14. september 2016

Det er nu ikke så slemt

Det her plus glas der ikke kan ses på billedet, er vores opvaskemaskines indhold. 

Opvaskemaskinen valgte nemlig at strejke lørdag eftermiddag. Lige efter vores gæster var kørt og jeg havde fyldt den. Vand på gulvet (nå, men så blev det da lige vasket) og vand i bunden der ikke forsvandt. Så vi tømte den og jeg vaskede op på den gode gammeldags måde. Det var okay og hyggeligt nok. Siden har vi så vasket op og det er jo slet ikke så slemt. I London havde vi ikke opvasker. Det savnede vi egentlig heller ikke. Savnede mere en tørretumbler i London.
Nå, men tilbage til opvaskeren. Den bliver vel lavet eller de giver os en ny men indtil da, vasker vi op.

I aften ser vi sidste afsnit af Stranger Things. Hold op da op vi har nydt den serie. Det havde vi ikke regnet med men vi har virkelig nydt den. Så jeg vil varmt anbefale den. Det er en Netflix produktion og kun 8 afsnit. Det er rart, synes vi. Vi ved ikke helt, hvad vi skal igang med bagefter. Har du nogen anbefalinger?

14 kommentarer:

  1. Åh jeg hader at vaske op og har derfor fixet vores maskine selv to gange, fordi den har meldt fejl. Renser den f.eks. ca. 1 gang om måneden for at undgå propper. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kunne ikke falde mig ind selv at reparer på den. Vi bor til leje så det må dem der ejer skidtet ordne:o) Det gør de også og de er altid rimlig hurtig ude. Nu venter vi på, om den skal skiftes eller bare laves:)

      Slet
    2. Jeg bor også til leje, men opvaskemaskine og køleskab skal vi selv anskaffe. Det er ikke med i lejligheden.

      Slet
  2. Der var en gang for længe, længe siden (før vi fik børn, forstås!), hvor jeg syntes det var mega-hyggeligt at vaske op. Helt seriøst. Jeg synes Mand og jeg sådan fik snakket dagen igennem henover beskidt bestik og opvaskevand. Nu får jeg nervøse tics bare der bliver talt om opvaskemaskinestrejke.
    Har desværre ingen umiddelbare anbefalinger af serier, jeg ser faktisk slet ikke fjernsyn, det slet kun yderst sjældent når jeg er alene hjemme....

    SvarSlet
    Svar
    1. Manden og jeg snakkede også over opvasken:) Det er hyggeligt:o) Nu mår vi se, om de giver os en ny eller den bliver lavet:) Vi ser kun Netflix og fodbold:) Passer så fint når ungerne er kommet i seng, at vi lige kan have tid sammen og se et afsnit af et eller andet på Netflix:)

      Slet
  3. Min opvaskemaskine har jeg haft i 24 år, den er af mærket Ole Matic og fungerer ganske udmærket, den kan dog være lidt doven søndag morgen men så bliver den truet med, at den selv skal tage strygetøjet til næste uge :-D I skal da se " under the dome" :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahahahahaha, den er go', Marianne! :-D

      Slet
    2. Ha ha ha låner du ud? :o)
      Har hørt om Under the Dome. Den må vi lige kigge nærmere på :)

      Slet
  4. Åh ja, de gode gamle uden-opvaskemaskine-dage. Når der er tid til at stå og hyggesnakke over sådan en omgange - så er det fint. Men i denne banditter-alle-vegne-og-vasketøj-lektier-træning-madpakke-hverdag sætter jeg pris på vores opvaskemaskine, som 7-9-13 kører upåklageligt på 12. år (åh nu håber jeg ikke at jinxer den med dette).
    Ingen serie-anbefalinger. Ligesom skøreliv.dk så er der ikke meget tv-kiggeri i mit liv. Mine dvd'er falder jeg i søvn til ... NetFlix har jeg helt glemt. Har vist slet ikke kigget derind i mange måneder. Gad vide om nogen i familien overhovedet har gjort det?! Tror det ikke, faktisk. Hmmmm ....

    SvarSlet
    Svar
    1. Prinsessepigen ser Friends sammen med os og elsker det. Tænker skaden er sket:o)

      Slet
  5. Her hos os kører opvaskemaskinen gerne 2x dagligt. Håber seriøst aldrig den går i stykker. Stranger things er nu røget på listen over mulige serier. Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Wow 2 gange om dagen:) Vores kører (når den virker) kun ca hver anden dag:) Vi er selvfølgelig også kun 4 i familien:) Glæder mig til at høre, hvad du synes om Stranger Things. Vi så sidste afsnit i går. SOOOO good!!!

      Slet
  6. Åh, opvaskemaskinen strækker, mon ikke det vil være lidt træls at stå med opvasken fremadrettet.
    Krydser fingre for maskinparken snart er komplet ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det tror jeg især når vi har gæster:o) og tak:)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...