3. januar 2017

To lande, to nationaliteter, to jule

Billedet er taget Boxing Day i farmor og farfars landsby. Prinsessepigen og jeg gik en ganske kort lille tur og hun spurgte, hvorfor de mange skorstene på nogle af husene. Jeg forklarede, at førhen havde folk brændeovne/pejse og sådan til at opvarme deres huse. Så der var en pejs/brændeovn i næsten alle rum og derfor alle de små skorstene.

Vi er, som jeg har nævnt før, hvert andet år i England og fejre jul. Sådan har vi altid gjort det og så inden vi fik børn. Vi har også altid lagt vægt på, at holde jul på engelsk eller dansk afhængig af, hvor vi befinder os.
Det fungerer fint. Børnene kender ikke til andet og har aldrig brokket sig over, at vente en ekstra dag på gaver hvert andet år. De sætter ikke spørgsmåltegn ved det. De klager heller ikke over, at vi fra tid til anden har måtte efterlade en del af deres gaver i England. I år var vi med fly og havde ikke plads til alt. Det er mest mindstemandens gaver vi har måtte efterlade men han er cool med det. Så er det jo nyt og spændende til Påske når vi kommer igen. Denne gang i bil så der kan vi tage alt med hjem.
Det var 'kun' de to poser her vi måtte efterlade. Faren havde købt nye sko og efterlod de gamle. Toiletsager kan vi altid bruge og nu ligger de klar til Påske. Gaverne i poserne er primært mindstemanden men jeg har også to der. Vi glæder os til Påske.

Når vi holder jul i England, venter vi som regel med den danske families gaver til efter nytår. Det gør vi også i år. På fredag holder vi 'jul' et par timer og ungerne får flere gaver. Igen har børnene aldrig sat spørgsmålstegn ved det. Det nyder bare endnu lidt gaver og da vi har en pænt stor familie, er der rigeligt til ungerne. Vores gaver til den danske familie, de år vi er i England, får de selvfølgelig så de kan ligge klar under træet til den 24 dec. Jeg aflevere sækken med gaver til mormor og hun leger 'julemand'!

Når vi holder jul i Danmark gemmer vi gaverne fra den engelske familie til 1. juledag. Så selvom jeg siger vi holder dansk jul i Danmark og engelsk jul i England, så holder vi en lille bitte 'engelsk jul' 1. juledag de år vi er i DK. Bare os fire. Eller det kan vel sagtens bare kaldes en hyggelig morgen.

Vi elsker vores jule er forskellig hvert år. Vi nyder, at vi er så heldige at have mulighed for to forskellige landes jule, begge føles som vores. Vi synes også det er vigtigt vores børn får en del af begge nationaliteter ind  med modermælken. Og det har de fået. De er begge størst fan af den engelske jul, for der skal de ikke vente hele dagen. Det er også magisk at gå i seng juleaften, ikke en eneste gave under juletræet og så vågne til så mange gaver, at træet næsten vælter. Vi er altid minimum 12 julemorgen i England så der er mange gaver. De er ikke alle til vores børn.

Det her er lidt billeder fra Juledag. Malteesers isdesserten havde tante E. lavet. Nogle af de lækre foretter står klar på bordet. Vi fik også pate og brød. Julemiddagen bagefter var kalkun, ribbensteg med diverse grøntsager, gravy og roast potatos. 

8 kommentarer:

  1. Jul for alle pengene, det er da vidunderligt! Og en gave, at børnene får det bedste fra to verdener! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jo netop også det vi synes:) ungerne er glade og det er vel det vigtigste:)

      Slet
  2. Nøj, det er den flotteste isdessert ever. Husk at sige det til tante E.
    Det er dejligt som I hygger jer i julen - og tager det bedste fra begge landes traditioner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det siger jeg videre. Hun brugte ret land til på at sætte de der kugler på:o)

      Slet
  3. Og sådan skal det være! Det bedste fra de to verdener og hensyn til begge kulturer - men det kan vel ikke undre dig, at jeg er ganske enig i det hele, og det er faktisk udmærket, at alle de gaver bliver fordelt på flere dage :-)
    At vi så holder dansk jul den 24. når vi er i UK, men ikke engelsk den 25, når de er her, er en helt anden historie ... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, tænkte nok du ville være ret enig:) Vi er også glade for gaverne bliver fordelt. Ungerne værdsætter det hele meget mere:)

      Slet
  4. Jeg tror på at det giver nogle ret rummelige børn, når de allerede fra barnsben får de forskellige traditioner ind. Jeg ville ikke have noget imod at holde engelsk jul, det er så hyggeligt. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker også den engelske jul:o)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...