15. februar 2016

Det der med overnatning.

Smukke meget lange næsten sorte øjenvipper har mindstemanden. Bløde mørkebrune øjne har han også. Der er vel ikke noget at sige til, at moren engang imellem ofte lader ham slippe afsted med mere end godt er.
Prinsessepigen tog faktisk det her billede af hendes lillebror i går og jeg elsker det. Hun er trods sine kun 10 år en ret så go' fotograf (ret meget bedre en sin mor) og hun tager mange billeder.

Egentlig ikke det indlægget skulle handle om men, om mindstemanden og hans pylrede mor. For jeg er altså lidt pylret og han er jo den mindste og han skal da passes mere på, ik'?
Og nej, jeg er helt med på jeg ikke gør ham nogen tjenester men jeg kan ikke lade være....
Jeg har lige sat ham af hos en kammeraterne. Han skal sove der og jeg håber ikke, at han bliver ked af det når han skal sove. Altså han har sovet ude før. Første gang hos hans kammerat var i sommer og det gik fint. Her lige efter jul skulle han sove hos en anden kammerat og der måtte vi hente ham kl 23. Næste dag sagde han:

"Mor, havde jeg blevet der hele natten, havde det været den bedste dag nogensinde"

Det trækker altså lidt i hjertestrengene, når ens lille dreng på 8 år siger sådan. Eller er det bare mig?

Nu håber jeg han får en succes oplevelse hos denne her kammerat. Han var selv opsat på det og har glædet sig. Der var også kram og high five, da han ankom. Han havde knap tid til et farvel kys og kram eller også var det bare for pinligt. Jeg håber for ham, at han bliver der til i morgen kl 9.30.

Prinsessepigen havde også flere forsøg med overnatning inden hun blev rigtig go' til det. Det er hun så tilgengæld nu og sover faktisk tit ude. Vi har altid ladet hende, og nu mindstemanden, prøve og så henter vi dem hellere. Lige pludselig kan de jo og så er det fantastiske for dem og os.

Jeg var selv næsten 11 år inden jeg kunne sove hos andre end min mormor. Nok derfor har vi aldrig presset på men bare ladet dem prøve og så hentet, hvis nødvendigt. Mormor og moster har begge unger altid været okay med at overnatte hos. Det er det der med kammerat-overnatningerne. Nå, men jeg håber virkelig, at mindstemanden for en succes oplevelse.

Hvordan klare dine børn det??

14 kommentarer:

  1. Vi krydser fingre for succes!! Jeg blev da også helt blød om hjertet med den sætning der han sagde med den bedste dag nogen sinde hvis han havde kunnet holde til det.... Lille pus!!... Min den store er efterhånden blevet en skeptisk overnatter, tidligere var han vild med at sove ude, så jeg ved ikke hvorfor han lige har foretaget den kovending. Jeg var nu heller ikke god til det. Mindes en gang, hvor jeg lå og svedte i angst hos en veninde mens jeg afspillede Dracula på min indre nethinde... Og faktisk stod op og gik hjem. Midt om natten! Det var åbenbart mindre farligt end at sove videre hos min veninde. To hold forældre i midlertidig panik. Meget mærkeligt barn, var jeg vist....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, tænkt du turde at gå hjem midt om natten. Det er da ret så sejt men stakkels forældre begge steder:o) Min store nevø gjorde det samme som din store, har min søster fortalt. Han var ok ude som lille også da han blev en 9-10år vente det. Ja, mindstemanden ved hvordan han skal trykke på moregn sknapper eller måske gør han ikke, og det bare er sådan med drengebørn:) Jeg fortalte forøvrigt kammeratens mor, hvad mindstemanden havde sagt og så blev hun også sådan helt Nååååårh.... Sagde det mere så hun viste, at han i hvert fald havde hygget sig inden han så ikke kunne undvære sig mor længere:)

      Slet
  2. Mine har kun få gange sovet væk fra os. Vores børnehave holder lejrtur med en overnatning fra de er 3 år gamle og så har mormor/moster passet 4-5 gange alt i alt. Jeg har ingen hastværk, men vil selvfølgelig gerne at de kommer med til de ting de gerne vil, så forstår fuldt ud dig og dine betragtninger. Håber han havde den skønneste oplevelse. KH

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, hvor sejt de er på lejrtur med børnehaven:) Det var der slet ikke noget af, da vores gik i børnehave:o)

      Slet
  3. Krydser fingre for mindstemanden klarede det, han fortjener at opleve den bedste dag nogen sinde.

    Min den yngste (27 år i dag) havde det svært med det at være hjemmefra med overnatning. I børnehaven var de på hyttetur fra mandag til fredag og det var langt hjemmefra, de 3 store havde klaret det fint og altid nydt disse ture, det gjorde yngstepigen også bare ikke når de skulle sove, en pædagog måtte ligge hos hende, tage hende med ind i et rum hvor kun de 2 var, så var der ingenting om morgenen.
    Yngste pigen var ikke den der sov hos andre, koloniturene lykkedes da hun blev ældre, det samme til svømmestævner, men hos en veninde blev det først da hun rejste ud i verden og besøgte dem, i Berlin, München og selv var et år i Rumænien. Men stadig en livline til kæresten eller mig.
    Jeg selv måtte ikke sove ude, vi kunne jo altid lege sammen dagen efter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Faren måtte hente ham kl 21.58 Da han skulle til at sove savnede han sin mor for meget. Indtil da havde han haft en skøn dag med kammeraten.

      Slet
  4. Håber han har haft en god nat. Mine unger har begyndt at sove ude hos andre ret tidligt, men de har også altid været vant til at sove forskellige steder hos den udvidede familie. Jeg tror den ældste gik i børnehave, da han overnattede første gang hos hans kammerat. Jeg har aldrig presset dem til det, men de har begge været vant til det fra små, så vi har aldrig haft de store problemer.
    Min lille bror derimod led frygteligt af hjemve som barn og græd tit når vi var på koloni mv. Det er nok meget forskelligt fra barn til barn.
    Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tror jeg også. Jeg har snakket med flere af mine veninder og nogle af dem har børn der kan sove overalt - andre har børn der ikke kan sove andre steder. Prinsessepigen kunne lige pludselig og det er jeg sikker mindstemanden også pludselig kan:) Lykkedes ikke denne gang men det kommer nok.

      Slet
  5. Er spændt på at høre om han blev hos kammeraten i nat :-) og ja sikke et skønt foto! I like!

    Banditta debuterede ud i overnatning som knapt 6 årig. Aldrig nogensinde har hun været ked eller villet hjem. (indtil da havde hun aldrig sovet andre steder end hjemme). Yngstemand har sovet ude 1 gang. Ingen problemer, vil gerne have soveaftaler igen (for det gør storesøs jo ofte), men det er som om drengene i klassen liiiiiige skal være lidt ældre. Ikke mange andre der har mod på det. Men så laver vi fx. fredagshygge efter skole i stedet, og så hentes de efter Disney Sjov. Det er næsten lissom at sove ude ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lykkes ikke, kl 21.58 ringede kammeratens mor og sagde mindstemanden savnede sin mor. Heldigvis er hans kmmerater bedre til at sove ude så vi har overnatning her indtil mindstemanden er klar selv:) Prinsessepigen tog et stykke tid men lige pludselig var hun helt fin med det der overnatning:o)

      Slet
  6. Uha, den kan være svær den med overnatning ude. JoJo (som snart fylder 8) har efterhånden gjort det en del gange. Men efter sommerferien sidste år blev det pludselig svært at være væk fra sin mor. Men nu er han vist ved at være klar igen. Han sov i hvert fald ude for et par weekender siden.

    Men den lille, snart 5, vil vildt gerne have en soveaftale! (Indsæt selv gys-agtig smilet). Han synes, at det er megasnyd, at han ikke har soveaftaler med andre end sin kusine - det gælder åbentbart ikke. Så det er faktisk i planlægningsfasen med en ven og dennes forældre. Det ved jeg ikke om moren er klar til...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi hi:o) Ja, mødrene skal jo også lige være klar:) Vi måtte hente mindstemanden i går. Han var gået fint i seng men så faldt kammeraten i søvn først og så ville han hjem til sin mor. Heldigvis sover han fint, hvis det er mormor han skal være hos, så vi kan tage til Budapest i maj med god samvittighed:o) Godt Jojo er klar igen til overnatning. Ikke altid vi ved, hvad der lige sker i hovederne på de små poder:) Mindstemanden har sovet hos en kammerat i sommer uden problemer men lige nu kan han så ikke.

      Slet
  7. Mine to er så forskellige som man næsten kan være. Den ene er bange for næsten alt, den anden for næsten ingenting. Det gælder også overnatning :-) Jeg har også nogle gange synes det var svært hvor meget vi skulle presse på, men lige pludselig så går det jo som regel :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Lisbet det er nemlig svært, hvor meget vi skal presse dem:o) Men som du skriver - lige pludselig går det:)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...