4. januar 2015

Bagjul, forjul og et nytår mit i mellem eller noget i den retning. Nå, ja og så lidt kemi....

Når nu vi holder jul i England hvert andet år så skal der jo alligevel også holdes lidt jul med den danske del af familien. I år blev den 3 januar for andet passede ikke ind. Det passede nu alle fint nok og ungerne glædede sig til flere gaver. De havde vist også glemt, hvad der stod på deres lister for især mindstemanden blev såååååå glad og overrasket da han pakkede op.
Prinsessepigen blev også glad, for hun fik sit højeste ønske (altså efter den tablet hun fik af os og familien juledag i England) opfyldt. Hun fik et skrivebord og et lige efter morens smag. Hvad?? Må man nu ikke guide, hvad slags skrivebord pigen skal ønske sig?? Hun havde jeg jo bare sagt skrivebord....
Nå, men hun elsker det og kan slet ikke komme over, at det er så stort og kan stå i hjørnet og sådan!

Mindstemanden fik et skateboard, et kemisæt og Lego. Skateboardet havde han glemt han ønskede sig og har stået på det mere eller mindre siden. Det er vildt sejt og laver gnister når han bremser.
Der er også blevet produceret prutteslim, i morgen skal han og jeg måske lave hjernen. der er rigtig mange ting i hans kemisæt.

Ungerne fik en fællesgave, et Lav-dine-egne-tusser fra Crayola (ikke reklame men vil da gerne anbefale det, for det er fantastisk) af Julemanden. De har indtil videre lavet nogle stykker hver. De virker rigtig godt og man kan kalde dem, hvad man vil. Mindstemanden lavede en mørkegul som han kaldte elektrisk ananasgul.

Nå, men i morgen starter det hele igen. Hverdag med alt hvad der hører til. Vi glæder os faktisk alle mand og det er jo ikke det værste, vel?!

Er du klar til hverdag igen??








6 kommentarer:

  1. Det må da være skønt lige at få en ekstra omgang jul med (endnu) flere gaver :-) Sjovt med et kemisæt; måske kan Mindstemanden gå hen og blive en rigtig Lille-Nørd :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er hyggeligt vi holder 'ekstra' jul:) Jeg har store forhåbninger for mindstemanden og hans kemi for han er virkelig interesseret:)

      Slet
  2. Sikke dejlige gaver (ja og ønskerne som jo er gået forud). Og hverdagen?! Den bed mig et vist sted i dag. Av det var svært at huske hvordan jeg plejer at jobbe ... lidt overspringshandlinger blev det da til ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen så længe du klarede overspringshandlingerne er alt jo i orden;) Jeg synes vi klarede den første hverdag ok men havde det skidt med at vække to unger der sov sååååå tungt men sådan er det jo de første dage:)

      Slet
    2. Jeg tændte og skruede op for radioen - og gik så selv ned i den anden ende af hytten. Det virkede på den ene bandit. Den anden valgte at trække dynen op om ørerne og sove videre.
      Men ... jeg har to trætte banditter allerede nu. Og kl. er kun lige 19. (jubel?!).

      Slet
    3. Ja, jubel:) Her ro nu (20.15) Jeg vil sende manden ind og se fodbold om lidt så jeg kan se de sidste afsnit af serie 3 af Suits;)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...