8. august 2016

Forsinkede fly er da ikke det fedeste......

Over en time forsinket var vi. På billedet er klokken blevet 23 og vi er ikke engang ved Gaten endnu. Ungerne klagede nu ikke men de voksne brokkede sig. Jeg har ikke tålmodighed med forsinkede fly sent om aftenen, dagen før et bryllup.

Ikke, at jeg har mere tålmodighed med forsinkede fly i alt almindelighed heller. Bare lidt nemmere når jeg ikke skal noget dagen efter flyveturen. Frem kom vi dog og faktisk fik vi alle sovet på flyet. Ungerne faldt i søvn med det samme - manden og jeg fik en times tid begge to.

Børn der sover er bare så afslappende at se på. Så jeg faldt da også selv i søvn det meste af flyveturen.

Fantastiske onkel D hentede os i lufthavnen (der er en time fra farmor og farfar) og klokken 02.30 var vi der endelig. Vi hoppede i seng med det samme og fik faktisk en go' nat/morgens søvn. Brylluppet var først klokken 13.30 så vi havde go' tid til at blive klar, få krammet lille bitte kusinen og slappet af.
Brylluppet skal I nok høre om snart for det var fantastisk. Og så kommer der et indlæg om noget med noget håndspålæggelse.
Jeg forlader jer med det obligatoriske selfie-bryllyps-billede!
Vi starter bagerst: Cool onkel D - Aunty E med lille bitte kusine - prinsessepigen - mig - mindstemanden - manden min - yderste til venstre er Aunty V.

Håber I alle har haft en dejlig weekend?

14 kommentarer:

  1. Auch, nej forsinkede fly er da tæt på at være det værste i verden! Næst efter fødsler!... Dejligt at turen trods alt var skøn :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ha ha ha:o) Ja, vi havde en kort men helt fantastisk tur:)

      Slet
  2. I følge billederne på IG så var det vist noget af en fest, det bryllup :-) I ser alle så fine ud. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Birgitte. Det var en fantastisk fest:) Det glade brudepar havde arrangeret så mange fine ting og der var så lækker mad. Fik ikke taget billeder af ret meget, da jeg helt glemte det. Elsker at være til bryllup:o)

      Slet
  3. Ej en fin selfie. Mindstemanden ser dog en anelse skeptisk ud ;-) Surt med forsinket fly. Godt, der var god tid næste dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha ha frue:) Ja, han ser lidt skeptisk ud:o)

      Slet
  4. Pyha, godt I alle - trods alt - fik sovet (af flere omgange). Og fantastiske Onkel D., som agerer chauffør midt om natten (men havde han et valg? Hehe). Glæder mig til at læse mere om brylluppet - og så de få fotos, som du så FIK taget. Jeg er jo ikke på IG, så jeg må vente (utålmodigt). Velkommen hjem igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak:o) Onkel D havde et valg sådan da men som han sagde, så er han vant til det der natteroderi. Lille kusinen sover ok men ikke igennem endnu:) Der kommer flere billeder i flere omgange så tålmodighed kære Liv:)

      Slet
  5. En træls start på turen,men godt I nåede frem og fik sovet lidt (både på de lidt mere ubekvemme pladser i flyet og da I nåede frem) inden brylluppet.
    Skønt med et bryllups-selfie:0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Laila:o) ja, sovet fik vi heldigvis her og der:)

      Slet
  6. Forsinkede fly, eller ventetiden ved en mellemlanding pga. billigbilletter, "sucks" - er ikke så god til disse slang udtryk de unge mennesker benytter, mener bare yngste benyttede det udtryk fremfor det danske "stinker". På SU og vil gerne hjem på forlængede weekender etc. da hun læste i Rumænien, så der blev brugt mange timer rundt i Europa/Tyrkiet, med mellemlandinger, og ja, der blev sparet mellem 3000 - 4000 kr. Så hellere lide.
    Dejligt i nåede frem til en rimelig nattesøvn, så det var muligt at feste hele natten :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de billige afgange er træls sommetider men vi kom aldrig afsted, hvis de ikke fandtes. Det er nu kun anden gang i mange mange år vi har være forsinket:) Ret så sødt du har adopteret din yngste's slang:)

      Slet
  7. Heldigvis glemmer man det hurtigt igen og ser jo ud til at det var ventetiden værd. Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var glemt næste morgen og turen hjem var ganske fin uden forsinkelser:o)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...