22. februar 2016

Hvad har dessertvin med MGP at gøre??

Ja, det må du nok spørge om. Altså egentlig har de vel ikke så meget med hinanden at gøre. Alligevel endte vi med en go' snak med vennerne, om lige netop dessertvin i lørdags mens der var MGP i fjerneren.
Jeg kan ikke mindes jeg har smagt dessertvin men jeg kan huske min far og mor fik det, når vi var til fine fester med suppe, steg og is. Jeg kan huske, at det var det der blev hældt i de fine små glas - der lidt lignede vinglas - som stod yderst i rækken af glas.
Som voksen (for det er vel det jeg går under nu) har lysten aldrig været der til, at smage det der blev hældt i de små glas. I lørdags kommer vi så til at snakke om dessertvin og min venindes mand, kan da ikke forstå jeg ikke har smagt dessertvin. Han fortalte om, hvor en dejlig drik det er og han da nød et sådan glas til tider. Ham og kollegaerne kunne da sagtens nyde et glas dessertvin sammen.
Jeg kan forstå, at jeg helt har misforstået dessertvinskonceptet. Det kan tilsyneladende nydes i alle mulige sammenhænge og ikke kun til bryllupper, konfirmationer, sølvbryllupper og lign. Så måske en dag jeg også får smagt et glas dessertvin, med eller uden dessert til, og måske jeg bliver vild med det.
Nu havde vennerne ikke lige dessertvin, så det blev ved snakken men jeg blev da en del klogere.

Hvad kender du til dessertvin?

Indlægget er lavet i samarbejde med Vinkyperend.dk men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her 

14 kommentarer:

  1. Jo, jeg kender skam også dessertvin og det kommer altså i mange former, farver og smage. Mest traditionel er nok en portvin, men en god sauterne mm er også varianter. Typisk er det jo vine med lidt sødere smag end almindelig vin, så hvis man er det til lidt sødere kan det være en dejlig afslutning på et godt måltid. Jeg selv er mest til almindelige vine, knap så meget til dessertvine. KH Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. se portvin er jo også det jeg forbinder med dessertvine:) Blev så gjort opmærksom på der skam findes mange flere. Ligesom du også skriver:o)

      Slet
  2. Hehe, du må da se at blive inviteret til en suppe, steg og is-fest, så du kan smage dessertvin ;-) Dessertvine er et vidt begreb, og det gør det jo lidt svært at være nybegynder, for måske smager man noget, der er virkelig slemt og tror så, at alle dessertvine er forfærdelige, hvilket bestemt ikke er tilfældet. Nogle kan jeg vældig godt lide, mens andre mest minder mig om - meget - gamle damer. Nogle egner sig helt klart bedst sammen med desserter, mens andre - fx portvin - sagtens kan drikkes alene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha du sagde det jeg ikke turde, om de gamle damer;) hi hi:) Vi skal godt nok til 2 bryllupper i år men de sidste gange vi har været det, har der ikke været dessertvin. Nu vil jeg rigtig holde øje, især ved det bryllup i Ungaren. Måske de har nogle spændende dessertvine der:o)

      Slet
    2. De har helt sikkert nogle spændende lokale dessertvine i Ungarn. Men pas på, for det er min erfaring, at de små glas, man kan være heldig at få tilbudt oven på middagen i Tjekkiet og Østrig (og dermed nok også i Ungarn gætter jeg) kan smage vældig godt, men også være temmelig skrappe sager mht. alkoholprocent. Gemalen kan ikke lide den slags, så jeg har tit drukket to glas (!) og været ved at gå sidelæns efterfølgende ;-)

      Slet
    3. ha ha jeg passer på, skulle vi være få portvin i Ungarn:o)

      Slet
  3. portvin er top! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan forstå jeg er håbløst bagud med det hersens portvin/dessertvin:o)

      Slet
  4. Jeg er mere til den søde hvidvinsvariant, den kan sagtens nedsvælges uden at det kræver suppe-steg-og-is on the side :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. ha ha ha:o) Se, det er endnu en ting jeg aldrig har fået lært at drikke. Altså, jeg må vist se at blive voksen:/

      Slet
  5. Da jeg var barn og ung blev dessertvin drukket til præcis det du nævner, til desserten.
    Jeg er generation rødvin - den efterfølgende generation, ved ikke om du rammer ind, men de er dessertvin drikker i mange henseender, et glas cherry til at hygge med, hvor jeg foretrækker rødvinen.
    Samtidig sætter jeg den også i forbindelse med en lidt mere trist historie, kvinder der går hjemme, har det hele, selv barnepiger etc. til børnene, altså de "keder" sig, så et glas portvin lidt for ofte gennem dagen.
    Jeg selv har aldrig nydt det i stor stil, foretrækker et glas rødvin ekstra, fremfor dessertvinen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, ja de kære husmødre der kedede sig i de gode gamle dage. Det var vel sådan noget som portvin de drak:)

      Slet
  6. Man får jo lige frem lyst til, at inviterer dig til middag og så hælde dessertvin i dig :-)

    SvarSlet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...