15. december 2015

Engang for maaaaange år siden......

Hvis jeg nogensinde skulle ha' mig en butik af en art, så skulle det helt sikkert være en cafe. En lille gammeldags cafe med uens stole og borde. En stor flot gammeldags reol med bøger man kunne læse mens man drak sin kaffe. Der skulle være malerier af lokale kunstnere på væggene og papir, farver og Lego i et hjørne til børnene. Jeg ville bruge rigtig meget tid på indretningen så stemningen kunne blive helt rigtig.
Der skulle kunne købes store lækre muffins og cupcakes og helt sikkert kæmpestore amerikanske cookies. Helt ideelt var der en stor lækker lejlighed over cafeen som vi kunne bo i. Ungerne kunne komme og gå som det passede dem mens manden og jeg passede cafeen. I mit næste liv måske det er det jeg skal.

For rigtig mange år siden stod jeg i lære i en sportsbutik. Jeg fik tit lov til, at dekorere vinduerne i butikken. Jeg elskede det og heldigvis lod min chef mig bruge tid på det. Ejeren af sportsbutikken havde 2 andre butikker også. Dem blev jeg sommetider 'lånt' ud til. Begge steder fik jeg også lov til at dekorerer vinduerne.

Nu er det kun vores hjem jeg 'dekorerer' men spørger du mand og børn, så svarer de nok det er rigeligt. Jeg rykker rundt på ting og møbler ca hvert kvartal, synes altid der lige er noget jeg kan lave bedre eller jeg har fået købt mig noget i genbrug, der skal laves plads til.

Hvad med dig, rykker du også tit rundt på møbler og sådan?

Indlægget er lavet i samarbejde med shop-store.dk men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her  


6 kommentarer:

  1. Jeg kom super-gerne som stamgæst på din café, drak kaffe, læste bøger og spiste mega-lækre muffins! Luk mig ind i din drøm 😀

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, mor-monster:o) Du skal være så velkommen i min drøm:) Der er altid plads til flere:o)

      Slet
  2. Det er lige præcis sådan en cafe jeg vil komme og hygge mig, virkelig nyde stemningen og en god te af en eller anden art. Måske en god frokost, hvis du vil servere det ;-)

    Nu jeg lige så "blomsterne" så er de farlige for små poder som Otto ( 13 mdr.) De havde forvildet sig ind blandt duplo klodserne en dag, sådan kan det ske, uha. Heldigvis skete der ikke noget, han gemte den under tungen. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, kunne godt overtales til noget frokostservering:o) Godt I fandt den lille blomst i tide:)

      Slet
  3. Det lyder ellers som en hyggelig café, hvor jeg også ville blive stamgæst, hvis den lå i nærheden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, det ville åh så hyggeligt med jer allesammen på min lille cafe:o)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...