23. april 2015

Sådan er vi jo så forskellige.

Jeg var til fys (er jeg hver uge) hertil formiddag og gik min sædvanlige tur på gå-båndet. Ja, det er vel ikke nødvendigt at kalde det et løbebånd, når nu jeg kun går på det, vel?! Nå, men det står foran et stort vindue så man kan kigge ned på alle de mennesker der skal med tog, bus, taxi eller er på gå-ben. Du har nok nu gættet at min fys har lokaler ved banegården, tænker jeg.

Altså, jeg er der hver uge og jeg digter historier om de mennesker jeg kan se. Det er sjov tidsfordriv mens jeg går derud af....
I dag er det jo lidt koldere end i går - ikke så meget men koldere. Det er altså skægt at se, hvordan vi alle klæder os på meget forskelligt. Ved det ene busstoppested stod der en dame i vinterjakke, pandebånd der dækkede ørerne og handsker. Hun stod og trippede... Lidt længere op ad gaden ved taxiholdepladsen stod en mand og to damer. Damerne havde nederdel, tynde strømpebukser, små sko og en sommerjakke på. Manden havde jakkesæt men ingen ekstra jakke på. De trippede ikke (okay, nu kunne det jo være damen i vinterbeklædningen skulle tisse og det var derfor hun trippede) og lignede ikke nogen der frøs.

Jeg så også to unge fyre (ca. 16-17 gætter jeg på) de havde kun t-shirt på, den ene cowbukser den anden lange shorts. De så også fint tilpasse ud.

Det er lidt skægt, hvor forskellige vi klæder os og vores børn. Det med børnene er så et helt andet blogindlæg til en anden gang. Men synes du ikke det er sjovt den forskel der er på vores påklædning?? Eller er det bare mig....

2 kommentarer:

  1. Her i forårstiden er der stor påklædningsforvirring. Inkl. mig selv. Den ene morgen har jeg alt for lidt tøj på (fordi jeg tænker på hvor lunt det var om EFTERMIDDAGEN dagen før - og det er sjovt nok ikke at sammenligne). Andre morgener er jeg ved at koge. Banditterne tager stort set det samme overtøj på hver morgen. Sådan er de så kedelige ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det gør ungerne også her. Det er som om de ved bedre end os voksne.... For jeg er ligesom dig. Den ene morgen har jeg fået for meget tøj på, den anden for lidt:/

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...