7. maj 2015

Koglefolket er rejst videre....

De sidste 4 ugers tid har prinssepigen, som jo går i tredje klasse, og hendes klasse haft et projekt kørende med anden klassen. Det var får at lære samarbejde på kryds og prinsessepigen elskede det. De blev delt op i grupper med 2 fra hver klasse og så skulle de læse om Ole og koglefolket, de skulle lave ting, en video og skrive en historie. Prinsessepigens gruppe blev valgt til at fremlægge deres historie for alle os forældre, da vi tirsdag aften kom for at se det hele. Det var hun pænt stolt af. De gjorde et godt stykke arbejde og det var sjovt, at se og høre om deres uger sammen med 2 klassen.

Vi var godt nok nødt til at skynde os derfra, da lige nøjagtigt denne aften også var prinsessepigens dramaklasse afslutning. Er det ikke altid sådan med de her ting, at de falder på samme dag?? Nå, men hun skulle spille lille pige i deres selvskrevne stykke om sommer. Det gjorde hun også super godt.

Træt var hun da vi endelig var hjemme kl 21, det var vi alle. Mindstemanden synes det er ok at blive slæbt med rundt til disse ting men han var også træt. Som sagt det var vi alle...

I morgen skal hun overnatte på skolen med sin klasse. Jeg har lovet at hjælpe til men har heldigvis fået lov til at køre hjem og sove i min egen seng. Faren henter så prinsessepigen lørdag morgen mens jeg gør mindstemanden klar til fødselsdag hos en af klassekammeraterne. Med klar mener jeg, at hans hår skal sættes og det går han meget op i! Man er vel 7år.....


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...