Det der håndbold...

Mindstemanden har jo valgt at kaste sin kærlighed på håndbold. Det er vi glade for - især mig, da det er den sport jeg med sikkerhed kan sige, at talentet kommer fra mig og kun mig. Faren har aldrig spillet så æren forbliver min.... Ikke relevant siger du?? Jo, det er det da!

Nå, men det er jo egentlig slutningen af sæsonen og U6 har kun en enkelt kamp tilbage. Den skal spilles på lørdag og uanset hvad, er der en medalje når de er færdige og det glæder mindstemanden sig helt vildt til. Jeg har forsøgt at forklare ham, at det kun er efter denne her kamp de får en medalje og det ikke sker efter hver kamp når den nye sæson starter i september. Jeg taler for døve øre, janteloven kender vi ikke til her i familien og vi fortæller gerne, hvor dygtige vi er til hvad det nu lige måtte være. Ikke sundt?? Jo da, det sker der da ikke noget ved - at man synes man er god til noget. Mindstemanden er i hvert fald godt på vej til landsholdet mener han selv. Nu har han jo også mødt dem så hvem ved.....

Nå, men den der meget vigtige U6 kamp finder sted på lørdag og vi er klar på tilskuerrækkerne med klap og juhuuu råb! Prinsessepigen vil ikke være tilstede til sin lillebrors første håndboldkamp, for hun er i hallen ved siden af og træne gymnastik. De har 4 timers ekstra træning på lørdag inden der jo snart er opvisninger sidst på måneden. Jo jo, ambitionerne fejler ikke noget på gymnastikholdet for de 6-8årige! Heller ikke mine, da jeg frivilligt har sagt ja til at bage pizzasnegle til de hårdtarbejdende gymnastikpiger... I følge prinsessepigen (og nok lidt mig selv) er de verdens bedste pizzasnegle! Jantelov get lost....