Jeg spurgte mindstemand, hvad han gerne vil være til fastelavn.
"Jeg vil gerne være ham fra Grease"
"Danny Zuko? Ham her?"
Jeg viser ham et billede af Danny.
"Jep, ham der"
Jamen, det er da så okay. Det er dejligt nemt for moren, at få det til at ske. Læderjakken har han så jeg tænker, at jeg lige maler T Birds bagpå. Jeans med et opsmøg kan vi klare, hvide strømper og en hvid t-shirt har vi også. Håret kan overhældes med gele og vupti....
1 stk. Danny Zuko!
Hvor ideen er kommet fra, er jeg ikke helt sikker på. Ungerne har endnu ikke set filmen (noget de selvfølgelig skal - vigtigt led i opdragelsen, mener både manden og jeg) men de kender musikken og har set nogle af musikvideoerne, Det er måske derfor mindstemanden vil være Danny. Ja, tænkte vi lige så godt kan være på fornavn.
I hvert fald skal der afleveres et stk. Danny Zuko på skolen til fastelavnsfest d. 12 februar.
Nu er det ikke første gang mindstemanden overrasker os med hans valg af person han vil klædes ud som. Da han i gik 0 klasse og han skulle vælge en sanger han skulle klædes ud som og optræde som, valgte han Elvis.
Mon vi spiller for meget gammelt musik for vores børn? Prinsessepigen vil enten være 80-er pige eller hippie pige til fastelavn.
Håber lidt hun vælger hippie, for jeg har set den fedeste kjole med pandebånd som jeg gerne så hun tog på! Har dog på fornemmelsen, at det ikke er mit valg.
Hurra for opfindsomme poder!! Kender de andre børn i skolen Elvis og Danny (nu vi er på fornavn?). Jeg synes helt klart det er genialt :-)
SvarSletNææ, hans kammerater er ikke helt med på hvem de er:o) Mindstemanden er nu ligeglad og nogle af de ældre lærer ved da hvem Danny er:o) Ja, genialt kan det vel godt kaldes og nemt for moren:o) Win Win.....
SletEj hvor sejt, det tror jeg også jeg spørger min yngste om han ikke vil være ;-) han er vild med læderjakker og spring-kam, hahaha... kh. Birgitte
SvarSletJa, Birgitte få din yngste med på Danny moden:o) Uh, skal lige huske en kam til mindstemandens baglomme... Godt du lige nævnte det:o)
SletDet er et genialt kostumevalg, og jeg er sikker på at der ikke vil være (ret mange) dubletter af Danny-boy. Glæder mig til at se ham i komplet outfit ;) Kh. Liv
SvarSletDu har ret i han nok bliver den eneste.... Hans venner ved ikke hvem han er men mon ikke nogle af lærerne gør:o)
SletJo jeg vil tro at lærerne gør ;-)
SletDejligt dine børn vælger nogle udklædninger der ikke ligger som hyldevarer i Fætter BR eller andre steder hvor udklædningsdragter pryder vinduerne. Det giver selvfølgelig dig lidt udfrordringer på det kreative område, det er jo så hyggeligt. Samtidig ligner de ikke alle de andre i flokken ;-)
SvarSletNej, det gør de ikke:o)
Slet