7. december 2013

Farvel og på gensyn i 2014.

Manden og prinsessepigen kørte farmor og farfar i lufthavnen her i formiddags, de skulle hjem til England igen. Vi ser dem nu inden så længe igen når oldefar bliver 90år den første weekend i januar. Der flyver vi derover til fest fra fredag til søndag. Det skal I nok høre mere om til den tid.

Vi har nydt at have farmor og farfar på besøg og vi er alle kommet os over skuffelsen, sådan nogenlunde da, af aflysningen af Lucia/skolefest i torsdags. Vi har lovet at filme mindstemanden og prinsessepigens optrædener og så sende dem til farmor og farfar. Pludselig er det lidt en travl uge vi står overfor. Der er juletræsfest tirsdag kl 18 til 20 i gymnastikforeningen som vi sagde ja til at deltage i, da vi ikke viste at onsdag også ville blive en aften med fest. Men nu er Lucia/skolefesten jo flyttet til på onsdag kl 17 til 20 så det bliver to aftener i træk, ikke lige det vi helst vil når det er op og i skole dagen efter. Nå men pyt pyt, det går vel alt sammen alligevel.
Synes allerede december er gået lynende hurtigt, juleferien kommer jo så heldigvis snart og så kan vi slappe af der, ik'?

I morgen er det allerede 2. søndag i advent og nissen dukker op i nattens mulm og mørke med lidt til ungerne. Mindstemanden vil ikke have mere chokolade fra hans chokoladekalendere - det giver ham kvalme, siger han. Prinsessepigen spiser nu gerne mindstemandens afviste chokolade og han giver hende dem gerne. Godt mormor og vi gav dem en Lego julekalender hver i stedet for endnu en chokoladekalender, for den har godt nok bragt glæde hos dem begge.


2 kommentarer:

  1. Øv hvor trist de gik glip af Lucia live... vi skal afsted på torsdag i børnehaven hvor det begge børn skal gå lucia for første gang nogensinde, så spændende : )

    Ja de der kalendere er vi også hoppet på igen i år, her er det bare playmobil udgaven der hitter da de begge er helt solgt i det univers ; )

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh... glæd jer, det er så hyggeligt:) Vores to nåede et år i børnehaven sammen og der gik de også Lucia:)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...