23. februar 2014

Ferie slut - finito - over and out....

I morgen er det mandag, ikke mere ferie i denne her omgang. Det har været en dejlig en af slagsen, hvor vi bare har været, hygget os og forkælet os selv med ture her og der, aftensmad på restaurant og frozen yogurt.
Ungerne glæder sig til at komme i skole (eller er det noget jeg bilder mig ind?? Nej, de glæder sig!) og tilbage til den daglige trummerum.... Prinsessepigen har legeaftale efter skole og så gymnastik. Mindstemanden har også legeaftale i morgen og tirsdag håndbold så det er igang med det samme.
Jeg ville nu lyve, hvis jeg sagde jeg ikke glæder mig til hverdagen bare lidt, for det gør jeg. Rutiner slækker vi på når det er ferie. Det er selvfølgelig helt fint men jeg synes det er dejligt med lidt rutiner som fast stå op tid, mere fast spisetid og ikke mindst fast sengetid. Synes du ikke også??

Så jeg byder mandag morgen velkommen (helst med sol og blå himmel for det ville da være noget så skønt) og jeg byder postmanden velkommen for jeg venter på et brev. Helt nøjagtigt en indbydelse til bryllup. Ihhhhh..... Min bedste veninde i England skal giftes, ihhhhh!!!!!!!  Så til juli smutter manden og jeg lige en tur til England i et par dage. Så skal vi fejre det skønne og lykkelige par, danse moderne (jo jo sclerosebenene kan godt rokke lidt fra side til side når det skal være) spise lækker mad, full english breakfast og sove længe (for booker helt klart hotel med sent check ud tid)

Ihhhh, hvor vi glæder os - Jeg eeeeeelsker bryllupper.

Billedet her fra vores eget bryllup i 2012 for efter 10år sammen blev vi gift og havde det bedste bryllup!


2 kommentarer:

  1. Spontanitet er godt. Rutiner og strukturer så også rigtig godt! :o)
    - men nu da vi er inde i 2. uge efter vores ferie, synes jeg nu alligevel det kunne være rart med et par dage uden vækkeur ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, faktisk allerede i morges da vækkeuret ringede tænkte jeg, at vi godt kunne bruge en uge mere.... Men var nu også ok da vi først var oppe og i gang.

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...