5. januar 2017

Et hoved man ikke kan være i

Mindstemanden fik endelig gjort det nytårs dag. Lavet hans 3x3 Rubikscube. Han valgte at blande den igen lige efter jeg tog det her billede. Han mente han kunne gøre det igen - det kunne han så ikke. I hvert fald ikke før i går.
Han ser den ene Youtube film efter den anden igennem for at lære de forskellige algorithms, der skal bruges til at løse den. Jeg var ikke bekendt med ordet algorithm før mindstemanden kom med en lang forklaring om dem. Han var meget tålmodig.

Ungerne startede i skole i tirsdags eller prinsessepigen gjorde. Mindstemanden var syg. Dagen efter nytårs aften fik han feber. Han var småforkølet og træt så blev puttet tidligt. Et par timer senere vågnede han i febervildelse, holdte sine hænder frem i panik og sagde de var kæmpestore. Han blev også ved med, at sige han ikke kunne være i hans hoved. Senere på natten vågnede han igen, undskyldte og gik ud og kastede op. Han er så sej og noget så høflig når han er syg. I dag var han så mere end klar til, at komme i skole.

Jeg hader når ungerne har feber især når den bliver rigtig høj. Heldigvis er det enormt sjældent de er syge. Mindstemanden er da også helt på toppen igen og er i øjeblikket ved at forklare sin far noget.


16 kommentarer:

  1. Nåhh, lille mand. Det er ikke sjovt, når de er så syge! Godt, han har fået det bedre - tænker, man skal være rimelig frisk for at klare sådan en terning :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg kan i hvert fald ikke lave den:)

      Slet
  2. Han er sej! Og dygtig. Jeg er ikke helt åndssvag til matematik, men den terning har jeg aldrig kunnet løse. Har sikkert ikke været motiveret nok. Er det ikke en god undskyldning? ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha god undskyldning:) jeg har heller aldrig kunne løse den ej heller manden. Så det er ikke fra hans forældre han har de evner:o)

      Slet
  3. Øv, øv, træls med sygdom, godt han er klar igen
    Super sejt klaret, jeg har nu heller ikke haft tålmodigheden eller evnen😉 til at løse terningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var træls men han var heldigvis hurtigt over det:) og tak:o) evnen er som sagt ikke fra hans forældre

      Slet
  4. Stakkels, det var træls med sygdom! Vi er også lidt ramt hos os. Godt at han er frisk igen! Og sejt, at han kan lave den firkant!

    SvarSlet
    Svar
    1. Æv da, rigtig go' bedring til alle. Og tak:)

      Slet
  5. Min lillebror har lavet en YouTube video om terningen, der er blevet set rigtig mange gange, så måske har han set den :-) Godt han er frisk igen.

    SvarSlet
  6. Det kunne sagtens være en af de videoer han har set:)

    SvarSlet
  7. Uh, det er altså lidt uhyggeligt, når nogen bliver så syge, at de hallucinerer - UF! Godt, Mindstemanden er frisk igen. Sejt med den terning! Havde en gang selv en, som jeg selvfølgelig ikke kunne finde ud af. Blev til sidst meget arrig på den ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er så ubehageligt med høj feber og hallucinationer. Jeg kan lave en side på sådan en terning. Men mindstemanden fortæller mig det ikke er sådan man gør.

      Slet
  8. Hvor han sej, at han kan lave den. Godt at han er i bedring.
    kh Rikke

    SvarSlet
  9. Godt mindstemanden igen er i bedring, det er så "træls" at være syg, og vi forældre bliver så let bekymrede.
    Det er da fantastisk med rubikscube, mindstemanden må være et lille matematikgeni.

    SvarSlet
    Svar
    1. hi hi hi han er glad for matematik men ikke helt så begejstret for 'normal' matematik som han er for hans Rubikscube:o)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...