14. marts 2014

Hvor blev ugen lige af....

Ja, den gik kan jeg forstå men sikke hurtigt den gik. Ikke et eneste indlæg har jeg fået skrevet siden mandag. Jeg har ikke engang forsøgt, for tiden har ikke været til det. Jamen, hvad har vi haft så travlt med?? Egentlig ikke noget men alligevel en hel masse som jeg ikke vil kede jer med.... i hvert fald ikke det hele.

I onsdags mødtes jeg med en veninde jeg ikke havde det set i godt 11 år og sidst var da vi boede i London. Vi har skrevet sammen i årenes løb engang imellem og så er der jo Facebook, som gør det nemt at holde kontakt så vi følte ikke, at det var 11 år siden vi sidst sås. Snakken gik og den varme chokolade med softice smagte dejligt (jeg kom godt nok direkte fra tandlægen og måtte ikke spise eller drikke i en time men jeg tog revanche, da den time var gået....) og da jeg ikke kunne spise kunne jeg jo snakke!

I dag har jeg så hjulpet min MS læge med et kursus han holder hver år for nye læger med speciale i sclerose. Jeg skal fortælle min historie fra første symptom, behandlings forløb og så viser han nogle af de test de bruger på mig. Det tager en time og jeg har det godt med at hjælpe. Tror på de unge læger får et bedre indblik i sclerosens indviklede verden. Det skal jeg tro på og så føler jeg også jeg er med til at gøre en forskel. Det er vist en følelse vi alle kan li', ik'??

I eftermiddag her, har begge unger en legekammerat med hjem. Pigerne er ude og cykle rundt og rundt og rundt... Drengene har sørget for der er styr på tingene i Toy Story byen og er nu gået ud for at hoppe med en kæp.... Don't ask!

I morgen er det jo MGP og prinssepigen glæder sig helt vildt. En af veninderne fra klassen kommer og skal sove her. De skal selvfølgelig se MGP sammen og danse med, stemme på deres yndlingssang og forhåbentlig sove længe på søndag....       I wish!

Ja, det var så den uge. Håber du har haft en dejlig en af slagsen og rigtig go' weekend til jer allesammen.


4 kommentarer:

  1. Lyder dejligt med en travl uge. Nettet er jo ikke alt ;-) Må jeg som nysgerrig spørge om, hvad var dine første symptomer på scelerose var?
    Ha en god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var 4 måneder gravid med min yngste da min krop begyndte at sove fra maven og ned. Derefter fik jeg en sort plet for det ene øje som forsvandt igen efter ca 3-4 uger. Den sovende/summende fornemmelse i kroppen forsvandt på nær i mine ben og fødder. Der er den blevet lige siden, 5½år nu. Spørg endelig løs:) Jeg følger din blog og håber alt er vel. Også go' weekend til dig:)

      Slet
  2. Ja jeg har da godt nok undret mig over hvad der lige skete for din blog denne uge ;o) (det er jysk for at dine indlæg har været savnet). Men vi har jo alle timeouts i ny og næ - og sjældent planlagte.
    Det lyder som en dejlig uge. Skønt at du er involveret i 'oplæring' af de nye MS-læger! Übercool faktisk :o)
    Her står den naturligvis også på MGP i aften. Stemmesedlerne er printet og banditterne er klar!
    Ha' en poptastisk weekend, Mette ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Liv, både fordi du har savnet bloggen og fordi du læser med:) Go weekend til dig og din familie og selvfølgelig go MGP aften;)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...