25. november 2014

Hvis man da ellers må sige det højt?

Sige højt og vel egentlig også tydeligt, at lige den der tradition kan der ikke røres ved for den betyder noget for lige vores familie?

Julen en tid, hvor man hygger og der er et hav af traditioner – alle har deres helt egen holdning til, hvilke traditioner der er de rigtige. Vi er jo en blandet familie dansk/engelsk (eller omvendt, hvis nogen skulle mene det er mere rigtigt) så der er traditioner fra to lande der skal kordineres.

Det meste er egentlig enkelt nok for det ene år er vi her i Danmark og det andet er vi i England hos farmor og farfar. Når vi er i England holder vi ikke juleaften den 24 december men hygger, læser julehistorier, ser julefilm, spiser lækker mad og glæder os til julemorgen. Julemorgen går det så løs med pakker, senere julemad og spil. Ungerne elsker det – sætter på ingen måde spørgsmålstegn ved det.

Når vi er i Danmark holder juleaften på bedste maner med dans om juletræet, julemad og hygge som regel i mosters hus, da det er størst. Julemanden flyver forbi (vi ser ham aldrig for han har jo sååå travlt) ringer med sin klokke og smider en pakke til hver af ungerne. Ungerne elsker det og sætter heller ikke spørgsmålstegn ved det
.
Forskellen på de to jule er, at vi de år vi er i Danmark har valgt at opretholde en enkelt engelsk tradition. Alle gaver fra den engelske familie åbner vi først juledag om morgnen når vi vågner. Julemorgen er, altså den 25 december, mit absolutte ynglings tidspunkt, tradition om du vil, ved julen både når vi er i England sammen med hele familien og i Danmark, hvor det bare er os dagen efter den store dag. Vi er kun manden, ungerne og jeg – vi er i vores egne omgivelser, alt kan foregå i lige vores tempo og som vi vil det. Det er en tradition vi kun har hvert andet år men en vi værner om….

Hvad er dit/din ynglings tidspunkt/tradition ved julen??

4 kommentarer:

  1. Årh det lyder da også bare ret så hyggeligt og dejligt. God tradition.
    Vi har ikke sådan rigtig traditioner ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig hyggeligt:) Ungerne elsker det og manden og jeg slapper af:)

      Slet
  2. Her er juledag også en flade-ud dag. Sådan er det bare blevet, fordi ingen rigtigt gider noget dagen derpå. Vi skiftes til at holde jul hjemme og hos mine forældre. Men der er ingen, der siger, at det for altid skal være sådan. Traditioner er dejlige, men kan også blive en undskyldning. Min far var over 70, før han (på nær én gang, (da jeg var baby!)) indvilgede i at holde juleaften andre steder end hjemme. Den slags stædigheds-traditioner vil vi helst ikke have flere af ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, stædigheds-traditioner er ikke til gavn for nogen:)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...