 21.30 trillede vi ind i indkørslen. Berlingoen holdt hele vejen og har hvilet sig i carporten lige siden.

I morgen starter hverdagen for alvor. Faren skal på arbejde, ungerne skal i skole kl. 8.20 og jeg skal til Odense. Tror da vist roligt vi kan sige, at hverdagen er i gang....

5 kommentarer:

  1. Lyder som et rigtig hyggeligt gensyn og newcastle områdetil ser smukt ud. Fantastisk ferie I har haft jer. Kh Dorte

    SvarSlet
  2. Lyder som et rigtig hyggeligt gensyn og newcastle områdetil ser smukt ud. Fantastisk ferie I har haft jer. Kh Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har nydt, at køre lidt rundt i England. Vi glemmer det jo lidt når man altid er der for at se familien:) Hvilket jo er det vigtigste:)

      Slet
  3. Er det forbudt at skrive, at jeg synes, det mest ligner en flyvemaskine? ;-) Dejlige dage I har haft, og den der Hadrians Wall vil jeg altså gerne se en gang. Det er lidt vildt at tænke på, at romerne har haft magten så langt hjemmefra. Hvor lang tid tager færgeoverfarten?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha en flyvemaskine:) det har du ret i og køn er hun ikke - jernenglen:) der er nogle fantastiske museer og Hadrians wall er smuk og det er landskabet også så håber du kommer forbi:) Læste yderst interessant historie om Hadrian. Han var gift men havde en mand som elsker. ja, selv dengang for 2000 år siden var der forskelligheder. Hans elsker døde og Hadrian blev deprimeret.

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...