Billedet er fra i søndags. Der skulle fanges Pokemon-er så vi kørte ned på marinaen. Det er 5 minutter fra os og vejret var koldt men så smukt. Mindstemanden fik sine Pokemons og vi fik kolde fødder!
I morges efter jeg havde kørt ungerne i skole, stoppede jeg ved den lille lokale købmand på hjemvejen. Jeg skulle hente et franskbrød så tog bare stokken med mig. Det gør jeg bevæger mig pænt langsomt men det er okay - skulle ikke skynde mig. På vej ud af butikken går en ældre mand bagved mig. På vej hen til bilen spørger han, om jeg har været i en ulykke. Jeg svare med et smil, at det 'bare' er sclerose og det er helt ok! Det her sker engang imellem så jeg har sådan et standard svar, jeg altid bruger.
Nå, men manden gik med hen til min bil, spurgte om flere ting og til sidst siger han:
"Skal jeg ikke be' for dig?"
ØØØhh, nej tak! Ikke nu her midt på parkeringspladsen og faktisk aldrig! Han presser så lidt på men jeg siger igen pænt nej tak og sætter mig ind i bilen.
Nu er det sådan, at sådan påtrængenhed er temmelig grænseoverskridende, synes jeg. Jeg kunne ikke finde på, at være uhøflig men jeg tænker altid bagefter. How dare you! For selvom tanken er god så virker det altså ikke. 10 år næsten, har jeg fulgtes med sclerosen og jeg er endnu ikke blevet 'helbredt' trods jeg efterhånden har haft en del trosretninger, der har bedt for mig. Nu håber jeg ikke jeg støder nogen (folk må tro hvad de vil) men hvis det virkede, blev det nok brugt noget oftere, det her med at be' tror du ik'??
Nå, men det er nok ikke sidste gang det sker så måske jeg skal have et skilt på ryggen med Nej Tak!
Go' fredag skønne mennesker og også rigtig go' weekend.
Haha, jeg ser dig for mig med et fint skilt på ryggen:
SvarSlet"Nej tak, du skal IKKE at bede for mig!
No thanks, I DON'T want you to pray for me!"
Nej undskyld, måske synes jeg kun, det er sjovt, fordi jeg ikke selv har været udsat for den slags, og jeg kan sagtens forestille mig, at det må være grænseoverskridende. Forhåbentlig kan du vænne dig så meget til det, at du ikke lader det påvirke dig (negativt). Ha'en god weekend :-)
Jamen, det er helt ok at grine:o) jeg kan også godt selv grine af det og lave sjov med det. Det er kun i selv øjeblikket, at jeg finder det grænseoverskridende men det ødelægger ikke weekenden.
SletHov, fik lige trykket for hurtigt:) Kunne godt finde på at lave et skilt;)
SletÅh, det er ligesom til brylluppet :-) måske er det en bølge, der nu også er kommet til DK... godt du fik sagt fra. Kh og god weekend. Birgitte
SvarSletTak søde Birgitte. Ja, det kan være det en slags bølge:o)
SletGodt du fik sagt tak men nej tak. Gad vide om han har været i kontakt med damerne fra England ;) ha en dejlig weekend, Kh S.
SvarSletHa ha ha:) Ja, det kunne sagtens minde om de der born again kristne som damerne er:) Og tak:o)
SletIhh, hvor jeg forstår dig! Pokker tage alt det der religionspjat ... men mon ikke du bliver mere immun en dag? Folk kan da bede lige så tosset de vil - hvis de selv tror på det hjælper, behøver de vel ikke at spørge først?
SvarSletDe kunne fx også bare bede for alverdens syge mennesker, hvis det er så godt at bede; de kunne bede for at stoppe alverdens krige og jeg kunne blive ved ... men ingen får mig nogensinde til at tro på, at det hjælper.
Jo og det er jeg egentlig, da det ikke ødelægger min dag men det er stadig træls og total mangel på respekt. Og du har så evig ret, det der bederi har ikke hjulpet før så hvorfor skulle det nu:)
SletMan må tro på hvad man vil,men skal altid respektere at andre ikke gør.Jeg synes den der påtrængenhed viser det modsatte nemlig mangel på respekt.Såå godt du fik sagt fra:0)
SvarSletRigtig god dag og weekend til dig:0)
Rigtig mange har svært ved, når jeg siger jeg ikke tror. Jeg har ikke svært ved de tror på, hvad det nu er. Du har helt ret, at det er total mangel på respekt. Og tak Laila:)
SletAhrmen altså!!! Du må anskaffe dig sådan nogle klistermærker, som Pluto får smækket for mulen når han hyler under 'Fra alle os til alle jer' (do not open till Christmas)... Ej, men nogle mennesker er da ikke til at ha' med at gøre... Jeg husker også med al tydelighed damerne til det engelske bryllup!
SvarSletJa, de damer var noget for sig:) Det var den herre her også. Jeg overvejer kraftigt et skilt af en art:)
SletJeg kan mærke jeg bliver "gal" mht. denne påtrængenhed, den første del med omsorgen, den er okay for mig, kunne selv gøre det samme, men grænsen ligger hvor han vil bede for dig. Det er for påtrængen, grænseoverskridende, han ved jo ikke noget om dig overhovedet.
SvarSletNår jeg møder nogle der vil prædike et eller andet budskab/trosretning/religion, beder jeg dem stoppe, og gerne med ordene, nej tak.
Vi kan få et klistermærke til vore postkasser der siger nej tak til reklamer, gratis aviser etc. Desværre respektere diverse trosretninger ikke dette skilt, det samme sker når der er valg, her glemmer diverse omdelere af flyers dette nej tak.
Når et "nej tak" bliver sagt og ikke respekteret bliver jeg "gal" meget "gal".
Ja, det er utroligt, at de forskellige trosretninger ikke kan respektere man ikke tror. Jeg går jo heller ikke hen til en troende og beder dem holde op med at tro.
Slet