29. marts 2016

Ferie slut - Hverdag startet. Håber I alle har nydt påsken og spist rigtig meget chokolade......

Jeg starter lige bagfra med et billede fra den sejeste Mac Donalds vi nogensinde har været på (og vi har altså været på en del - please don't judge) Du kunne bestille maden på en stor computer samt betale. Så hentede man den bare ved disken og kunne så sidde og spise ved et af de smarte borde. Ungerne valgte selvfølgelig bordet med en tablet de kunne spille på. Jamen, jublen ville ingen ende tage. Det var i Harwich den lå, denne her fantastiske Mac D, lige før vi skulle med natfærgen til Holland.
Efter dinner på Mac D. kunne vi tjekke ind og komme ombord på færgen. Den sejlede først kl 23 men ungerne hyggede i deres køjer og nåede faktisk, at falde i søvn inden vi lagde fra kaj. Mens det stormede i England og vist også blæste i resten af Europa, sov vi sødt på færgen. Den vippede ikke så vi må ha' været i læ for vinden på en eller anden måde. Vel ankommet i Holland kl 8 mandag morgen, tog vi turen hjem i et stræk. 9½ time og lige omkring aftensmadstid i går, kom vi hjem.
Det var vist rigtig godt vi var i bil, for tror ikke vi ville have haft plads i kufferterne til alle de ting ungerne har fået. De er så forkælet af alle i familien i England men mon dog de kan spise det hele. Tror da nok lige moren og faren skal hjælpe lidt, ik'??

Ellers har vi shoppet, set fodboldkamp, set Kungfu Panda 3 og bare hygget. Det skriver jeg mere om en anden dag.
Det har været dejligt, at se familien. Lillekusinen har nydt mindstemanden og prinsessepigen har været der til at lege med.


18 kommentarer:

  1. Jeg elsker McD, så jeg er den sidste til at dømme ;-) men af hensyn til min vægt, så spiser jeg der ikke så tit - men den ser sgu smart ud. Synes altid England har været meget længere fremme med ting omkring mad (pre-cut, åbningstider, udvalg, indretning mv.). Og jeg kan med ro i stemmen sige, at jeg har spist 0 chokolade i ferien ;-) jeg er simpelthen blevet for gammel til chokolade (eller bare ekstrem kræsen). Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, chokolade kan jeg ikke undvære:o) Jeg er egentlig ikke fan a Mac D men efterhånden har de meget jeg også gider spise:o) Manden og ungerne elsker det og så er det den der ligger på de fleste benzintanke gennem Europa:)

      Slet
  2. Lyder som en helt igennem dejlig ferie I har været på. Kunne godt tænke mig at tage sejlturen på et tidspunkt med min familie og køre rundt i det smukke England. Håber I har fået en god start på hverdagen igen. Kram herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi savner godt nok Englandsfærgen fra Esbjerg rigtig meget men det er ok at køre til Hook of Holland. Jeg vil helst ha' bil med så jeg bare kan pakke som jeg vil. Og shoppe som jeg vil;o)

      Slet
  3. Ork, MASSER af chokolade har vi spist, meeeen måske ikke helt i de mængder, som du har fotodokumenteret! De må da helt klart ha' hjælp fra forældrene, de arme unger, som er udstyret med al den chokolade :-D.
    Det lyder som en pragtfuld og stormende påskeferie I har haft; velkommen hjem igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Stormen mærkede vi ikke noget til men ferien var fantastisk:o) Tænker chokoladen bare sådan på mystisk vis forsvinder lidt efter lidt:)

      Slet
  4. Lyder som den perfekte påskeferie for jer! Skønno. Velkommen hjem til hverdagen ;-) Kh. Liv

    SvarSlet
  5. Det er da perfekt at kunne trække ferien lidt i langdrag ved at guffe chokolade. Jo, I voksne må helt sikkert hjælpe :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære frue:o) Nu kan jeg med go' samvittighed (eller næsten) spise løs:o)

      Slet
  6. HOLDnuop med goder, I har med hjem. Din engelske svigerfamilie forkæler om muligt børnebørnene mere, end jeg forkæler mine :-) ... det skal så siges, at mine stort set ikke spiser slik ...
    Jeg saaavner også Esbjerg-færgen. Til sommer tager vi den via Eurotunnellen, men det lyder som om du kan anbefale færgen fra Holland? Det sparer selvfølgelig en overnatning, og jeg var ikke klar over, at man kan checke tidligt ind.
    Og tak, vi har nydt påsken, men vi har ikke spist chokolade ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi bliver alle forkælet i England mest børnene dog :o) Vi kan varmt anbefale Stena Line fra Hook of Holland til Harwich. Den sejler også om dagen. Den er ok billig synes vi:)

      Slet
  7. Mac D er ikke at kimse af. Dagen derpå, eller en dag på farten, og når den så har disse nye tiltag.
    Yngste har arbejdet på den lokale Mac D i godt 7 år, Hun sluttede af som Manager i godt 2 år, begyndte som afrydder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi elsker Mac Donalds:) prinsessepigen vil arbejde på der når hun bliver gammel nok:o)

      Slet
    2. Super ide for Prinsessepigen. Som yngste siger, står det i ens CV, og det er over en årrække, så fortæller det meget om ens personlighed.
      Yngste ansatte jo medarbejder de sidste 2 år, og det var ofte nogle hun kunne takke nej til allerede ved samtalen. Heldigvis fejlansatte hun kun meget få. Det kunne være sprogbruget i køkkenet der kunne være "grimt" for nogle, for andre kunne det være presset, det skal jo gå meget stærkt alting.
      Yngste var vild med det, og er super glad for hun har dette med på sit CV.

      Slet
    3. Ja, jeg kan sagtens forestille mig prinsessepigen ville elske det også. Jeg arbejdede selv som ung på restauranter og elskede presset og travlhedden:)

      Slet
  8. Øj, det lyder hyggeligt - jeg har også bare nydt påsken :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak:o) det var en rigtig dejlig og hyggelig påskefereie:)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...